Elektriker

En elektriker sørger for, at strømmen kommer sikkert frem — og bliver, hvor den skal.

En typisk dag starter sjældent på et kontor. Den starter i en varevogn med en køreliste. Formiddagen kan gå med at trække kabler i et nyt rækkehus. Eftermiddagen kan gå med fejlsøgning hos en kunde, hvor HPFI'en slår fra hver gang tørretumbleren kører.

Typiske opgaver

• Trække kabler, sætte dåser op og montere kontakter, stik og armaturer
• Bygge og tilslutte eltavler med automatsikringer, HPFI og grupper
• Fejlsøge med multimeter og tangamperemeter, når noget slår fra eller flimrer
• Tilslutte varmepumper, solcelleanlæg og ladestandere til elbil
• Montere og programmere intelligent styring, fx KNX, IHC eller DALI-lysstyring
• Måle isolation, kortslutningsstrøm og jordforbindelse — og dokumentere det, før anlægget sættes i drift

Faget deler sig i mange retninger

De fleste starter som bygningselektriker i boliger, butikker og kontorer. Andre går mod produktionen som industrielektriker eller styrings-/reguleringselektriker, hvor arbejdet er PLC'er, motorer, følere og maskiner der aldrig må stå stille.

Et udpluk af de øvrige veje:

• Tavlemontør bygger eltavler på værksted efter tegning — indendørs, præcist, ingen mudder
• Elmontør, kabelmontør, kabelarbejder og luftledningsmontør arbejder med forsyningsnettet ude i terrænet
• Energielektriker og stærkstrømstekniker arbejder med høje spændinger, transformerstationer og forsyning
• Autoelektriker fejlsøger på bilers elsystemer, CAN-bus og fejlkoder
• Skibselektriker og elektriker med speciale i rullende materiel holder skibe, tog og lokomotiver kørende
• Elevatortekniker servicerer elevatorer, hvor mekanik og el hænger sammen
• Elektriker i lufthavn, vedligeholdelsestekniker i lufthavn og tekniker inden for belysningssystemer i lufthavne passer banelys, porte og bagagesystemer
• Elektriker med speciale i gadebelysning og mineelektriker arbejder henholdsvis på vejnettet og i miner og råstofindvinding
• Kommunikationselektriker trækker og terminerer data, fiber og antenneanlæg
• Eventtekniker rigger lys og strøm til koncerter, messer og festivaler
• Reparatør af værktøjsmaskiner, elektriker med speciale i reparation af husholdningsapparater og instrumentbygger af elektroniske musikinstrumenter laver reparation og finmekanisk elektronik

Hvor arbejder de?

De fleste er ansat i en el-installatørvirksomhed, fra to mand i en vogn til firmaer med hundredvis af svende. Andre er ansat direkte i industrien, hos forsyningsselskaber, kommuner, hospitaler, rederier eller store bygningsdrifter. Nogle bliver selvstændige, men det kræver autorisation i virksomheden.

Skal du hyre en?

Elarbejde i faste installationer må kun udføres af en autoriseret virksomhed. Du kan slå virksomheden op i Sikkerhedsstyrelsens register over autoriserede virksomheder. Bed altid om en skriftlig aftale med pris eller timesats plus materialer. Ved større opgaver bør du få dokumentation for målinger og en installationsrapport ved aflevering.

En god elektriker forklarer, hvorfor noget skal laves — ikke bare at det skal.

Der er én hovedvej ind i faget: elektrikeruddannelsen, en erhvervsuddannelse med skoleforløb og betalt oplæring i en virksomhed.

Vejen kort fortalt

• Grundforløb 1 på cirka 20 uger, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
• Grundforløb 2 på cirka 20 uger — her lærer du basis i el, sikkerhed og måling
• Hovedforløb med skoleperioder og oplæring i en virksomhed, i alt omkring fire år

Samlet varer uddannelsen typisk omkring fire et halvt år. Undervejs vælger du speciale, blandt andet installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik eller bygningsautomatik. Du slutter med svendeprøve og bliver faglært elektriker.

