Sådan spotter du en phishing-mail

Navnet i en mail kan skrives, som svindleren vil. Adressen bagved er sværere at forfalske.

Tryk på afsenderens navn, så du ser den fulde mailadresse.

Det er et faresignal, når adressen ikke stemmer overens med afsenderens navn. Eller når den er meget lang og kompliceret.

Virksomheder og myndigheder har deres eget domæne — altså [email protected].

Det er rigtigt at være mistænksom, når mailen kommer fra en gmail- eller hotmail-adresse, men udgiver sig for at være fra en virksomhed.

Hvis afsenderen står som "PostNord" eller "TV2 Play", men adressen er noget helt andet, er det svindel. Det er den hyppigste form herhjemme.

Hvis du kun kan se navnet på din telefon, så åbn mailen på en computer, eller tryk på navnet for at folde adressen ud.

To ting afslører de fleste falske mails:

• Sproget. Dårlige oversættelser, mærkelige vendinger og stavefejl. En bank sender ikke mails med sjuskefejl.
• Hastværket. Svindlere bygger en dækhistorie, der kræver, at du handler med det samme. En pakke der returneres i dag. En konto der lukkes om to timer. En regning der går til inkasso.

Det er rigtigt at stoppe op, når du mærker, at mailen prøver at få dig til at skynde dig.

Ægte afsendere giver dig tid. Ingen myndighed lukker din konto, fordi du ventede en dag med at læse en mail.

Hvis mailen ser velskrevet ud, betyder det ikke, at den er ægte. De bedste falske mails er kopieret ord for ord fra den ægte. Afsenderadressen er stadig dit bedste tjek.

Hvis du ikke har noget med afsenderen at gøre, er det svindel. En pakke du ikke har bestilt. En regning fra et selskab, du ikke er kunde hos.

Dette er det vigtigste råd i hele guiden.

Et link i en mail er ikke i sig selv et faresignal. Men du skal være opmærksom, før du klikker.

Gør sådan her i stedet: gå selv til afsenderens hovedside. Skriv borger.dk, mitid.dk eller din banks adresse direkte i browseren, eller åbn appen.

Er beskeden ægte, ligger den også dér, når du logger ind selv.

Det er rigtigt, når du er logget ind via din egen genvej eller app. Ikke via noget, du har trykket på i en mail.

Hvis du vil se hvor et link fører hen, kan du på en computer holde musen over linket uden at klikke. Adressen vises nederst i browservinduet. På en telefon kan du holde fingeren nede på linket, til adressen vises.

⚠️ Adressen kan stadig snyde dig. En falsk side kan hedde noget, der ligner den ægte til forveksling. Derfor er den sikre vej altid at gå til siden selv.

Der er nogle ting, du kan lægge til grund uden at tvivle:

Ægte afsendere gør ALDRIG dette	Hvad du skal tænke
Beder om dit kodeord	Svindel — uden undtagelse
Beder om dit personnummer i en mail	Svindel
Beder om dit kortnummer eller bankkontonummer	Svindel
Beder dig logge ind via et link for at "bekræfte" noget	Gå til siden selv i stedet
Truer med lukning eller bøde inden for få timer	Pres er svindlerens værktøj

Banker, politi og andre offentlige myndigheder beder aldrig om personlige oplysninger via mail, sms eller telefonopkald.

Det er rigtigt, når du har lagt på eller lukket mailen — og selv ringer tilbage til virksomhedens hovednummer, som du selv har fundet.

Hvis nogen ringer og udgiver sig for at være fra din bank, så læg på og ring selv op til bankens eget nummer. En ægte medarbejder har intet imod det.

⚠️ Du skal aldrig sende personlige oplysninger som bankkontonummer, personnummer eller kodeord over mail. Bliver du bedt om det, kan du være sikker på, at det er fup.

Så handler du nu. Rækkefølgen betyder noget.

1. Har du opgivet kortoplysninger: ring til din bank eller Nets og spær kortet straks. Det er første skridt, før alt andet.

2. Har du brugt dit MitID: spær det. Det kan gøres på mitid.dk eller via din bank.

3. Anmeld til politiet. Du bør altid anmelde det, hvis du er blevet franarret dine betalingskortoplysninger. Det gøres på politi.dk.

4. Har du opgivet dit personnummer: opret en kreditadvarsel. Det er en markering, der fortæller banker, at de skal være særligt opmærksomme, hvis nogen søger lån i dit navn. Den oprettes via borger.dk — søg på "kreditadvarsel".

5. Skift kodeord de steder, du har brugt det samme.

Det er rigtigt, når kortet er spærret, MitID er spærret, og anmeldelsen er indgivet — i den rækkefølge.

Hvis du er i tvivl om, hvor galt det står, så ring til Cyberhotline på 33 37 00 37. De har åbent døgnet rundt og kan hjælpe ved mistanke om identitetstyveri.

⚠️ Vent ikke, fordi du er flov. Svindlere regner med, at folk tøver. De første timer er de vigtigste.

Tre ting, der reelt beskytter:

• Slå tofaktor-godkendelse til alle de steder, du kan. Så er et stjålet kodeord ikke nok i sig selv.
• Brug forskellige kodeord til bank, mail og de vigtigste tjenester. Bliver ét stjålet, står resten stadig.
• Sikr din mail bedst af alt. Kan nogen læse din mail, kan de nulstille kodeordet til næsten alt andet.

Det er rigtigt, når du kan svare ja til, at din mailkonto har tofaktor-godkendelse slået til.

Hvis du har svært ved at huske mange kodeord, så brug en kodeordsmanager. Eller skriv dem i en notesbog, du opbevarer sikkert derhjemme. Begge dele er bedre end at bruge det samme kodeord alle steder.

Hvis du modtager mange falske beskeder, kan du melde dem. Falske sms'er kan videresendes, og falske mails kan markeres som spam — det gør det sværere for svindleren næste gang.