Havnearbejder — løn 2026: 45.159 kr. om måneden

En havnearbejder flytter gods mellem skib og land, hvor tingene er tunge og tiden er dyr.

• Lastning og losning: containere, stykgods, biler eller bulk flyttes ind og ud af skibet
• Kranarbejde: portalkraner og mobilkraner betjenes, og en container skal rammes præcist
• Truck og terminaltraktor: gods køres på terminalen og stables efter plan
• Surring: last sikres, så den ikke forskubber sig i søgang — en dårlig surring koster liv
• Stuvningsplanen: hvor tungt gods placeres, afgør skibets stabilitet, og planen skal følges
• Farligt gods: mærkede kolli kræver adskillelse, dokumentation og særlige regler
• Vejret og tempoet: skibet skal videre, og arbejdet sker døgnet rundt i al slags vejr

Den faglige kerne er at holde øje med de andre. På et havnedæk arbejder kraner, trucks og mennesker i samme rum, og de fleste alvorlige ulykker sker, når nogen befinder sig, hvor føreren ikke kan se dem.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Havnearbejde er omfattet af arbejdsmiljøloven med certifikatkrav til kraner over en vis størrelse og til gaffeltruck, hvor Arbejdstilsynet fører tilsyn — kørsel uden gyldigt certifikat er ulovlig. Lastsikring følger søfartens regler om stuvning og surring, og farligt gods til søs er reguleret af IMDG-reglerne med krav om uddannelse og adskillelse. Adgang til havneterminaler er omfattet af havnesikringsreglerne med ID-kort og baggrundskontrol. Skibes sikkerhed er under tilsyn af Søfartsstyrelsen.

Arbejdet foregår med kraner, gaffeltrucks og terminaltraktorer, som hver kræver certifikat og daglig kontrol før brug.

Surringsudstyr — kæder, stropper og tvistlåse — bruges til at sikre lasten, og slidt grej tages ud af brug frem for repareres.

Dertil kommer stuvningsplanen, som fortæller hvor hvert kolli skal stå, terminalens it-system med containerpositioner, radio til koordinering mellem kran og dæk, og de synlighedsveste og hjelme, der er forudsætningen for at færdes på et havnedæk.