It og teleteknik
Clinical Systems Administrator — løn 2026: 60.743 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En clinical systems administrator tjener typisk 60.743 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2025) — ca. 32.812 kr. udbetalt.
En clinical systems administrator holder hospitalets kliniske it-systemer kørende, blandt andet den elektroniske patientjournal (EPJ). Rollen dækker brugere, rettigheder, opsætning, test og support til læger, sygeplejersker og bioanalytikere. Titlen bruges også i life science om systemerne til kliniske forsøg.
Typisk månedsløn
60.743 kr.
median, før skat
De fleste tjener
49.794–73.543 kr.
nedre–øvre kvartil
Efterspørgslen efter clinical Systems Administrator
Nr. 285
i Danmark lige nu · Se om der er mangel på clinical Systems Administrator →
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025 · Skrevet af Vift, opdateret 30. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en clinical systems administrator?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
60.743 kr.
De fleste tjener mellem 49.794 og 73.543 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2025. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du clinical Systems Administrator? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en clinical systems administrator?
En clinical systems administrator passer de it-systemer, klinikere bruger på patienter og forsøgspersoner. Rollen findes to steder i Danmark.
På hospitaler handler det om den elektroniske patientjournal og alt omkring den. I medicinal- og biotekvirksomheder handler det om systemerne til kliniske forsøg.
Typiske opgaver på et hospital
- Oprette brugere og styre rettigheder, så adgang passer til fagområde og afdeling
- Bygge og rette skabeloner, ordresæt, medicinpakker og kliniske tavler
- Teste nye versioner i testmiljø, før de sættes i drift om natten
- Overvåge integrationer til laboratorie-, røntgen- og medicinsystemer
- Vedligeholde stamdata og klassifikationer, fx SKS-koder fra Sundhedsdatastyrelsen
- Trække logudtræk, når en afdeling skal vide, hvem der har åbnet en journal
- Oplære superbrugere i afdelingerne og skrive korte vejledninger
- Deltage i nedlukningsøvelser og skrive procedurer for systemnedbrud
Typiske opgaver i life science
- Administrere EDC-, CTMS- og eTMF-systemer i kliniske forsøg
- Oprette nye studier, forsøgssteder og investigatorer i systemet
- Give og fjerne adgange, når monitorer og sites skifter undervejs
- Skrive og køre testdokumentation, når systemet valideres
- Sikre at audit trails er intakte før en inspektion
En almindelig dag
Dagen starter tit med at kigge natten igennem. Kørte integrationerne? Ligger der beskeder, der ikke er nået frem til laboratoriet?
Så kommer sagerne. En afdelingssygeplejerske mangler adgang til en ny modul. En læge kan ikke finde en blanket, der er flyttet. En ny turnuslæge skal oprettes i dag, ikke i næste uge.
Eftermiddagen går typisk med det planlagte arbejde. Det kan være opsætning til en ny afdeling, test af en opdatering eller møde med klinikere om et ønske. Mange ønsker ender med et nej eller et kompromis, fordi ændringen rammer alle brugere.
Du sidder sjældent alene. Rollen ligger mellem it-afdelingen og klinikken, og du oversætter begge veje. Klinikere taler om arbejdsgange. It taler om servere og versioner.
Der er ofte vagtordning eller rådighed. Et hospital lukker ikke kl. 16, og en journal, der er nede, er en patientsikkerhedssag.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Faget kræver ikke autorisation efter autorisationsloven, men lovgivningen fylder meget i hverdagen. Sundhedsloven og journalføringsbekendtgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed sætter krav til tavshedspligt, journalens indhold og sporing af opslag. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) kræver logning, adgangsstyring og hurtig håndtering af brud. EU's NIS2-direktiv omfatter sundhedssektoren og skærper kravene til drift, beredskab og indberetning af hændelser. I life science gælder GCP-reglerne og EU's forordning om kliniske forsøg, og systemer skal valideres, før de tages i brug.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som clinical systems administrator
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter clinical systems administrator
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som clinical systems administrator? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder clinical systems administratore
Arbejdspladser, hvor clinical systems administrator er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
- BASE life science →København Ø · Virksomhedsrådgivning og anden ledelsesrådgivning
- Klifo →Brøndby · Forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik
- Msd Danmark →København V · Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler
- Novartis Healthcare →København S · Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler
- Pharma IT →København V · Computerkonsulentbistand og forvaltning af computerfaciliteter
- Phillips-Medisize →Struer · Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil
Hvordan bliver man clinical systems administrator?
Der findes ingen uddannelse, der hedder clinical systems administrator. Folk kommer ind ad to hovedveje.
Vejen fra it
Mange starter som datamatiker eller it-teknolog. Datamatiker tager 2,5 år og kræver typisk en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse plus matematik C. En professionsbachelor i softwareudvikling eller it-arkitektur tager 3,5 år.
Derfra går vejen ofte via it-support eller drift på et hospital. Man lærer den kliniske virkelighed på jobbet.
Vejen fra klinikken
Den anden vej er lige så almindelig. En sygeplejerske, bioanalytiker, radiograf eller lægesekretær bliver superbruger på afdelingen. Hun bliver god til systemet, hjælper kollegerne og bliver siden ansat i systemforvaltningen.
Den vej er stærk, fordi du allerede kender arbejdsgangene. Det tekniske lærer du undervejs.
Universitetsvejen
Uddannelser som sundhedsteknologi, klinisk videnskab og teknologi eller medicin og teknologi giver en god baggrund. De tager typisk fem år i alt. De er ikke et krav, men de hjælper på større projekter.
