Sundhed, omsorg og personlig pleje
Cytotekniker — løn 2026: 51.645 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En cytotekniker tjener typisk 51.645 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2025) — ca. 28.361 kr. udbetalt.
En cytotekniker screener celleprøver i mikroskop og finder de unormale celler, der kan være forstadier til kræft. Kerneopgaven er livmoderhalsprøver fra screeningsprogrammet, hvor cytoteknikeren afgør, hvad der er normalt, og hvad der skal videre til en patolog. Arbejdet foregår på hospitalernes patologiafdelinger og udføres i Danmark af bioanalytikere med særlig oplæring.
Typisk månedsløn
51.645 kr.
median, før skat
De fleste tjener
43.334–61.487 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025 · Skrevet af Vift, opdateret 30. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
- Cytologi
- Cervixcytologi
- Bethesda-systemet
- Papanicolaou-farvning
- HPV-test
- Mikroskopi
- Immuncytokemi
- ISO 15189
Hvad tjener en cytotekniker?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
51.645 kr.
De fleste tjener mellem 43.334 og 61.487 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du cytotekniker? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en cytotekniker?
En cytotekniker kigger på løse celler, ikke på hele vævsstykker. Det er forskellen på cytologi og histologi. Cellerne kommer fra en børsteprøve, en udskrabning eller en tynd nål.
Den største opgave er screening for livmoderhalskræft. Danske kvinder får tilbud om prøven gennem det nationale screeningsprogram, som Sundhedsstyrelsen står bag. Prøverne havner på en patologiafdeling, hvor cytoteknikeren gennemgår dem glas for glas.
Det er reelt en silende opgave. De fleste prøver er normale. Cytoteknikeren skal finde de få unormale celler blandt hundredtusinder af normale. Fund markeres og sendes videre til patologen, som stiller den endelige diagnose.
Typiske opgaver
- Screene væskebaserede celleprøver fra livmoderhalsen, ofte SurePath eller ThinPrep
- Vurdere om prøven overhovedet er egnet: nok celler, ikke for meget blod eller slim
- Klassificere fund efter Bethesda-systemet, fx ASC-US, LSIL og HSIL
- Markere mistænkelige celler på glasset eller i det digitale billede
- Sende alt unormalt videre til patologen og selv frigive de normale prøver
- Vurdere ikke-gynækologisk cytologi: urin, spyt, luftvejssekret, ascites og pleuravæske
- Assistere ved finnålsaspiration fra fx bryst, skjoldbruskkirtel og lymfeknuder
- Lave hurtigvurdering på stedet (ROSE), så lægen ved, om materialet er brugbart
- Farve præparater med Papanicolaou og May-Grünwald-Giemsa
- Køre HPV-test og supplerende markører som p16 og Ki-67
- Registrere svar i patologisystemet og kode dem, så de kan indberettes
- Deltage i kvalitetskontrol: rescreening af stikprøver, statistik på egne fund og fejlgennemgang
En almindelig dag
Dagen er stille og struktureret. Du sidder ved mikroskopet eller skærmen med en bunke prøver. Der er lagt loft over, hvor mange gynækologiske prøver man må screene på en dag, netop fordi koncentrationen falder. Pauser er en del af arbejdsrutinen, ikke en luksus.
Midt i det hele kan der komme et opkald om en finnålsprøve. Så pakker du udstyret og går ned i ambulatoriet. Prøven farves med det samme, og lægen får svar på få minutter om, hvorvidt materialet er tilstrækkeligt.
Resten af dagen går med urinprøver, luftvejsprøver og gennemgang af tvivlssager sammen med en patolog. En gang imellem skal du rescreene kollegers negative prøver som kvalitetskontrol.
Hvor arbejder man
Jobbene findes primært på patologiafdelinger på hospitaler i alle fem regioner. Cytologi er koncentreret på færre og større afdelinger end tidligere. Derudover findes der private patologilaboratorier og enkelte stillinger i forskning og i diagnostikvirksomheder, der udvikler screeningsudstyr og HPV-test.
