Ophængning af lamper

Du må gerne selv montere en lampe i et eksisterende lampeudtag. Reglen er kort sagt, at du må arbejde med det, der er synligt og tilgængeligt. Du må ikke lave nye faste installationer, altså nye udtag, nye afbrydere eller skjulte ledninger. Udendørslamper, lamper i badeværelsets våde zoner og indbygningsspots på 230 volt kræver en autoriseret elektriker. Er du i tvivl om en gammel installation, så gæt ikke — spørg en fagmand.

Omfanget vejer tungest: én pendel i et eksisterende udtag er en lille opgave, otte lamper efter en flytning er noget helt andet. Loftet betyder også meget — beton og høje lofter tager længere tid end et træloft i normal højde, og en tung lysekrone kræver ofte to personer. Tilkørsel tæller med, især uden for byerne. Har du selv stige, kroge, dyvler og kabelclips klar, går der mindre tid. Samler du flere lamper i ét besøg, bliver det typisk billigere pr. lampe, og faste, tilbagevendende aftaler er som regel billigere pr. gang end en enkeltstående opgave.

De fleste lander på 60-75 cm fra bordpladen op til lampens underkant. Er skærmen lille og lukket, kan du gå ned mod 55 cm uden at blive blændet. Er lampen stor eller helt åben, så løft den 5-10 cm for at undgå genskin. Hænger du flere pendler over et langbord, så hold cirka 80 cm mellem dem. Test til sidst siddende: kan du se personen overfor, sidder højden rigtigt.

Et typisk dansk lampeudtag er beregnet til en begrænset vægt, og tommelfingerreglen er omkring fem kilo. Nyere udtag af DCL-typen er slet ikke bærende og kræver altid et separat ophæng. Er lampen tungere, skal vægten optages af en krog, et beslag eller en wire, der sidder fast i loftets konstruktion. Ledningen må aldrig være det, der holder lampen oppe. Er du i tvivl, så vej lampen, inden du borer.

Gips alene kan ikke bære ret meget, så find først ud af, hvad der er bagved. Prik med en syl eller brug en stud finder: hvor der er luft, giver det efter, og hvor der er forskallingsbræt eller spær, møder du modstand. Lette lamper kan sidde i hulrumsdyvler, ofte kaldet sommerfugle, hvis loftet har to lag gips. Alt fra cirka fem kilo og opefter skal skrues i selve konstruktionen. Kan du ikke ramme et bræt, hvor lampen skal hænge, så monter et stykke træ på tværs som ophængspunkt.

Blå leder er nul og skal i klemmen mærket N. Brun leder er den, der tændes fra vægkontakten, og skal normalt i M1. Gul/grøn er jord og skal i klemmen med jordsymbolet. Klemmen M2/L kan have konstant spænding, så en lampe monteret der lyser uanset kontakten. Kan du ikke se, hvilken klemme kontakten styrer, så find den med en polsøger, inden du samler det hele.

Mange lamper er dobbeltisolerede og har hverken metaldele udvendigt eller jordleder. Så tilslutter du kun brun og blå, og jordklemmen i udtaget bliver siddende urørt. Har lampen derimod et metalhus og en gul/grøn leder, skal den forbindes til jord — det er en sikkerhedsfunktion, ikke en valgmulighed. Klip aldrig jordlederen af, og lad den heller ikke hænge løs i udtaget.

Det er almindeligt i ældre ejendomme, hvor installationen er ændret flere gange gennem årene. Farvekoderne har også skiftet: rød var før i tiden ofte jord, og der kan være samlinger til nabolamper i samme roset. Her er det ikke gør-det-selv-arbejde længere, for du kan ikke se ud af farverne, hvad der hører sammen. Få en autoriseret elektriker til at måle op og mærke ledningerne. Det er en kort opgave for en fagmand og en dyr fejl at gætte sig til.

Den nemme løsning er at hænge lampen op i en krog det ønskede sted og føre ledningen hen til det eksisterende udtag. Ledningen fæstnes pænt med kabelclips eller skjules i en kabelbakke langs loftet. Vil du have udtaget flyttet eller et nyt sat op, er det en fast installation og kræver en autoriseret elektriker. Mål afstanden, inden du køber lampen, så ledningen er lang nok. Mange pendler sælges med kort ledning, og en forlængelse midt på ledningen er ikke en god løsning.