Adgangskrav

Du skal have mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Ellers kan du komme ind via en optagelsesprøve og samtale på skolen. Det største krav i praksis er ikke karakterer. Det er at finde en virksomhed, der vil tage dig som lærling. Søg bredt, mød op personligt, og vær klar på at flytte dig geografisk.

Har du ikke en aftale, kan du starte i skoleoplæring på en teknisk skole. Det virker, men de fleste anbefaler en rigtig læreplads, fordi du lærer mere af daglig drift end af øvelser.

Er du over 25?

Så går du euv-vejen for voksne. Erfaring fra beslægtet arbejde og tidligere uddannelse bliver vurderet, og forløbet bliver typisk afkortet. Har du relevant erhvervserfaring, kan uddannelsen blive markant kortere. Voksenlærlinge får voksenlærlingeløn, og arbejdsgiveren kan søge tilskud — det er et godt argument, når du søger plads.

Autorisation

Du bliver ikke automatisk autoriseret, når du er udlært. Autorisationen ligger hos virksomheden, ikke hos den enkelte svend. For at være fagligt ansvarlig skal du normalt være uddannet el-installatør eller have en anden godkendt teknisk baggrund plus dokumenteret praktisk erfaring. Som svend arbejder du under virksomhedens autorisation.

Videre herfra

• El-installatør på erhvervsakademi, cirka to år på fuld tid eller på deltid ved siden af jobbet
• Automationsteknolog, hvis du vil mod robotter, PLC og produktion
• Energiteknolog eller diplomingeniør i elektrisk energiteknologi, hvis du vil videre akademisk
• Sjakbajs, formand, projektleder eller servicekoordinator internt i firmaet
• Kortere certifikater i fx KNX, ladestandere, varmepumper, ATEX eller termografi

Kortere vej ind

Uddannelsen elmontør tager omkring to et halvt år. Den giver færre rettigheder og et smallere fagområde end elektrikeruddannelsen. Til gengæld er du hurtigere i arbejde, og du kan bygge videre senere.

Værktøjet siger meget om, hvilken slags elektriker man er.

Håndværktøj, som stort set alle har i tasken

• VDE-isolerede skruetrækkere og tænger, godkendt til arbejde tæt på spænding
• Afisoleringstang, sidebidere og crimptang til kabelsko og terminaler
• Trækfjeder og fiskebånd til at få kabler gennem rør og vægge
• Batteridrevet boremaskine, hulsave til dåser og en god muremejsel
• Krydslaser til at få kontakter og armaturer i vater

Måleudstyr

• Multimeter og tangamperemeter til daglig fejlsøgning
• Installationstester til isolationsmodstand, sløjfeimpedans og HPFI-udløsning
• Spændingstester og tolampeprøver — det man tjekker med, før man rører ved noget
• Kabelsøger og ledningsdetektor til at finde skjulte føringsveje
• Termografikamera til at afsløre varme klemmer i tavler
• Netværkstester, og i fiberarbejde en OTDR

Styring og programmering

Jo længere man går mod industri og bygningsautomatik, jo mere skærmarbejde. Her er det PLC-programmering i fx Siemens TIA Portal eller Beckhoff, frekvensomformere, samt bussystemer som KNX, Modbus og BACnet. I boliger er det typisk IHC, KNX eller trådløs styring, og DALI til lysstyring.

Papir og systemer

• Eltavleskemaer og installationstegninger, ofte i DDS-CAD eller Revit
• Regelgrundlaget: installationsbekendtgørelsen og standarden DS/HD 60364
• Sagsstyring og timeregistrering i apps som Minuba, Ordrestyring eller Dalux
• Prisberegning via branchens kalkulationssystemer og leverandørers vareregistre

Sikkerhedsudstyr

Sikkerhedssko, hjelm, høreværn og handsker er standard. Ved arbejde tæt på spænding kommer lysbuebeskyttende tøj, visir og isolerede handsker til. Lås og mærk altid gruppen af, før du går i gang — det er den vane, der holder folk i live.