Sådan laver du et stærkt kodeord du kan huske

Det er her, de fleste gør det svært for sig selv uden at vinde noget.

Et kodeord knækkes typisk ved, at en maskine prøver enormt mange muligheder. Hvert ekstra tegn ganger antallet af muligheder op.

Borger.dk og Sikkerdigital.dk siger begge det samme: et stærkt kodeord er minimum 15 tegn, og jo længere det er, desto sikrere er du.

Derfor er Pa55w0rd! et dårligt kodeord, selvom det har store bogstaver, tal og et specialtegn. Det er kort, og udskiftningerne er de allermest forudsigelige.

En lang sætning slår det, selvom den er nemmere at huske og skrive.

Det er rigtigt, når du kan tælle mindst 15 tegn i dit kodeord. Og når det hverken er et almindeligt ord eller et navn fra din familie.

Hvis tjenesten kun tillader 8 eller 12 tegn, så tag det længste, den tillader. Slå derefter tofaktor til på netop den konto. Nogle ældre systemer har den slags lofter.

Hvis tjenesten kræver et specialtegn, så sæt et enkelt ind i din sætning. Kravet er ikke det, der gør kodeordet stærkt, men det skal jo godkendes.

Hvis du er i tvivl om, hvor stærkt dit er, så tæl tegnene i stedet for at gætte. Under 15, og det trænger til at blive længere.

Metoden er den samme hver gang: tag en sætning, du kan huske, og gør den til ét langt kodeord.

Vælg en sætning, der betyder noget for dig, men som ingen kan gætte. Ikke et kendt citat, ikke en sangtekst og ikke noget, du har delt på Facebook.

Skriv sætningen sammen, og hold mellemrum, store bogstaver eller punktummer, hvis tjenesten tillader det. En sætning på fem-seks almindelige ord kommer let over 15 tegn.

Sæt et tal og et tegn ind ét sted, du kan huske. Det kan være til sidst, eller hvor der står et bogstav, du gerne vil bytte ud.

Et kodeord bygget sådan er langt, usædvanligt og til at huske. Det er kombinationen, der tæller.

Det er rigtigt, når du kan skrive kodeordet to gange i træk fra hukommelsen uden at tøve, og det er mindst 15 tegn.

Hvis sætningen handler om dit kæledyr, dine børn eller din fødeby, så vælg en anden. De oplysninger står ofte offentligt eller kan gættes af folk, der kender dig.

Hvis du skal skrive kodeordet på et TV eller en spillekonsol med fjernbetjening, så undgå mange specialtegn. Der er lange kodeord med almindelige bogstaver langt nemmere.

Hvis du ikke kan finde på en sætning, så kig på noget i rummet omkring dig og beskriv det. En sætning om en genstand, kun du kan se, er både nem at huske og umulig at gætte.

Én sætning må kun bruges ét sted. Fristelsen er at genbruge den gode sætning overalt. Det er præcis dét, der gør et læk farligt.

Du kan ikke huske 40 forskellige lange kodeord. Det er ikke disciplin, det er regnestykket, og derfor anbefaler både Sikkerdigital.dk og borger.dk en kodeordsmanager.

En kodeordsmanager er et program eller en app, der gemmer alle dine kodeord krypteret. Du husker kun ét hovedkodeord.

Du har sandsynligvis allerede en: Adgangskoder på iPhone og Mac, eller Google Adgangskodemanager i Chrome og på Android. Begge er gratis og indbygget.

Lav hovedkodeordet efter metoden i forrige trin. Det skal være langt, og det skal være ét, du aldrig har brugt andre steder.

Lad derefter manageren foreslå kodeord, når du opretter eller skifter noget. De bliver lange og tilfældige, og du skal aldrig huske dem.

Det er rigtigt, når du kan logge ind på en tjeneste, uden at kende kodeordet udenad — manageren udfylder det selv.

Hvis du ikke stoler på at lægge alt ét sted, så start med de mindre vigtige konti: netbutikker, foreninger, nyhedsbreve. Behold mail og bank i hovedet, indtil du er tryg.

Hvis du glemmer hovedkodeordet, er der som regel ingen vej ind. Derfor skal det stå på papir et sikkert sted — det er den ene undtagelse fra reglen om ikke at skrive kodeord ned.

Hvis du deler computer med andre i husstanden, så sørg for at hver person har sin egen brugerkonto på maskinen. Ellers deler I også kodeordsmanageren.

Hvis du hellere vil have papir end en app, så virker en lille notesbog faktisk. Den skal bare ligge hjemme i en skuffe og ikke i tasken. Den største risiko mod dine konti sidder i udlandet, ikke i din stue.

Ét unikt kodeord pr. tjeneste er hele pointen. Sikkerdigital.dk er tydelig: brug forskellige kodeord til de tjenester, hvor du har de mest personlige oplysninger.

Tag dem i denne rækkefølge, så du får mest sikkerhed for tiden:

1. Mailen. Den kan nulstille alle dine andre konti, så den skal have sit eget, stærke kodeord.
2. Netbank og alt med penge.
3. Apple-ID eller Google-konto, som styrer telefonen og dine billeder.
4. Sociale medier, hvor nogen ellers kan skrive i dit navn.
5. Netbutikker med gemt betalingskort.

Giv hver af dem et nyt, unikt kodeord — enten en ny sætning eller et, manageren foreslår.

Det er rigtigt, når ingen af de fem øverste deler kodeord med noget andet. Det er målet, ikke at alle 40 konti er perfekte.

Hvis du har brugt samme kodeord i årevis overalt, så gå ikke i gang med alle på én gang. Tag mailen i dag. Så er den vigtigste dør lukket, og resten kan tage en uge.

Hvis en tjeneste har været udsat for læk, så skift kodeordet der med det samme — og alle steder, du har brugt samme kodeord. Mange browsere og kodeordsmanagere advarer selv, når et gemt kodeord optræder i et kendt læk.

Hvis du opdager, at nogen har været inde på en konto, så skift kodeordet, log alle andre enheder ud, og slå tofaktor til. Tjek også, om der er oprettet en videresendelse af din mail.

Et stærkt kodeord er halvdelen. Det andet trin ved login er den halvdel, der redder dig, når kodeordet alligevel slipper ud.

Tofaktor betyder, at du efter kodeordet skal bekræfte med noget mere — typisk en kode fra din telefon.

Slå det til på mailen først, derefter bank og de konti, hvor der ligger betalingskort.

Indstillingen ligger under Sikkerhed i tjenestens egne indstillinger og hedder ofte totrinsbekræftelse eller to-trins login.

Det er rigtigt, når du bliver bedt om en ekstra kode, næste gang du logger ind fra en ny enhed.

Hvis du får en godkendelses-besked, du ikke selv har startet, så afvis den og skift kodeordet med det samme. Det betyder, at nogen kender dit kodeord lige nu.

Hvis tjenesten ikke tilbyder tofaktor, så er et langt og unikt kodeord der endnu vigtigere. Der er ikke noget sikkerhedsnet.

Hvis du synes, det er besværligt, så husk at de fleste tjenester kun spørger hver 30. dag eller ved login fra en ny enhed.

Et kodeord kan være langt og alligevel let at gætte. Det er mønsteret, der afgør det.

De klassiske fælder:

Det man gør	Hvorfor det ikke virker
Bytter a til @ og o til 0	De udskiftninger er de første, maskinen prøver
Sætter 1 eller ! til sidst	Det samme gør alle andre
Bruger navn, fødselsdato eller adresse	Står ofte offentligt eller kendes af bekendte
Tæller op: Sommer2025, Sommer2026	Kender nogen ét, kan de gætte det næste
Bruger samme kodeord med et tal bagpå pr. tjeneste	Mønsteret gennemskues på få forsøg

Det er rigtigt, når dit kodeord ikke kan gættes af en, der kender dig godt og har set din Facebook.

Hvis du har brugt et af mønstrene ovenfor, er det ikke akut. Sæt det bare på listen over dem, der skal skiftes, med de vigtigste konti først.

Hvis nogen beder om dit kodeord, så giv det ikke. Hverken banken, politiet, din internetudbyder eller en supportmedarbejder har brug for det. Bliver du ringet op og bedt om det, er det svindel.

Hvis du skal dele adgang med en i familien, så brug delefunktionen i en kodeordsmanager i stedet for at sende kodeordet i en sms.