Kurser og certificeringer, der reelt bruges
- ITIL Foundation, fordi hospitalerne arbejder med incidents, changes og problems
- Microsoft-kurser i Active Directory, Entra ID og Windows Server
- Grundkursus i SQL, så du selv kan trække data ud
- GCP-kursus, hvis du arbejder med kliniske forsøg
Epic-certificering kan du ikke købe dig til. Den tages gennem en arbejdsgiver, der bruger Epic, og trænes hos leverandøren. Det samme gælder i praksis leverandørkurser til Systematic og Cambio.
Adgang til jobbet
De fleste stillinger slås op i regionerne. Kravet er sjældent en bestemt uddannelse. Der står typisk: erfaring med kliniske systemer eller sundhedsvæsenet, plus teknisk flair.
En realistisk indgang er at søge en superbruger- eller supportrolle først. Mange bliver ansat, fordi de allerede kender huset.
Værktøjer og teknologi
På hospitalerne
Systemerne er forskellige fra region til region. Region Hovedstaden og Region Sjælland bruger Sundhedsplatformen, der er bygget på Epic. Region Midtjylland og Region Nordjylland bruger Systematic Columna. Region Syddanmark har valgt Cambio COSMIC til EPJ SYD.
Rundt om journalen ligger en række systemer, du også rører:
- Laboratoriesystemer som LABKA og systemer til blodbank og patologi
- RIS og PACS til røntgen og billeder
- Fælles Medicinkort (FMK), som Sundhedsdatastyrelsen står bag
- Kliniske logistiktavler og bookingsystemer
- Indberetning til Landspatientregisteret (LPR3)
Det tekniske håndværk
- Active Directory og Entra ID til brugere og grupper
- SQL til rapporter og fejlsøgning i data
- HL7 og FHIR, fordi systemerne taler sammen med beskeder
- DICOM, når det handler om billeder
- Citrix eller lignende, fordi kliniske systemer ofte publiceres
- ServiceNow eller et andet sagssystem til incidents og changes
- Testmiljøer og et versionsstyret sted til opsætning og dokumentation
I life science
Her er værktøjskassen en anden. Typisk møder du EDC-systemer som Medidata Rave eller Veeva Vault, CTMS til styring af studier og eTMF til dokumentation. Dertil kommer sikkerhedsdatabaser og systemer til randomisering og lægemiddelforsyning (IRT).
Dokumentationen er lige så vigtig som systemet. Validering, testrapporter og audit trails er en fast del af arbejdet.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive clinical systems administrator — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv clinical systems administrator? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for drift, support og netværk
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en clinical systems administrator?
Hun holder de kliniske it-systemer i drift og sætter dem op efter afdelingernes behov. Det er brugere, rettigheder, skabeloner, integrationer, test af nye versioner og support til klinikere. På hospitaler er det især den elektroniske patientjournal. I medicinalvirksomheder er det systemerne til kliniske forsøg.
Hvordan bliver man clinical systems administrator?
Der er ingen fast uddannelse til jobbet. Nogle kommer fra it, fx som datamatiker, og lærer sundhedsvæsenet at kende. Andre er sygeplejersker eller bioanalytikere, der først bliver superbrugere på afdelingen. Begge veje er helt normale i regionerne.
Skal man være sundhedsfaglig for at få jobbet?
Nej, det er ikke et krav. Men du skal forstå, hvordan en stuegang, en henvisning og en medicinordination fungerer. Kender du ikke arbejdsgangene, bygger du opsætninger, som klinikerne ikke kan bruge. Derfor vægter mange arbejdsgivere klinisk erfaring højt.
Er det svært at blive clinical systems administrator?
Det tekniske er til at lære, hvis du er systematisk. Det svære er kombinationen af tempo, ansvar og mange interessenter. Fejl i opsætningen kan påvirke patientbehandling, og det skal du kunne holde til. Til gengæld er der god efterspørgsel, fordi få kan begge sprog.
Hvad er forskellen på en clinical systems administrator og en almindelig it-supporter?
En it-supporter løser problemer med pc'er, netværk og programmer generelt. En clinical systems administrator ejer selve konfigurationen af de kliniske systemer. Hun bygger opsætningen, tester opdateringer og har ansvar for adgange og logning. Arbejdet er tættere på patientsikkerhed end på hardware.
Er der vagt eller aftenarbejde i jobbet?
Ofte ja, i en eller anden form. Opdateringer lægges typisk om natten eller i weekenden, hvor færrest patienter påvirkes. Mange steder er der en rådighedsordning, hvis journalen går ned. Spørg konkret til vagtbyrden til samtalen, for den svinger meget.
Hvor kan man arbejde som clinical systems administrator i Danmark?
De fleste job ligger i de fem regioner og på de store hospitaler. Derudover findes de hos leverandører som Systematic, Cambio og andre sundheds-it-firmaer. I life science er det medicinal- og biotekvirksomheder samt CRO'er, der kører kliniske forsøg.
Hvad kigger en arbejdsgiver efter ved ansættelse?
Konkret erfaring med et navngivet klinisk system tæller mest. Derefter kommer forståelse for rettigheder, logning og GDPR i en sundhedskontekst. Arbejdsgivere lytter også efter, om ansøgeren kan sige nej til et ønske og forklare hvorfor. Bed gerne om et eksempel på en ændring, kandidaten har afvist.
Udgivet august 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger