Akademisk arbejde
Arkivar — løn 2026: 49.877 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En arkivar tjener typisk 49.877 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 27.496 kr. udbetalt.
En arkivar bevarer og ordner arkiver, så materialet kan findes og bruges — også om hundrede år. Arbejdet er både historisk og digitalt. Siden samler opgaverne og uddannelsesvejene.
Typisk månedsløn
49.877 kr.
median, før skat
De fleste tjener
44.764–54.778 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 14. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Kaldes også Administrator af billedarkiverings- og kommunikationssystem, Ansvarlig for medicinske journaler, Arkivar af big data og 2 andre.
Journalmedarbejder · Zoolog registrar
Centrale kompetencer
Hvad tjener en arkivar?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
49.877 kr.
De fleste tjener mellem 44.764 og 54.778 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du arkivar? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en arkivar?
En arkivar har ansvaret for, at dokumenter, billeder og data bevares og kan findes igen. Rollen findes på statslige og kommunale arkiver, på museer, i virksomheder og i foreninger.
- Vurdering: hvad skal bevares, og hvad må kasseres — alt kan ikke gemmes, og valget er permanent
- Ordning: materialet ordnes efter, hvordan det blev skabt, så sammenhængen bevares
- Registrering: arkivet beskrives, så andre kan finde vej uden at kende det på forhånd
- Bevaring: papir, film og fotografier nedbrydes, og opbevaringsforholdene afgør, hvor længe de holder
- Digitale arkiver: filformater og medier forældes hurtigere end papir, og data skal flyttes, før de bliver ulæselige
- Brugerne: forskere, journalister, slægtsforskere og borgere skal hjælpes til det, de leder efter
- Adgang: noget materiale er tilgængeligt, andet er lukket i en årrække af hensyn til personer
Den faglige kerne er sammenhængen. Et dokument uden viden om, hvem der skabte det og hvorfor, er næsten værdiløst som kilde — og derfor ordnes arkiver efter oprindelse frem for efter emne.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arkivloven regulerer offentlige arkiver: myndigheder har pligt til at aflevere arkivalier, og Rigsarkivet fastsætter reglerne for bevaring og kassation. Offentlighedsloven giver adgang til aktindsigt, mens arkivloven fastsætter tilgængelighedsfrister, der kan lukke materiale i op til 75 år af hensyn til personer. Behandling af personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningen, som har særlige regler om arkivformål i offentlighedens interesse. Ophavsret til billeder og tekster kan begrænse, hvad der må offentliggøres.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som arkivar
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter arkivar
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som arkivar? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder arkivare
Arbejdspladser, hvor arkivar er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
Hvordan bliver man arkivar?
Der er ingen autorisation, men stillinger på de statslige arkiver kræver i praksis en universitetsuddannelse.
Den klassiske baggrund er historie. Uddannelsesguiden beskriver historikeren, hvis uddannelse i kildekritik og i at læse ældre håndskrift er direkte anvendelig i arkivarbejdet.
Fra informationsfaglig side kommer en stor gruppe, særligt til det digitale arbejde. Uddannelsesguiden beskriver bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og bacheloruddannelsen i biblioteksvidenskab, it og kommunikation — her er ordning, beskrivelse og søgbarhed selve faget.
Uddannelsesguiden beskriver bibliotekaren som det nære fag; forskellen er, at biblioteket samler udgivet materiale, mens arkivet bevarer det, der er skabt undervejs og kun findes ét sted.
Fra jura og forvaltning kommer nogle til de arkiver, hvor adgangsregler og aktindsigt fylder mest. Uddannelsesguiden beskriver juristen.
Et ph.d.-forløb er vejen for de arkivarer, der også forsker, hvilket er udbredt på de større statslige arkiver.
Værktøjer og teknologi
Arkivet beskrives i arkivsystemer, hvor bestande, arkivskabere og enkeltdele registreres efter faste standarder, så beskrivelsen kan forstås på tværs af institutioner.
Digital bevaring sker i systemer, der kontrollerer, at filer ikke ændrer sig over tid, og som flytter materiale til nye formater, før de gamle bliver ulæselige.
Dertil kommer skanningsudstyr til at gøre papir tilgængeligt, klimastyrede magasiner med kontrolleret temperatur og fugt, og de søgetjenester, hvor offentligheden selv finder frem til materialet.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive arkivar — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv arkivar? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for bibliotekar- og arkivararbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en arkivar?
Bevarer og ordner arkiver. Vurderer hvad der skal gemmes, ordner materialet efter oprindelse, beskriver det så andre kan finde det, sikrer bevaringen og hjælper brugerne.
Hvordan bliver man arkivar?
Oftest med en universitetsuddannelse i historie eller i informations- og biblioteksvidenskab. Til statslige arkiver kræves i praksis en kandidatgrad.
Hvad er forskellen på et arkiv og et bibliotek?
Biblioteket samler udgivet materiale, der findes i mange eksemplarer. Arkivet bevarer det, der er skabt undervejs og typisk kun findes ét sted.
Kan man få adgang til alt i et arkiv?
Nej. Arkivloven fastsætter tilgængelighedsfrister, der kan lukke materiale i op til 75 år af hensyn til de personer, det handler om.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger