Dommer

En dommer afgør sager mellem parter, der er uenige. Ingen andre kan overtage beslutningen. Det er kernen i jobbet og også det, der tynger mest.

De fleste dommere sidder i en byret. Der findes 24 byretter i Danmark, og de behandler langt hovedparten af alle sager. Over dem ligger Østre og Vestre Landsret og øverst Højesteret, hvor medlemmerne kaldes højesteretsdommere. Betegnelsen fredsdommer bruges ikke i det danske system i dag, men dukker op i historiske sammenhænge og i udenlandske film og serier.

En dag i retten er stramt planlagt. Sagerne ligger i faste tidsblokke, og du har typisk læst materialet dagen før eller om morgenen.

Typiske opgaver

• Forberede sagen ved at læse anklageskrift, stævning, bilag og processkrifter
• Lede hovedforhandlingen og sikre, at begge sider bliver hørt
• Afhøre tiltalte, parter og vidner, hvor advokaterne ikke har dækket det nødvendige
• Tage stilling til begæringer om syn og skøn, udsættelse og afvisning af beviser
• Votere sammen med domsmænd eller nævninge i straffesager
• Afsige dom mundtligt eller skriftligt med begrundelse
• Behandle grundlovsforhør, varetægtsfængsling og ransagningskendelser, ofte på skæve tidspunkter
• Holde retsmøder om forældremyndighed, samvær og skilsmisse
• Behandle fogedsager om gæld, udsættelse af lejere og udlæg
• Behandle skiftesager om dødsboer og konkurs
• Forlige civile sager, så parterne slipper for en dom
• Vejlede parter uden advokat, uden at tage parti

Forligsarbejdet fylder mere, end folk tror. En stor del af de civile sager ender med en aftale i retten frem for en dom. Det kræver, at dommeren kan tale med begge sider uden at presse nogen.

Skrivearbejdet er den anden halvdel af jobbet. En dom skal begrundes, så en tabende part kan forstå, hvorfor det gik galt. Den skal også kunne holde, hvis sagen ankes.

Straffesager i byretten afgøres oftest af én dommer og to domsmænd. I de alvorlige sager medvirker nævninger. Dommeren tager sig af juraen, lægdommerne er med til at afgøre skyld og straf.

Uafhængighed er ikke en floskel i dette fag. Dommeren må ikke tage imod instrukser fra ministre, politikere eller ledelsen. Til gengæld skal du kunne træffe upopulære afgørelser og se dem kritiseret i aviserne dagen efter.

Jobbet har en menneskelig pris. Sager om vold mod børn, drab og seksuelle overgreb rammer også den, der sidder for bordenden. Domstolsstyrelsen har ordninger for kollegial støtte, men mange beskriver det som den hårdeste del.

Uden for retssalen består arbejdet af møder om berammelse, faglige netværk, uddannelse af nye fuldmægtige og deltagelse i rettens ledelse.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Dommere er reguleret af retsplejeloven, som fastsætter både uddannelseskrav, ansættelsesform og reglerne for retssagen. Grundlovens paragraf 64 slår fast, at dommere kun har pligt til at rette sig efter loven, og at de ikke kan afsættes uden dom. Ansættelse sker efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, og Domstolsstyrelsen står for administrationen af domstolene. En dommer kan ikke behandle en sag, hvis der er inhabilitet efter retsplejelovens regler, og klager over dommeres adfærd behandles af Den Særlige Klageret. Faste dommere skal efter retsplejeloven fratræde ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år.

Vejen til dommerembedet er lang. Der findes ingen genvej, og ingen bliver dommer som første job efter studiet.

Uddannelsen
Du skal have en juridisk kandidatgrad, cand.jur. Den tager fem år: tre års bachelor og to års kandidat. Den udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Adgangskravet er en gymnasial eksamen. Der er typisk høje kvotienter i kvote 1, og kvote 2 vurderer erhvervserfaring, ophold i udlandet og andre uddannelser.

En hurtig uddannelse er ikke nok i sig selv. Karakterer fra kandidatdelen tæller reelt, når du søger ind som fuldmægtig ved domstolene.

