Lager- og logistikmedarbejder

En lager- og logistikmedarbejder sørger for, at varer kommer ind, bliver fundet igen og sendes ud. Du er bindeled mellem leverandører, lager og kunder. Arbejdet er praktisk og fysisk, og du er på benene det meste af dagen.

Typiske opgaver:

• Modtage varer og tjekke dem mod følgesedlen
• Plukke varer til ordrer med håndscanner eller pick-by-voice
• Pakke, mærke og gøre forsendelser klar
• Læsse og losse lastbiler og containere
• Køre truck og flytte paller rundt på lageret
• Registrere varer i lagersystemet og tælle op

En almindelig dag starter tit tidligt, og mange lagre kører skiftehold. Du får dagens opgaver på en scanner eller en skærm. Så plukker du ordrer, fylder reoler op og gør varer klar til afhentning. På travle dage skal det gå stærkt, og præcision tæller. En forkert vare koster tid for både dig og kunden.

Hvor du arbejder, afhænger meget af branchen. Nogle står på et køle- eller frostlager med fødevarer. Andre arbejder på en sko- eller lædervarefabrik og håndterer råvarer og færdige produkter. En del er læsse- og lossearbejdere i havne og på terminaler. Og nogle er intermodale togoperatører, der flytter containere mellem tog, lastbil og skib.

Det er et fag, hvor man mærker resultatet med det samme. Lageret skal være ryddeligt, varerne skal passe, og ordrerne skal ud til tiden.

Der er to hovedveje ind i faget: som ufaglært eller med en erhvervsuddannelse.

Den ufaglærte vej
Mange lagerjobs kræver ingen formel uddannelse. Du kan starte direkte, hvis du er mødestabil og fysisk klar til det. Det, der virkelig åbner døre, er et truckcertifikat. Med det må du køre gaffeltruck, og de fleste lagre efterspørger det.

Erhvervsuddannelsen
Vil du være faglært, tager du uddannelsen inden for lager og logistik. Den veksler mellem skole og praktik i en virksomhed. Du starter typisk som lagermedarbejder og kan bygge videre til lageroperatør og logistikoperatør. Varigheden ligger cirka på 1½ til 4 år, alt efter hvor langt du går.

Adgangskravet er som regel afsluttet grundskole (9. eller 10. klasse). Du skal også finde en praktikplads, hvor du er ansat under det meste af uddannelsen.

Hvis du er over 25
Så kan voksenlærling være vejen. Du får voksenløn under uddannelsen, og din tidligere erfaring kan tælle med og forkorte forløbet. Det er en god måde at gå fra ufaglært til faglært på uden at starte helt forfra.

Sådan kommer du hurtigt i gang

• Tag et truckcertifikat — det giver adgang til flest jobs
• Søg som lagermedhjælper og få erfaring på gulvet
• Overvej et ADR-bevis, hvis du vil arbejde med farligt gods
• Byg videre til faglært, hvis du vil have flere muligheder

Faget belønner erfaring og certifikater. Jo mere du kan køre og styre, jo mere efterspurgt bliver du. Derfra kan du gå videre som teamleder, lagerchef eller ind i spedition og logistik.

Værktøjerne er en stor del af hverdagen på et lager. Her er det, du typisk arbejder med:

• Truck og stabler — gaffeltruck til tunge løft, plukketruck og reachtruck til smalle gange. Kræver certifikat.
• Palleløfter — både den manuelle og den elektriske til at flytte paller kortere strækninger.
• Håndscanner — du scanner stregkoder, når du modtager, plukker og sender varer.
• Pick-by-voice — et headset, der læser plukordrer op, så du har hænderne fri.
• Lagerstyringssystem (WMS) — programmet, der holder styr på, hvor alt står, og hvad der er på lager.
• Strækfilm og krympefolie — til at sikre paller, så varerne ikke vælter under transport.
• Reoler og pallesystemer — den fysiske indretning, du plukker fra og fylder op.

På moderne lagre møder du mere og mere automatisering. Transportbånd, sorteringsanlæg og robotlagre som AutoStore overtager noget af plukningen. Det ændrer jobbet, men fjerner det ikke. Der skal stadig mennesker til at styre anlæg, fylde op og rette fejl.