Det man sjældent hører om
Ansvaret er reelt og personligt. Overser du celleforandringer, kan en kvinde få en kræftdiagnose senere, end hun burde. Til gengæld ser du sjældent patienten, og du får kun sjældent at vide, hvordan det gik. Arbejdet er stillesiddende, ensformigt for nogle og dybt tilfredsstillende for andre. Øjne og nakke skal passes.
Faget er også under forandring. HPV-test har overtaget den første sortering for kvinder over 30 år, og digital cytologi er på vej ind. Det betyder færre rene screeningsprøver og mere vurdering af de svære tilfælde.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som cytotekniker
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter cytotekniker
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som cytotekniker? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man cytotekniker?
Der findes ingen selvstændig dansk uddannelse til cytotekniker. Det er en specialisering oven på en laboratorieuddannelse, og oplæringen sker på afdelingen.
Hovedvejen: bioanalytiker
Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse tager 3½ år og giver titlen bioanalytiker. Uddannelsen udbydes af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, VIA University College og UCN. Omkring halvdelen af tiden er klinisk praktik, og patologiafdelinger er et af praktikstederne.
Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik B og kemi C, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav. Bioteknologi A dækker kemikravet. Kvote 2 og adgangskursus er også veje ind. Efter eksamen søger du autorisation som bioanalytiker hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Oplæringen bagefter
Selve cytologien læres på jobbet. Oplæringen tager typisk et til to år, før du selvstændigt må frigive negative gynækologiske prøver. Du starter med at screene under supervision og får løbende dine fund kontrolleret mod en erfaren cytotekniker eller patolog. Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og Dansk Cytologiforening udbyder kurser og faglige møder.
Mange afdelinger følger internationale krav om oplæringsvolumen og løbende kvalitetskontrol. Det betyder rescreening af stikprøver af dine negative prøver og statistik på, hvor meget du finder sammenlignet med kollegerne.
Alternative veje
Laboranter fra erhvervsakademiernes laborantuddannelse arbejder med cytologiske teknikker i forskning og industri. På hospitalerne kræver frigivelse af diagnostiske prøver dog autorisation. Biologer, biomedicinere og humanbiologer arbejder med cytologi i forskningssammenhæng.
Er du uddannet uden for Danmark, skal du søge autorisation eller vurdering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. I flere lande findes egentlige cytotekniker-certificeringer, blandt andet ASCP's CT-certificering i USA og IBMS-registrering i Storbritannien. De giver ikke automatisk ret til at arbejde diagnostisk her.
Videre i faget
Typiske spor er ikke-gynækologisk cytologi, finnålsdiagnostik, molekylære markører og digital cytologi. Herfra går vejene mod specialistbioanalytiker, kvalitetskoordinator, oplæringsansvarlig eller afsnitsledelse. Nogle skifter til leverandørsiden som applikationsspecialist hos producenter af screeningsudstyr og HPV-test. Andre læser videre på kandidat- eller masterniveau og går mod forskning eller undervisning på bioanalytikeruddannelsen.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Bioanalytiker er en beskyttet titel efter autorisationsloven, og autorisationen udstedes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Titlen cytotekniker er derimod ikke beskyttet i Danmark. Screening for livmoderhalskræft følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det nationale screeningsprogram, og prøvesvar indberettes til Patologidatabanken under Sundhedsdatastyrelsen. EU's IVD-forordning (IVDR) stiller krav til diagnostiske analyser, herunder laboratoriets egne metoder. De fleste afdelinger er desuden akkrediteret efter DS/EN ISO 15189 hos DANAK, hvilket kræver dokumenteret oplæring og løbende kvalitetskontrol af den enkelte screener.
Værktøjer og teknologi
Udstyret er specialiseret og står stort set kun på patologiafdelinger.
