Asbestsaneringsleder

En asbestsaneringsleder er den ansvarlige på pladsen, når asbestholdige materialer skal fjernes. Det kan være eternittag, loftplader, rørisolering, vinylgulve, flisklæber, fugemasse eller brandisolering i teknikrum. Rollen er en blanding af sjakbajs, myndighedskontakt og arbejdsmiljøansvarlig.

Arbejdet starter som regel med et papir, ikke med en hammer. Saneringslederen læser bygherrens screeningsrapport og analysesvarene fra laboratoriet. Herefter afgøres, om opgaven er støvende eller ikke-støvende, og om den er indendørs eller udendørs. Den beslutning styrer hele resten af opgaven: bemanding, værnemidler, afskærmning og pris.

Typiske opgaver

• Udarbejde saneringsplan og arbejdsinstruks for den konkrete opgave
• Anmelde asbestarbejdet til Arbejdstilsynet, og anmelde affaldet til kommunen
• Bestille materialeprøver og luftmålinger hos et analysefirma
• Etablere støvtæt afskærmning med sluse og undertryksventilator med HEPA-filter
• Instruere sjakket i påklædning, aftagning af dragt og adfærd i slusen
• Kontrollere åndedrætsværn, filtre og tæthedsprøvning hver dag
• Sørge for fugtning og støvbinding, så fibre ikke hvirvles op
• Dobbeltemballere og mærke asbestaffald og køre det til godkendt deponi
• Foretage visuel kontrol og frimåling, før afskærmningen tages ned
• Fotodokumentere forløbet og aflevere dokumentation til bygherren
• Tage imod tilsyn fra Arbejdstilsynet og svare på påbud

En almindelig arbejdsdag

Dagen begynder ofte med et kort morgenmøde ved skurvognen. Saneringslederen gennemgår dagens område, risici og hvem der gør hvad. Derefter tjekkes trykket i afskærmningen på manometeret, og slusen kontrolleres for huller.

Mange saneringsledere har flere pladser i gang samtidig. Så går formiddagen med kørsel mellem en skole, en boligblok og et industrianlæg. Undervejs ringer bygherrer, beboere og analysefirmaer. Beboerkontakt fylder mere, end folk tror, for asbest gør folk bange, og lederen skal kunne forklare roligt og konkret.

Eftermiddagen bruges typisk på logbog, timeseddel, affaldskvitteringer og tilbud på næste opgave. Akutopgaver forekommer, for eksempel efter en brand eller en storm, hvor et eternittag er knækket.

Hvem arbejder man for?

De fleste asbestsaneringsledere er ansat i nedrivnings- og miljøsaneringsfirmaer eller i skadeservicebranchen. Andre sidder hos større entreprenører, i boligselskaber eller i drift på hospitaler, kraftværker og industrianlæg. Bygninger opført før 1990 er den store kundegruppe, fordi asbest var almindeligt i dansk byggeri indtil da.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Jobbet findes, fordi asbestarbejde er stramt reguleret. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest fastsætter kravene til anmeldelse, afskærmning, værnemidler, uddannelse og oprydning, og den bygger på arbejdsmiljøloven. Efter samme bekendtgørelse skal nedrivning af asbestholdigt materiale indendørs anmeldes til Arbejdstilsynet senest 14 dage før, arbejdet begynder. Reglerne udspringer af EU's asbestdirektiv 2009/148/EF, som blev ændret ved EU-direktiv 2023/2668, der skærpede grænseværdien for asbestfibre i luften og kravene til uddannelse. Affaldssiden er dækket af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, hvor bygherren skal screene for problematiske stoffer og anmelde bygge- og anlægsaffald til kommunen. Faget kræver ikke autorisation som hos Sikkerhedsstyrelsen, men uddannelseskravet i asbestbekendtgørelsen er ufravigeligt, og Arbejdstilsynet kan standse arbejdet på stedet.

Der findes ingen fast skoleuddannelse, der hedder asbestsaneringsleder. Man bygger rollen op af en håndværksbaggrund, lovpligtige kurser og år på pladsen.