Den klassiske karrierevej

• Ansættelse som dommerfuldmægtig ved en byret efter kandidatgraden
• Fuldmægtiguddannelsen med kurser og oplæring, typisk tre til fire år
• Selvstændige retsmøder som fuldmægtig i mindre sager, fogedret og skifteret
• Udstationering til Justitsministeriet, en anden myndighed eller en international organisation
• Konstitution som dommer i landsretten, ofte cirka ni måneder, som fungerer som prøve
• Ansøgning om fast dommerstilling efter positiv bedømmelse

Konstitutionen i landsretten er det afgørende skridt. Bedømmelsen derfra vejer meget, når Dommerudnævnelsesrådet indstiller til stillinger.

Fra kandidatgrad til fast dommerstilling går der typisk mellem ti og femten år. Mange er sidst i trediverne eller i fyrrerne, når de udnævnes.

Andre veje ind
Dommerudnævnelsesrådet lægger vægt på bred juridisk erfaring. Dommere rekrutteres derfor også fra:

• Advokatbranchen, ofte advokater med møderet for landsret eller Højesteret
• Anklagemyndigheden og politiet
• Centraladministrationen, især Justitsministeriet
• Universiteterne, blandt andet professorer i jura

Kommer du udefra, skal du normalt også igennem en konstitution, før du kan udnævnes. Det gælder også erfarne advokater.

Til Højesteret
Højesteretsdommere udnævnes efter at have afgivet fire prøvevoteringer i retten. Kandidaterne er typisk landsdommere, professorer eller meget erfarne advokater. Det er en lille kreds, og der er få pladser.

Andre dommerroller

• Retsassessor, en dommerstilling ved byretten under den faste dommer
• Konstitueret dommer, midlertidigt ansat
• Lægdommere, altså domsmænd og nævninge, er ikke jurister. De udtages fra grundlisterne af kommunerne og skal være valgbare til kommunalbestyrelsen, uden at være fyldt 80 år ved periodens start

Hvad der reelt kræves

• Evne til at læse store sagsbunker hurtigt og finde det afgørende
• Skriftlig præcision, fordi dommen bliver læst kritisk af parterne og af ankeinstansen
• Ro og myndighed i en sal med pressede mennesker
• Vilje til at træffe en afgørelse, også når materialet ikke er entydigt
• Upartiskhed også i det private, herunder tilbageholdenhed på sociale medier
• Ren straffeattest og ordnede økonomiske forhold

Engelsk bruges i internationale sager og ved udstationering. Meget EU-ret og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol læses på engelsk eller fransk.

Retssalen er stadig præget af papir, men digitaliseringen er nået langt.

Domstolenes systemer

• minretssag.dk, hvor civile sager føres digitalt af parterne og behandles af retten
• Sagsbehandlingssystemer til straffesager, foged- og skiftesager
• Digitale sagsmapper med bilag, som dommeren læser på skærm
• Tinglysning.dk i sager om fast ejendom og pant

Retskilder og opslag

• Retsinformation til gældende love og bekendtgørelser
• Karnov og UfR, Ugeskrift for Retsvæsen, til kommenterede love og domme
• Domsdatabasen, hvor domme offentliggøres
• EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser
• Lovforarbejder og betænkninger, som ofte afgør fortolkningen

I retssalen

• Lydoptagelse af forklaringer, som erstatter håndskrevet referat
• Videokonference til vidner, tolke og fængselsafhøringer
• Skærme til fremvisning af bilag, fotos og kort
• Tolke, som er en fast del af mange straffesager
• Retsbogen, hvor det formelle forløb noteres

Hverdagsværktøjer

• Tekstbehandling med skabeloner til domme og kendelser
• Berammelseskalender, som styrer hvornår sager kan afvikles
• Sikker mail og adgangsstyring, fordi sagerne indeholder følsomme personoplysninger

Det vigtigste værktøj er stadig struktur i egen læsning. En dommer med hundrede sider bilag skal kunne finde de tre afgørende sider på kort tid.