Mikroskop og screening
- Lysmikroskop med god optik og motoriseret bord, som du sidder ved i mange timer
- Markørfunktion eller punktkoordinater, så patologen kan finde dine fund igen
- Væskebaserede systemer som BD SurePath og Hologic ThinPrep, der laver et rent enkeltlagspræparat
- Billedanalyse og assisteret screening, fx Hologic Genius og ThinPrep Imaging System
- Glasscanner til digital cytologi, hvor prøven vurderes på skærm i stedet for i okular
Prøvebehandling og farvning
- Centrifuge og cytospin til urin, spinalvæske og skyllevæske
- Celleblokke, hvor celler støbes i paraffin og behandles som vævssnit
- Farveautomat til Papanicolaou-farvning og May-Grünwald-Giemsa
- Dækglasmaskine, stinkskab og punktudsug til sprit og xylen
Molekylære analyser
HPV-test på platforme som Roche cobas og Hologic Aptima. Dertil immuncytokemi med markører som p16 og Ki-67, der hjælper med at afgøre, om celleforandringer er reelle forstadier.
Ved patienten
Udstyr til finnålsaspiration og hurtigfarvning på stedet (ROSE), typisk Diff-Quik. Her arbejder du sammen med radiolog eller kliniker, mens patienten ligger på lejet.
IT og dokumentation
Patologisystemet styrer prøveflow, stregkoder og svar. Diagnoser kodes i SNOMED og indberettes til Patologidatabanken. Fund klassificeres efter Bethesda-systemet. Dertil kommer kvalitetsstyringssystem med rescreeningsstatistik, afvigelsesregistrering og sporbarhed, fordi akkreditering efter DS/EN ISO 15189 kræver det.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive cytotekniker — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv cytotekniker? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for medico- og laboratoriearbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en cytotekniker?
En cytotekniker screener celleprøver i mikroskop og leder efter unormale celler. Den største opgave er prøver fra livmoderhalsen i det nationale screeningsprogram. Normale prøver frigives af cytoteknikeren selv, mens alt mistænkeligt sendes videre til en patolog.
Hvordan bliver man cytotekniker i Danmark?
Der findes ingen uddannelse med det navn. Den almindelige vej er professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse på 3½ år, som giver titlen bioanalytiker. Selve cytologien læres derefter på en patologiafdeling over et til to år.
Hvad er forskellen på en cytotekniker og en histotekniker?
Cytoteknikeren arbejder med løse celler og vurderer dem selv i mikroskop. Histoteknikeren fremstiller snit af hele vævsstykker, som patologen bagefter vurderer. Cytoteknikeren har altså en diagnostisk vurderingsopgave, ikke kun en fremstillingsopgave.
Er det svært at være cytotekniker?
Teknikken er ikke svær, men koncentrationen er. Du skal finde nogle få unormale celler blandt tusindvis af normale, time efter time. Derfor er der loft over antal prøver om dagen og fast kvalitetskontrol af dine negative svar.
Forsvinder faget på grund af HPV-test og kunstig intelligens?
Antallet af rene screeningsprøver falder, fordi HPV-test nu sorterer først for kvinder over 30 år. Til gengæld bliver de tilbageværende prøver sværere, og der er stadig brug for menneskelig vurdering. Digital cytologi og billedanalyse ændrer arbejdsgangen mere, end de fjerner behovet.
Ser man patienter som cytotekniker?
Sjældent. Undtagelsen er finnålsprøver, hvor du er med i ambulatoriet og vurderer materialet på stedet. Ellers foregår arbejdet i laboratoriet uden patientkontakt, og du får sjældent at vide, hvordan det gik den enkelte.
Kan man arbejde med cytologi uden autorisation?
I forskning og industri, ja. Til at frigive diagnostiske prøver på et hospital kræves autorisation som bioanalytiker fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Titlen cytotekniker er i sig selv ikke beskyttet i Danmark.
Hvad skal jeg kigge efter, hvis jeg skal ansætte en?
Spørg til screeningsvolumen, erfaring med væskebaseret cytologi og kendskab til Bethesda-systemet. Bed om eksempler på ikke-gynækologisk cytologi som urin og pleuravæske. Er afdelingen akkrediteret, tæller erfaring med rescreening, egen fundstatistik og DS/EN ISO 15189.
Udgivet august 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger