GovTech Specialist

GovTech betyder teknologi til den offentlige sektor. En GovTech specialist arbejder med digitale løsninger til borgere, sagsbehandlere og myndigheder. Rollen ligger et sted mellem forvaltning, IT-projektledelse og produktarbejde.

Titlen er ny og ikke beskyttet. Den bruges på to måder. Enten sidder man i en kommune, en region, en styrelse eller i KOMBIT og køber, tilpasser og indfører løsninger. Eller man sidder hos en leverandør, en startup eller et konsulenthus og bygger til det offentlige marked. De to sider af bordet kræver samme viden, men bruger den modsat.

Det, der gør faget særligt, er ikke teknologien. Det er rammerne. Alt skal kunne holde til aktindsigt, journaliseringspligt, udbudsregler og en borger, der ikke selv har valgt at bruge løsningen.

Typiske opgaver

• Oversætte lovgivning og forvaltningspraksis til krav, en leverandør kan bygge efter
• Skrive kravspecifikationer og deltage i udbud efter udbudsloven
• Integrere til fælleskomponenter: MitID, NemLog-in, Digital Post, Datafordeleren, CPR og CVR
• Sikre at løsninger følger webtilgængelighedsloven og WCAG 2.1 på niveau AA
• Lave konsekvensanalyse for databeskyttelse (DPIA) sammen med organisationens DPO
• Arbejde med rammearkitekturen fra Digitaliseringsstyrelsen og KL's fælleskommunale rammearkitektur
• Køre pilotprojekter og brugertest med sagsbehandlere og borgere
• Følge op på leverandørkontrakter, SLA'er og exitklausuler
• Vurdere AI-løsninger op mod EU's AI-forordning, hvor mange offentlige anvendelser er højrisiko
• Skrive beslutningsoplæg til direktion, udvalg eller byråd

En almindelig arbejdsdag
Dagen er mødetung. Et møde med en fagafdeling om, hvad de faktisk gør i dag. Et møde med leverandøren om en integration, der ikke virker. Et møde med jura om hjemmel til at behandle data.

Imellem møderne skrives der. Notater, krav, referater, beslutningsoplæg. En stor del af jobbet er skriftligt og skal kunne læses af både en udvikler og en politiker.

Tempoet er anderledes end i det private. Et system kan tage tre år fra idé til drift. Til gengæld rører det tit hundredtusinder af mennesker, som ikke kan vælge et alternativ.

Hvor sidder de?

• Kommuner, ofte i en digitaliseringsafdeling eller et innovationsteam
• Regioner, typisk omkring sundheds-IT
• Styrelser og ministerier
• KOMBIT og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
• Leverandører som KMD, Netcompany, Systematic, Schultz og EG
• Konsulenthuse og mindre GovTech-startups

Hvis du skal hyre en
Titlen dækker over vidt forskellige profiler. Afklar først, om du har brug for en, der kan købe teknologi eller bygge den.

Gode spørgsmål til samtalen:

• Hvilke fælleskomponenter har du selv integreret til eller stillet krav om?
• Fortæl om et udbud, du har været med i. Hvad ville du gøre anderledes?
• Hvordan har du håndteret et krav, hvor lovgivningen og brugeroplevelsen trak i hver sin retning?
• Hvordan sikrer du, at en løsning lever op til WCAG?
• Hvad gør du, når en fagafdeling og jura er uenige?

Pas på kandidater, der kun taler om teknologi. Den svære del af faget er forvaltning, hjemmel og indkøb.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen kræver ingen autorisation, men den er skabt af lovgivning. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov styrer, hvilke borgerdata en løsning må behandle, og Datatilsynet fører tilsyn. Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, kaldet webtilgængelighedsloven, kræver at offentlige løsninger følger standarden EN 301 549, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med den. Indkøb af IT over tærskelværdierne skal i udbud efter udbudsloven, og Klagenævnet for Udbud behandler klager. Dertil kommer forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven, som stiller krav til journalisering, aktindsigt og bevaring. Endelig gælder EU's NIS2-direktiv, i Danmark gennemført med NIS2-loven, for dele af den offentlige sektor, mens EU's AI-forordning stiller skærpede krav, når AI bruges i myndighedsafgørelser.

Der findes ingen uddannelse, der hedder GovTech specialist. Folk kommer ind ad tre døre: forvaltningsdøren, IT-døren og leverandørdøren. Alle tre er reelle veje.

Fra forvaltning og samfundsfag
Den hyppigste baggrund. Typiske uddannelser:

• Cand.scient.pol. eller cand.soc. i offentlig forvaltning, 5 år
• Cand.merc. i offentlig ledelse eller styring, 5 år
• Professionsbachelor i offentlig administration, 3½ år, udbudt på flere professionshøjskoler
• Jura, hvis man går efter den regeltunge del af faget

Denne vej giver forståelse for hjemmel, politisk styring og budgetter. Det tekniske må læres bagefter.

Fra IT og data
Den anden almindelige vej:

• Datalogi, software engineering eller digitalisering og forretningsudvikling på universitetet
• Datamatiker på erhvervsakademi, 2½ år. Adgangskravet er ifølge UddannelsesGuiden typisk en gymnasial eksamen med matematik B
• Professionsbachelor i IT-arkitektur eller digital konceptudvikling
• Informationsvidenskab og digitalt design, som kombinerer teknik og brugere

Denne vej giver teknisk troværdighed over for leverandører. Forvaltningsdelen må læres i jobbet.

Fra praksis
Mange bliver GovTech specialister uden at sigte efter det. Et typisk forløb:

• Start som sagsbehandler, konsulent eller projektmedarbejder i en kommune
• Bliv superbruger på fagsystemet og deltag i en systemudskiftning
• Overtag kravarbejdet på næste projekt
• Få titel af digitaliseringskonsulent og senere GovTech specialist

Den vej tager typisk 3-6 år. Den er stærk, fordi man kender den faktiske sagsgang, ikke kun den beskrevne.

Efteruddannelse og certificeringer
Ingen certificering er et krav, men disse går igen i danske stillingsopslag:

• PRINCE2 eller IPMA til projektledelse. Staten bruger Den Fællesstatslige It-projektmodel
• Agile certificeringer som Scrum Master eller SAFe
• TOGAF, hvis man arbejder med arkitektur
• Kurser i udbudsret, typisk gennem advokathuse eller IKA, Foreningen af Offentlige Indkøbere
• CIPP/E eller DPO-uddannelse for den databeskyttelsestunge del
• Master i it (IT-Vest) eller master i offentlig ledelse, hvis man vil den lange vej

Sådan viser du, at du kan det
Læs den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og KL's digitaliseringsstrategi. Sæt dig ind i rammearkitekturen fra Digitaliseringsstyrelsen. Kend fælleskomponenterne ved navn: MitID, NemLog-in, Digital Post, Datafordeleren, Serviceplatformen og Støttesystemerne. Kan du forklare, hvad Serviceplatformen gør, er du foran de fleste ansøgere.

Hvor fører det hen?
Typiske næste skridt er digitaliseringschef i en kommune, enterprise- eller løsningsarkitekt, programleder på et større statsligt IT-program eller produktchef hos en offentlig leverandør. Nogle går den anden vej og starter en GovTech-virksomhed. Skift mellem myndighed og leverandør er almindeligt og betragtes som en styrke.

Fælles offentlige komponenter

• MitID og NemLog-in til login og fuldmagter
• Digital Post og NgDP til kommunikation med borgere og virksomheder
• Datafordeleren med grunddata om personer, virksomheder, adresser og ejendomme
• CPR- og CVR-registret
• Serviceplatformen og Støttesystemerne i den fælleskommunale infrastruktur
• Virk og borger.dk som indgange

Fagsystemer og platforme

• Kommunale fagsystemer fra KMD, EG, Systematic og Schultz
• ESDH-systemer som cBrain F2, WorkZone og SBSYS
• Sundhedsplatformen og Columna i regionerne
• ServiceNow og Salesforce, hvor de bruges til borgerhenvendelser
• Microsoft 365, Power Platform og Power BI, som mange kommuner bygger småløsninger på

Data og analyse

• Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks forskerordning
• Kommunale ledelsesinformationssystemer
• SQL og Power BI til at trække tal ud af fagsystemer
• Python til dataoprydning, hvis man har den tekniske profil

Metode og dokumentation

• Den Fællesstatslige It-projektmodel og Statens It-råds risikovurdering
• Den fælleskommunale rammearkitektur og arkitekturreglerne fra Digitaliseringsstyrelsen
• BPMN til at tegne sagsgange og UML til datamodeller
• Figma til prototyper og Det Fælles Designsystem til offentlige selvbetjeningsløsninger
• WCAG 2.1 AA og testværktøjer som axe eller WAVE
• Jira, Azure DevOps og Confluence

Jura og indkøb

• SKI-aftaler og Statens Indkøb
• Standardkontrakterne K02, K03 og de agile kontrakter fra Digitaliseringsstyrelsen
• Skabeloner til konsekvensanalyse for databeskyttelse (DPIA)
• Fortegnelse over behandlingsaktiviteter efter GDPR artikel 30