Cytotekniker

En cytotekniker kigger på løse celler, ikke på hele vævsstykker. Det er forskellen på cytologi og histologi. Cellerne kommer fra en børsteprøve, en udskrabning eller en tynd nål.

Den største opgave er screening for livmoderhalskræft. Danske kvinder får tilbud om prøven gennem det nationale screeningsprogram, som Sundhedsstyrelsen står bag. Prøverne havner på en patologiafdeling, hvor cytoteknikeren gennemgår dem glas for glas.

Det er reelt en silende opgave. De fleste prøver er normale. Cytoteknikeren skal finde de få unormale celler blandt hundredtusinder af normale. Fund markeres og sendes videre til patologen, som stiller den endelige diagnose.

Typiske opgaver

• Screene væskebaserede celleprøver fra livmoderhalsen, ofte SurePath eller ThinPrep
• Vurdere om prøven overhovedet er egnet: nok celler, ikke for meget blod eller slim
• Klassificere fund efter Bethesda-systemet, fx ASC-US, LSIL og HSIL
• Markere mistænkelige celler på glasset eller i det digitale billede
• Sende alt unormalt videre til patologen og selv frigive de normale prøver
• Vurdere ikke-gynækologisk cytologi: urin, spyt, luftvejssekret, ascites og pleuravæske
• Assistere ved finnålsaspiration fra fx bryst, skjoldbruskkirtel og lymfeknuder
• Lave hurtigvurdering på stedet (ROSE), så lægen ved, om materialet er brugbart
• Farve præparater med Papanicolaou og May-Grünwald-Giemsa
• Køre HPV-test og supplerende markører som p16 og Ki-67
• Registrere svar i patologisystemet og kode dem, så de kan indberettes
• Deltage i kvalitetskontrol: rescreening af stikprøver, statistik på egne fund og fejlgennemgang

En almindelig dag
Dagen er stille og struktureret. Du sidder ved mikroskopet eller skærmen med en bunke prøver. Der er lagt loft over, hvor mange gynækologiske prøver man må screene på en dag, netop fordi koncentrationen falder. Pauser er en del af arbejdsrutinen, ikke en luksus.

Midt i det hele kan der komme et opkald om en finnålsprøve. Så pakker du udstyret og går ned i ambulatoriet. Prøven farves med det samme, og lægen får svar på få minutter om, hvorvidt materialet er tilstrækkeligt.

Resten af dagen går med urinprøver, luftvejsprøver og gennemgang af tvivlssager sammen med en patolog. En gang imellem skal du rescreene kollegers negative prøver som kvalitetskontrol.

Hvor arbejder man
Jobbene findes primært på patologiafdelinger på hospitaler i alle fem regioner. Cytologi er koncentreret på færre og større afdelinger end tidligere. Derudover findes der private patologilaboratorier og enkelte stillinger i forskning og i diagnostikvirksomheder, der udvikler screeningsudstyr og HPV-test.

Det man sjældent hører om
Ansvaret er reelt og personligt. Overser du celleforandringer, kan en kvinde få en kræftdiagnose senere, end hun burde. Til gengæld ser du sjældent patienten, og du får kun sjældent at vide, hvordan det gik. Arbejdet er stillesiddende, ensformigt for nogle og dybt tilfredsstillende for andre. Øjne og nakke skal passes.

Faget er også under forandring. HPV-test har overtaget den første sortering for kvinder over 30 år, og digital cytologi er på vej ind. Det betyder færre rene screeningsprøver og mere vurdering af de svære tilfælde.

Der findes ingen selvstændig dansk uddannelse til cytotekniker. Det er en specialisering oven på en laboratorieuddannelse, og oplæringen sker på afdelingen.

Hovedvejen: bioanalytiker
Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse tager 3½ år og giver titlen bioanalytiker. Uddannelsen udbydes af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, VIA University College og UCN. Omkring halvdelen af tiden er klinisk praktik, og patologiafdelinger er et af praktikstederne.

Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik B og kemi C, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav. Bioteknologi A dækker kemikravet. Kvote 2 og adgangskursus er også veje ind. Efter eksamen søger du autorisation som bioanalytiker hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Oplæringen bagefter
Selve cytologien læres på jobbet. Oplæringen tager typisk et til to år, før du selvstændigt må frigive negative gynækologiske prøver. Du starter med at screene under supervision og får løbende dine fund kontrolleret mod en erfaren cytotekniker eller patolog. Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og Dansk Cytologiforening udbyder kurser og faglige møder.

Mange afdelinger følger internationale krav om oplæringsvolumen og løbende kvalitetskontrol. Det betyder rescreening af stikprøver af dine negative prøver og statistik på, hvor meget du finder sammenlignet med kollegerne.

Alternative veje
Laboranter fra erhvervsakademiernes laborantuddannelse arbejder med cytologiske teknikker i forskning og industri. På hospitalerne kræver frigivelse af diagnostiske prøver dog autorisation. Biologer, biomedicinere og humanbiologer arbejder med cytologi i forskningssammenhæng.

Er du uddannet uden for Danmark, skal du søge autorisation eller vurdering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. I flere lande findes egentlige cytotekniker-certificeringer, blandt andet ASCP's CT-certificering i USA og IBMS-registrering i Storbritannien. De giver ikke automatisk ret til at arbejde diagnostisk her.

Videre i faget
Typiske spor er ikke-gynækologisk cytologi, finnålsdiagnostik, molekylære markører og digital cytologi. Herfra går vejene mod specialistbioanalytiker, kvalitetskoordinator, oplæringsansvarlig eller afsnitsledelse. Nogle skifter til leverandørsiden som applikationsspecialist hos producenter af screeningsudstyr og HPV-test. Andre læser videre på kandidat- eller masterniveau og går mod forskning eller undervisning på bioanalytikeruddannelsen.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Bioanalytiker er en beskyttet titel efter autorisationsloven, og autorisationen udstedes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Titlen cytotekniker er derimod ikke beskyttet i Danmark. Screening for livmoderhalskræft følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det nationale screeningsprogram, og prøvesvar indberettes til Patologidatabanken under Sundhedsdatastyrelsen. EU's IVD-forordning (IVDR) stiller krav til diagnostiske analyser, herunder laboratoriets egne metoder. De fleste afdelinger er desuden akkrediteret efter DS/EN ISO 15189 hos DANAK, hvilket kræver dokumenteret oplæring og løbende kvalitetskontrol af den enkelte screener.

Udstyret er specialiseret og står stort set kun på patologiafdelinger.

Mikroskop og screening

• Lysmikroskop med god optik og motoriseret bord, som du sidder ved i mange timer
• Markørfunktion eller punktkoordinater, så patologen kan finde dine fund igen
• Væskebaserede systemer som BD SurePath og Hologic ThinPrep, der laver et rent enkeltlagspræparat
• Billedanalyse og assisteret screening, fx Hologic Genius og ThinPrep Imaging System
• Glasscanner til digital cytologi, hvor prøven vurderes på skærm i stedet for i okular

Prøvebehandling og farvning

• Centrifuge og cytospin til urin, spinalvæske og skyllevæske
• Celleblokke, hvor celler støbes i paraffin og behandles som vævssnit
• Farveautomat til Papanicolaou-farvning og May-Grünwald-Giemsa
• Dækglasmaskine, stinkskab og punktudsug til sprit og xylen

Molekylære analyser
HPV-test på platforme som Roche cobas og Hologic Aptima. Dertil immuncytokemi med markører som p16 og Ki-67, der hjælper med at afgøre, om celleforandringer er reelle forstadier.

Ved patienten
Udstyr til finnålsaspiration og hurtigfarvning på stedet (ROSE), typisk Diff-Quik. Her arbejder du sammen med radiolog eller kliniker, mens patienten ligger på lejet.

IT og dokumentation
Patologisystemet styrer prøveflow, stregkoder og svar. Diagnoser kodes i SNOMED og indberettes til Patologidatabanken. Fund klassificeres efter Bethesda-systemet. Dertil kommer kvalitetsstyringssystem med rescreeningsstatistik, afvigelsesregistrering og sporbarhed, fordi akkreditering efter DS/EN ISO 15189 kræver det.