Akademisk arbejde
Bibliotekar — løn 2026: 50.446 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En bibliotekar tjener typisk 50.446 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 27.774 kr. udbetalt.
En bibliotekar hjælper folk med at finde og bruge information — bøger, databaser, digitale samlinger og alt derimellem. Arbejdet er langt mere end udlån: formidling, arrangementer, undervisning i informationssøgning og opbygning af samlingen. Faget findes på folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og i virksomheder.
Typisk månedsløn
50.446 kr.
median, før skat
De fleste tjener
47.961–54.256 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Kaldes også Skolebibliotekar.
Centrale kompetencer
- Informationssøgning
- Katalogisering
- Formidling
- Bibliotekssystemer
- Kildekritik
- Databaselicenser
- Brugerundervisning
Hvad tjener en bibliotekar?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
50.446 kr.
De fleste tjener mellem 47.961 og 54.256 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du bibliotekar? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en bibliotekar?
En bibliotekar arbejder med at gøre viden tilgængelig. Hvordan det ser ud i praksis afhænger helt af, hvor du er ansat.
På folkebiblioteket består arbejdet af vejledning ved skranken, indkøb til samlingen, læsekredse og arrangementer, læseklubber for børn og hjælp til borgere, der skal bruge det offentliges digitale løsninger. En stor del af hverdagen er også at være det sted i byen, hvor alle kan komme ind — også dem, der ikke har andre steder at være.
På forskningsbiblioteket ligger vægten på databaser, systematiske litteratursøgninger til forskere og studerende, undervisning i søgeteknik og kildekritik, og rådgivning om udgivelse og forskningsdata.
I virksomheder og organisationer hedder rollen ofte informationsspecialist: du finder markedsdata, patentoplysninger eller faglitteratur til dem, der skal træffe beslutninger.
Fælles opgaver:
- Søgning: at finde det rigtige i store mængder materiale — og at vurdere om kilden er troværdig
- Formidling: at gøre samlingen synlig gennem udstillinger, anbefalinger og arrangementer
- Undervisning: informationssøgning til elever, studerende og borgere
- Samlingen: hvad skal købes ind, og hvad skal ud, når hylderne er fyldte
Digitaliseringen har ændret faget grundlæggende. Databaser, e-bøger og licensaftaler fylder mere end fysiske bøger på mange arbejdspladser.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som bibliotekar
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter bibliotekar
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som bibliotekar? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder bibliotekare
Arbejdspladser, hvor bibliotekar er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
- Ærø Kommune →Ærøskøbing · Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter
- Albertslund Kommune →Albertslund · Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter
- Arkitektskolen Aarhus →Aarhus C · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Assens Kommune →Assens · Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter
- Billund Kommune →Grindsted · Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter
- Brønderslev Kommune →Brønderslev · Generelle offentlige forvaltningsaktiviteter
Hvordan bliver man bibliotekar?
Uddannelsen hedder i dag noget andet end bibliotekar. Den nærmeste vej er bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling eller i biblioteksvidenskab, it og kommunikation, som Uddannelsesguiden angiver til 3 år.
Oven på bacheloren læses typisk en kandidatuddannelse — for eksempel i informationsvidenskab — der giver den fulde faglige baggrund til stillinger på forskningsbiblioteker og i informationsafdelinger.
Adgangen til bacheloruddannelserne sker på almindelige vilkår med en gymnasial eksamen og de fagkrav, uddannelsen stiller.
En del af landets bibliotekarer er uddannet under den tidligere bibliotekaruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole, som senere blev til den nuværende uddannelse. Titlen bibliotekar bruges stadig bredt om faggruppen, uanset hvilken variant af uddannelsen man har.
På folkebibliotekerne ansættes desuden biblioteksassistenter og kulturformidlere med anden baggrund, ligesom pædagoger og formidlere indgår i børne- og arrangementsarbejdet.
Efteruddannelse foregår typisk gennem kurser i konkrete systemer, i formidling og i de databaser, det enkelte fagområde bruger.
Værktøjer og teknologi
Grundsystemet er bibliotekssystemet, hvor samlingen registreres og udlånes: Cicero på folkebibliotekerne og Alma eller tilsvarende på forskningsbibliotekerne. Her ligger katalogisering, reserveringer og materialehistorik.
Søgedatabaserne er det daglige arbejdsredskab. På forskningsbiblioteket er det fagdatabaser som PubMed, Scopus, Web of Science og de humanistiske og samfundsfaglige samlinger. På folkebiblioteket er det bibliotek.dk, Litteratursiden og de digitale tilbud som eReolen og Filmstriben.
Dertil kommer licensadministrationen: hvilke databaser har biblioteket adgang til, for hvem, og hvad koster det. Det er et arbejdsområde i sig selv på større biblioteker.
I formidlingsdelen bruges helt almindelige redskaber — hjemmesidesystem, sociale medier og arrangementskalender — og til undervisning bruges bibliotekets egne vejledninger og læringsplatforme.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive bibliotekar — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv bibliotekar? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for bibliotekar- og arkivararbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en bibliotekar?
Hjælper folk med at finde og bruge information, opbygger og formidler samlingen, underviser i informationssøgning og står for arrangementer. Arbejdet varierer meget mellem folkebibliotek, forskningsbibliotek og virksomhed.
Hvordan bliver man bibliotekar?
Gennem bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling eller i biblioteksvidenskab, it og kommunikation, som ifølge Uddannelsesguiden varer 3 år. De fleste læser en kandidat oven på.
Er faget ved at forsvinde med digitaliseringen?
Nej, men det har ændret sig. Databaser, e-bøger og licensaftaler fylder mere end fysiske bøger mange steder, og undervisning i at vurdere kilder er blevet en større del af arbejdet.
Hvad er forskellen på folkebibliotek og forskningsbibliotek?
På folkebiblioteket fylder vejledning, arrangementer og formidling til alle borgere. På forskningsbiblioteket er arbejdet systematiske litteratursøgninger, databaser og undervisning af studerende og forskere.
Kan man arbejde uden for bibliotekerne?
Ja. Virksomheder og organisationer ansætter informationsspecialister til at finde markedsdata, patentoplysninger og faglitteratur, og arkiver ansætter folk med samme faglige baggrund.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger