Sådan renser du fugerne mellem fliser i køkkenet

De to fugetyper sidder side om side i ethvert køkken og tåler vidt forskellig behandling.

Tryk en negl mod fugen. Er den hård og uden eftergivelse, er det mørtel. Giver den efter som gummi, er det en elastisk fuge.

Kig på placeringen. Mørtelfuger sidder mellem fliserne. De elastiske sidder i hjørner, langs bordpladen og alle steder, hvor to flader mødes.

Læg mærke til farven på misfarvningen i hver type.

Det er rigtigt, når du kan pege på, hvilke fuger der er mørtel, og hvilke der er elastiske. Det skal ske, før du blander noget som helst.

Hvis misfarvningen sidder på en elastisk fuge og er sort, er det formentlig skimmelsvamp. Se det trin længere nede — den kan ikke bare skrubbes væk.

Hvis mørtelfugerne allerede drysser, når du kører en negl hen over dem, er de nedbrudt. Så skal de kradses ud og lægges om frem for renses.

Hvis du er i tvivl, så behandl fugen som mørtel og mæt den med vand først. Det skader aldrig.

I et køkken ligger der altid et lag stegefedt oven på alt andet. Det skal af, før noget andet virker.

Vask fliser og fuger med et almindeligt universalrengøringsmiddel.

Lad det virke den tid, der står på flasken, og tør af.

Skyl efter med rent vand.

Det er rigtigt, når overfladen ikke længere føles glat eller fedtet, og en fugtig finger ikke efterlader en stribe.

Hvis misfarvningen forsvinder allerede her, er du færdig. Så var det fedt og snavs, ikke kalk.

Hvis der stadig er misfarvning, så ved du nu, at det sidder i selve fugen. Gå videre til den behandling, farven peger på.

Hvis fedtet er tykt og gammelt, så gentag med universalrengøring frem for at springe til syre. Syre løser ikke fedt.

Hvis væggen bag komfuret er malet, så vask kun med universalrengøring og vand. Stærkere blandinger hører ikke til på maling.

Springer du dette over, ødelægger du fugerne, mens du renser dem.

Væd mørtelfugerne grundigt med rent vand, før du kommer noget syreholdigt på.

Syreholdige rengøringsmidler opløser kalken i mørtlen. En mættet fuge kan ikke suge mere til sig, og syren bliver derfor på overfladen, hvor kalkbelægningen sidder.

Lad vandet trække et øjeblik, og væd igen, hvis fugen suger det hurtigt.

Det er rigtigt, når fugerne er mørke af fugt hele vejen og ikke suger mere vand til sig.

Hvis du springer mætningen over, æder syren kalken i selve mørtlen. Fugerne bliver porøse og begynder at drysse — og det kan ikke rettes ved rengøring.

Hvis fugen er meget porøs i forvejen, så drop syren helt. Brug universalrengøring, og overvej at få fugerne lagt om.

Hvis det er en elastisk fuge, skal den ikke mættes — men den skal heller ikke have syre. Se trinnet om sorte pletter.

Mod hvidlige og gullige kalkaflejringer er syre det, der virker.

Bland 1 deciliter husholdningseddike med 2 deciliter opvaskemiddel. Mål op med et decilitermål frem for at skønne.

Påfør blandingen på de mættede mørtelfuger.

Lad den virke et øjeblik, før du skrubber.

Alternativt kan du bruge eddikesyre, doseret efter anvisningen på emballagen. Aflæs doseringen dér — den er forskellig fra produkt til produkt.

Det er rigtigt, når de hvidlige aflejringer er blødt op og lader sig børste væk uden hårdt tryk.

Hvis kalken sidder efter én omgang, så gentag frem for at skrubbe hårdere. Husk at mætte fugerne med vand igen først.

Hvis fugerne begynder at dryse, så stop straks og skyl med rigeligt vand. Syren har fået fat i mørtlen.

Hvis der er meget kalk overalt, tyder det på hårdt vand. En blødgøring af vandet løser årsagen, hvor rengøringen kun løser symptomet.

Fugen er smal og ligger lavere end flisen. Det kræver et smalt redskab, ikke en klud.

Brug en gammel tandbørste eller en egentlig fugerenser.

Kør langs fugen, ikke på tværs. Så kommer børstehårene ned i fugens dybde.

Arbejd i korte stykker ad gangen, og skyl børsten undervejs.

Det er rigtigt, når fugen har samme farve i hele sin længde, uden mørkere felter i midten hvor børsten ikke har været.

Hvis børsten ikke når ned i fugen, så er den for blød eller for stor. En tandbørste med stive hår er som regel bedst.

Hvis du skrubber på fliserne i stedet, så pas på blanke og glaserede fliser. En stiv børste kan lave fine ridser i glasuren.

Hvis fugen er meget lav, så er der slidt materiale af gennem årene. Rens den, men overvej at få den lagt om.

Til gammelt, indgroet stegefedt findes en stærkere blanding. Den har til gengæld en klar grænse.

Bland 2 deciliter opvaskemiddel med 2 spiseskefulde salmiakspiritus på 8 procent.

Tag en kvart deciliter af den blanding, og rør den ud i 5 liter vand.

Mål op med decilitermål og spiseske — forholdene betyder noget her.

Fordel blandingen ud over fliserne med en svamp eller en sprayflaske. Gå efter med svampen, hvor fedtet sidder tykkest, og aftør til sidst med et tørt, blødt stykke stof.

Bland udendørs eller med god ventilation, og brug handsker. Dampene skal ikke indåndes.

Det er rigtigt, når fedtlaget er væk, og fliserne føles tørre og ru frem for glatte.

⛔ Brug ikke salmiakspiritus og opvaskemiddel på maling eller tapet. På malede flader risikerer du at vaske farven med. Tapet trækker derimod fedtet ind i sig frem for at give slip.

⛔ Bland aldrig salmiakspiritus med klorholdige midler. Det udvikler giftige dampe.

Hvis væggen bag komfuret er malet, så nøjes med universalrengøring dér. En malet væg bag et komfur er en slidflade, der skal males om med jævne mellemrum.

Hvis du er usikker på, om underlaget tåler det, så prøv på et lille felt nederst bag en skabslåge først.

Sort misfarvning kræver noget helt andet end syre — og på elastiske fuger er det et sundhedsspørgsmål.

Sorte fliser fuger i den grå mørtel skyldes alger, mikroorganismer og mikrobiologiske kulturer. De kan renses.

Sorte pletter på de bløde, elastiske fuger er typisk skimmelsvamp. Den skal behandles med et middel beregnet til skimmelsvamp, og kan den ikke fjernes, skal fugen skiftes.

Brug værnemidler ved skimmel: handsker, beskyttelsesbriller og åndedrætsværn. Vores anbefaling er en maske i klasse P3 — en grovere maske filtrerer ikke sporerne.

Luft ud, mens du arbejder.

Det er rigtigt, når fugen er ensartet lys hele vejen, uden grå skygger i kanterne.

⛔ Brug ikke klor på fugerne. Det er hverken godt for indeklimaet eller for miljøet.

Hvis pletten sidder efter to behandlinger, er svampen vokset ned i selve fugematerialet. Så kan den ikke renses væk, og fugen skal skæres ud og lægges om.

Hvis der kommer sort igen kort efter, er der et fugtproblem. Rengøringen løser ikke årsagen.

Hvis misfarvningen er rød eller brunlig, er det derimod okker eller jern i vandet. Det er ikke svamp og ikke sundhedsfarligt, men det er svært at få helt væk.

Rengøringen er kun halvdelen. Årsagen afgør, hvor længe resultatet holder.

Skyl fuger og fliser grundigt med rent vand, så der ikke er middel tilbage.

Tør efter med en tør, blød klud.

Kig på, hvor snavset sad. Bag komfuret er det stegefedt. Ved vasken er det kalk og sæbe. I hjørner og ved bordpladen er det fugt.

Tør fliserne af efter madlavning, mens fedtet er lunt og let at fjerne.

Det er rigtigt, når fugerne er ensartede i farven. Der må ikke være kommet nye misfarvninger efter en måneds tid.

Hvis du har emhætte, så brug den hver gang, du steger. Det er den, der afgør, hvor meget fedt der lander på væggen.

Hvis kalken kommer hurtigt igen, er vandet hårdt. Tør fliserne af ved vasken, så vandet ikke tørrer ind.

Skift de elastiske fuger cirka hvert femte år for at sikre, at de stadig er tætte. Det er vedligeholdelse, ikke rengøring.

Sidder misfarvningen stadig, eller er der kommet nye problemer, så er det her, du finder årsagen.

Fugerne er blevet lysere, men ikke ensartede. Der sad formentlig flere slags misfarvning oven i hinanden. Gentag i den rækkefølge, farverne peger på: universalrengøring mod fedt først, derefter syre mod kalk.

Fugerne drysser efter rensningen. Syren har fået fat i mørtlen, typisk fordi fugerne ikke var mættet med vand først. Det kan ikke rettes ved rengøring — fugerne skal kradses ud og lægges om.

Der er kommet lyse skjolder på væggen. Salmiakblandingen er brugt på maling eller tapet. Malingen er vasket af, og væggen skal males om.

Det sorte kommer igen efter få uger. Så er der et fugtproblem bag rengøringen. På elastiske fuger er det skimmelsvamp, og den kommer igen, indtil fugten er væk.

Misfarvningen er rødbrun og bliver siddende. Det er okker eller jern fra vandet, og det er langt sværere at fjerne end kalk. Et middel mod jernaflejringer kan hjælpe, men resultatet bliver sjældent helt rent.

Fugen er lav og ru, uanset hvor meget du renser. Materialet er slidt væk gennem årene. Det er ikke snavs, og en omfugning er den eneste vej.

Det er rigtigt, når fugerne er ensartede i farven hele vejen og faste at trykke på. Der må ikke være kommet nyt frem en måned senere.