Automation Team Lead

En automation team lead står i midten mellem produktionen og teknikken. Teamet er typisk tre til femten automatikteknikere, el-teknikere, PLC-programmører og robotfolk. Lederen prioriterer, hvad de laver, og svarer for at anlæggene kører.

Dagen starter ofte med et driftsmøde. Hvad stod stille i nat? Hvor mange stop var der på pakkelinjen? Herefter fordeles opgaver, og resten af dagen går med at holde balancen mellem akut nedbrud og de projekter, der var planlagt.

Typiske opgaver:

• Prioritering af breakdowns — beslutter hvilken linje der får folk først, når to står stille
• OEE og stoptidsanalyse — kigger på data fra anlæggene og finder de gentagne fejl
• Projektledelse — nye robotceller, ombygninger, opgraderinger af PLC-platform
• Leverandørstyring — kravspecifikationer, FAT og SAT ved nye anlæg, opfølgning på integratorer
• Change management — sikrer at ændringer i PLC-kode dokumenteres og versioneres
• Risikovurdering og CE-mærkning — koordinerer maskinsikkerhed ved ombygninger
• Personaleledelse — vagtplaner, MUS, sygefravær, oplæring og rekruttering
• Budget — reservedele, timer fra eksterne, investeringsforslag til ledelsen

Den tekniske del fylder mindre, end mange nye ledere regner med. Man skriver sjældent selv PLC-kode efter et halvt år i rollen. Til gengæld skal man kunne læse den og stille de rigtige spørgsmål ved en fejlsøgning.

En stor del af jobbet er at sige nej. Produktionschefen vil have en ny linje op at køre. Kvalitetsafdelingen vil have en ændring. Vedligeholdstavlen er allerede fuld. Lederen skal kunne forklare, hvad der ryger ud, hvis noget nyt kommer ind.

Rollen findes i flere varianter. I fødevarer og pharma fylder validering og dokumentation meget. I logistik og lager handler det om sortere-anlæg, AGV'er og WMS-integration. I metal og plast er det robotceller, CNC og håndteringsudstyr.

I it-verdenen bruges samme titel om ledere af RPA-teams eller testautomatiseringsteams. Her leder man udviklere, der automatiserer processer i software i stedet for maskiner. Opgaverne minder om hinanden, men værktøjerne er helt andre. Tjek altid stillingsopslaget, før du søger.

Mange arbejder med vagtordning. Når hovedanlægget står stille klokken to om natten, ringer telefonen ofte til teamlederen først.

Der er ingen fast uddannelse til rollen. Næsten alle kommer ind ved først at være dygtige teknisk og derefter få ansvar for andre.

Den almindeligste vej

Man starter som automatiktekniker eller elektriker. Automatik- og procesuddannelsen tager fire til fem år som erhvervsuddannelse med praktik. Derefter arbejder man typisk fem til ti år med PLC, robotter og fejlfinding. Så bliver man teamleder, ofte i den virksomhed man allerede kender.

Ingeniørvejen

En diplomingeniør i elektrisk energiteknologi, automation eller mekatronik tager tre et halvt år på fx DTU, Aarhus Universitet, SDU eller Aalborg Universitet. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik og fysik på de niveauer, uddannelsesstedet kræver. En kortere vej er automationsteknolog, som er en to-årig erhvervsakademiuddannelse med mulighed for overbygning.

Fra produktionen

Nogle kommer fra en operatør- eller maskinførerrolle. De har lært anlægget indefra og har taget PLC-kurser undervejs. Det giver stor troværdighed på gulvet, men kræver ofte supplerende teknisk uddannelse for at komme videre opad.

Ledelsesdelen læres sjældent på forhånd. Mange tager en akademiuddannelse i ledelse eller et lederforløb sideløbende med jobbet. Det tager typisk et til to år på deltid.

Det der reelt afgør, om man lykkes:

• Evnen til at prioritere under pres, når flere linjer står stille samtidig
• Nok teknisk dybde til at kunne kalde bluff på en leverandørs forklaring
• Ro nok til ikke selv at hoppe ned i skabet og fejlsøge
• Engelsk på arbejdsniveau — dokumentation og support er sjældent på dansk
• Forståelse for maskinsikkerhed, da man ofte er den, der siger stop

Karrierevejen går typisk videre mod vedligeholdschef, produktionsteknisk chef eller engineering manager. Nogle skifter til systemintegratorerne som projektleder eller til robotleverandørerne. Andre går mod Operational Excellence og Lean-roller, hvor automatisering er ét værktøj blandt flere.

Certificeringer der ofte efterspørges:

• Robotproducenternes egne programmeringskurser fra fx ABB, KUKA, Fanuc og Universal Robots
• Siemens TIA Portal-kurser på flere niveauer
• L-AUS-kursus, som er lovpligtigt for arbejde på og nær spændingsførende anlæg
• Lean- eller Six Sigma-certificering, typisk Green Belt
• Arbejdsmiljøuddannelsen, hvis man også er arbejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve titlen er ikke beskyttet og kræver ingen autorisation. Men opgaverne er tæt bundet til regler. Maskiner, som teamet bygger eller ombygger væsentligt, skal CE-mærkes efter EU's maskindirektiv, som fra 2027 afløses af maskinforordningen. Arbejde på elektriske installationer er omfattet af Sikkerhedsstyrelsens regler, og virksomheden skal have en autoriseret elinstallatørvirksomhed til det autorisationskrævende arbejde. Som leder har man desuden ansvar efter arbejdsmiljøloven for, at arbejdet planlægges sikkert, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med det. I fødevare- og medicinalproduktion kommer krav om validering og sporbarhed oveni, blandt andet efter Lægemiddelstyrelsens GMP-regler.

Værktøjskassen er en blanding af styringsteknik, data og ledelsesværktøjer.

Styringer og programmering

• Siemens TIA Portal og S7 er den mest udbredte PLC-platform i dansk industri
• Rockwell Studio 5000 og Allen-Bradley findes især i virksomheder med amerikansk ejerskab
• Beckhoff TwinCAT og Codesys bruges i maskinbygger-miljøer
• SCADA- og HMI-systemer som WinCC, Ignition eller Aveva til overvågning
• Industrielle netværk: Profinet, EtherCAT, Modbus og IO-Link

Robotter og håndtering

• Industrirobotter fra ABB, KUKA, Fanuc og Yaskawa i celler med hegn
• Kollaborative robotter fra Universal Robots og OnRobot til pakkeopgaver
• Vision-systemer fra fx Cognex eller Keyence til inspektion og styring
• AGV'er og AMR'er i lager og intern transport

Data og drift

• MES-system, der binder ordrer sammen med anlæggene
• OEE-værktøjer og stoptidsregistrering, ofte via SCADA eller et separat system
• Vedligeholdssystem (CMMS) som SAP PM, Maximo eller Limble til opgaver og reservedele
• Historian-databaser til at kigge bagud på procesdata

Ledelse og dokumentation

• Versionsstyring af PLC-kode, i praksis alt fra Git til strukturerede mapper
• El-dokumentation i EPLAN eller lignende
• Projektstyring i Jira, Azure DevOps eller Microsoft Project
• Tavlemøder, ofte fysiske whiteboards på gulvet frem for software

Er rollen på it-siden, skifter listen ud. Så er det RPA-platforme som UiPath, Power Automate eller Blue Prism, eller testværktøjer som Selenium, Playwright og Cypress.