Den almindelige vej

De fleste kommer fra en erhvervsuddannelse som struktør, murer, tømrer eller VVS'er. Uddannelsen tager typisk 3,5 til 4,5 år med vekslen mellem skole og praktik. Adgangskravet er 9. klasse med 02 i dansk og matematik eller en optagelsesprøve. Derefter følger nogle år som nedriver eller sanitør, hvor man lærer sluser, dragter og materialer at kende.

Dernæst kommer det lovpligtige asbestkursus. Arbejdstilsynets asbestbekendtgørelse kræver, at alle, der arbejder med asbest, har gennemført en særlig uddannelse. I praksis er det AMU-kurser om nedrivning af asbestholdige materialer, som varer få dage og udbydes på blandt andet AMU-Fyn, Learnmark og andre byggeskoler. Kurset skal gentages, og lederen skal kunne dokumentere, at hele sjakket har det.

Kurser du typisk skal have oveni

• Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage, hvis du sidder i arbejdsmiljøorganisationen
• Koordinatoruddannelsen på 37 timer, hvis du også skal være arbejdsmiljøkoordinator
• Kurser i PCB, bly og kunstige mineralfibre, da de tre stoffer ofte optræder sammen med asbest
• Opstilling af rulle- og systemstillads, hvis der arbejdes i højden
• Certifikat til teleskoplæsser eller kranmontering af containere
• Førstehjælp og eventuelt kursus i arbejde med lift

Alternative veje ind

En del kommer ind uden svendebrev. Ufaglærte kan starte som asbestsanitør via AMU-pakker og arbejde sig op til formand og siden saneringsleder. Andre kommer den anden vej: bygningskonstruktører, byggeteknikere og miljøteknologer bliver projektledere med asbest som speciale. Enkelte kommer fra skadeservice efter brand- og vandskader, hvor sanering allerede er kernefaget.

En tredje vej er intern. Driftsfolk i boligselskaber, på hospitaler eller i industrien får ansvaret, fordi bygningerne er fulde af gammelt eternit og rørisolering.

Hvad der reelt afgør, om du bliver god

Sprog og myndighed betyder meget. Du skal kunne stoppe en kollega, der tager masken af for tidligt. Du skal kunne skrive en læsbar saneringsplan og en logbog, der holder ved et tilsyn. Og du skal kunne tale roligt med en beboer, der lige har googlet lungehindekræft.

Karriereveje videre

• Projektleder for miljøsanering i et nedrivnings- eller entreprenørfirma
• Arbejdsmiljøkoordinator eller arbejdsmiljøchef
• Rådgiver eller bygningsscreener hos et miljørådgivningsfirma
• Driftsleder eller afdelingsleder med flere sjak under sig
• Selvstændig med eget saneringsfirma

Værktøjskassen er en blanding af grovværktøj, måleudstyr og papirarbejde.

Afskærmning og luft

• Undertryksventilator med HEPA-filter, ofte H13 eller H14
• Plastafdækning, tape og opbygget sluse med flere kamre
• Manometer eller differenstrykmåler til at overvåge undertrykket
• Industristøvsuger i støvklasse H, aldrig en almindelig værkstedssuger
• Lavtryksforstøver til fugtning og støvbindende væske

Personlige værnemidler

• Helmaske med P3-filter eller turboenhed med blæser
• Luftforsynet åndedrætsværn ved de mest støvende opgaver
• Engangsdragter i type 5, tapede handsker og støvler
• Udstyr til tæthedsprøvning af masker

Måling og prøvetagning

• Prøvetagningssæt til materialeprøver, som sendes til laboratorium
• Pumper med filterkassetter til fibermåling i luften
• Frimåling og visuel kontrol før frigivelse af området

Nedtagning og affald

• Håndværktøj frem for vinkelsliber, fordi skæring og slibning støver
• Forseglingsmaling, når materialet ikke kan fjernes
• Asbestsække og big bags med lovpligtig mærkning, altid dobbeltemballeret
• Kvitteringer fra godkendt deponi

Digitalt og administrativt

• Arbejdstilsynets anmeldelse af asbestarbejde
• Kommunens anmeldelse af bygge- og anlægsaffald
• Byggeplatforme som Dalux eller Ajour til opgaver, mangler og fotos
• Skabeloner til saneringsplan, APV, logbog og instruktion
• Foto- og tidsregistrering fra telefonen, ofte det vigtigste værktøj i lommen