In Vivo Technician / Dyrelaborant — løn 2026: 49.614 kr. om måneden

En in vivo technician — ofte kaldt dyrelaborant — arbejder med dyr i forskning. Udtrykket in vivo betyder "i det levende" og dækker de forsøg, der ikke kan laves på celler alene.

De fleste, der arbejder i faget, fremhæver, at arbejdet i praksis mest handler om dyrenes pasning og velfærd. Et stresset dyr giver desuden ubrugelige data, så god dyrevelfærd og god forskning peger samme vej.

• Daglig pasning: foder, vand, rene bure og et miljø, hvor dyret kan udføre sin naturlige adfærd
• Tilsyn: dagligt eftersyn, hvor tegn på smerte eller mistrivsel skal opdages tidligt
• Forsøgsopgaver: vejning, prøvetagning, indgift af stoffer og observation efter fastlagte planer
• Bedøvelse og smertelindring: indgreb skal ske, så dyret belastes mindst muligt
• Grænser for belastning: hvert forsøg har aftalte punkter, hvor dyret skal tages ud, og det er teknikerens ansvar at sige til
• Journalføring: alt registreres, både af hensyn til forsøget og til tilsynet
• Hygiejne: dyrene holdes i afgrænsede områder, og reglerne for at gå ind og ud er strenge

Arbejdet er fysisk, har faste tider — dyr passes også i weekender — og kræver en særlig blanding af omsorg og faglig afstand.

Det findes i medicinal- og biotekvirksomheder, på universiteter og hospitaler og hos firmaer, der udfører forsøg for andre.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Dyreforsøg er reguleret af dyreforsøgsloven og kræver tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet under Fødevarestyrelsen. Reglerne gennemfører EU-direktivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, og bygger på, at forsøg skal erstattes, begrænses og forbedres. Personer, der passer dyrene eller udfører forsøg, skal have gennemført en foreskrevet uddannelse, og hvert anlæg skal have en dyrlæge tilknyttet og en dyrevelfærdsgruppe. Dyreværnsloven gælder ved siden af.

Dyrene holdes i bursystemer, hvor luft, temperatur og fugtighed styres, og i nogle tilfælde i systemer med filtreret luft til hvert bur, så smitte holdes ude.

Til indgrebene bruges bedøvelsesudstyr, vægte, udstyr til prøvetagning og til nogle forsøg billeddannende udstyr, så man kan følge noget i dyret uden at aflive det — hvilket både mindsker belastningen og reducerer antallet af dyr.

Alt registreres i et forsøgsdyrssystem, hvor hvert dyr, hver behandling og hvert tilsyn føres. Dokumentationen er en del af tilladelsen og kontrolleres ved tilsyn.

Dertil kommer beskyttelsesudstyr — kitler, handsker, masker — både for dyrenes og medarbejderens skyld: arbejde med forsøgsdyr kan give allergi over tid, og forebyggelsen er en fast del af arbejdsmiljøet.