Sådan fjerner du urinpletter og lugt efter kæledyr

Alt hvad du fjerner nu, skal du ikke bagefter forsøge at rense ud.

Læg køkkenrulle eller en ren klud på pletten, og tryk hårdt ned. Gerne med en fod bag ved, hvis det er et tæppe.

Skift til nyt køkkenrulle, og gentag — indtil papiret næsten ikke bliver fugtigt.

⛔ Gnid ikke. Gnidning presser urinen længere ned i fibrene og breder pletten ud.

Arbejd fra kanten ind mod midten.

Det er rigtigt, når et nyt stykke køkkenrulle kommer næsten tørt op, når du trykker det ned i pletten.

Hvis pletten er stor, så start yderst hele vejen rundt, så den ikke flyder ud.

Hvis pletten er tørret ind, så fugt den med lidt lunkent vand først og sug op igen. Så får du en del af saltene med op.

Hvis det er gået gennem tæppet, så løft tæppet og tør underlaget af med det samme. Det er dér, lugten ellers bliver siddende.

To husråd, hvor det ene ikke virker, og det andet direkte forværrer situationen.

⛔ Brug ikke klorin. Klorlugtens lighed med katteurin kan få katten til at tisse på samme sted igen. Så har du forstærket problemet frem for at løse det.

Eddike er sjældent skrapt nok til at fjerne kattetis, og der findes ikke videnskabeligt bevis for, at eddike hjælper mod lugtgener.

Gå direkte til et desinficerende middel i stedet — se næste trin.

Det er rigtigt, når du har valgt et middel, der både fjerner lugt og dræber bakterier, frem for et husråd.

Hvis du allerede har brugt klorin, så skyl grundigt med rent vand, og behandl derefter med Rodalon. Regn med, at dyret kan vende tilbage til stedet.

Hvis du allerede har brugt eddike, er der ingen skade sket — det virkede bare ikke. Skyl efter, og gå videre.

Hvis lugten er svag og frisk, kan grundig opsugning og en almindelig rengøring være nok. Det er den indtrængte urin, der kræver mere.

Rodalon Indendørs er et desinfektionsmiddel, der dræber både lugt og bakterier — og forholdet betyder noget.

Bland 1 del Rodalon til 10 dele vand. Konkret: 1 deciliter Rodalon til 1 liter håndvarmt vand.

Mål op med et decilitermål frem for at skønne.

Påfør blandingen med en klud eller en børste, så hele det ramte område er dækket.

Lad det virke i 30 minutter. Tag tid på et ur.

Skyl efter med rent vand.

Det er rigtigt, når området ikke længere lugter, når du sætter næsen helt ned i det — også efter det er tørret helt.

Hvis lugten kommer igen, når det tørrer, sidder der salte tilbage dybere nede. Gentag behandlingen med lidt mere væske denne gang.

Hvis underlaget er sart, så test på et skjult sted først. Se det sidste trin.

Hvis du foretrækker et færdigt produkt, findes der midler beregnet til formålet. Urine Off, R10 og Pist Væk er eksempler, og flere af dem sælges som enzymrens lugt-produkter. Følg produktets egen anvisning.

Til tæpper findes en anden anvist blanding, som tager både plet og lugt.

Hundetis i tæppe og kattetis behandles ens: bland 9 deciliter vand med 1 deciliter citronsyre, målt op med et decilitermål.

Gnid blandingen ind i pletten.

Lad den trække nogle timer.

Dub efter med koldt vand.

Gentag flere gange. Kæledyrsurin i tæpper kræver næsten altid mere end én runde.

Det er rigtigt, når området hverken lugter eller er misfarvet, efter det er tørret helt.

Hvis tæppet er af uld, så vær ekstra varsom og test først. Uld tåler mindre end syntetiske fibre.

Hvis lugten sidder efter tre runder, er urinen nået ned i underlaget. Så skal tæppet løftes, hvis det kan lade sig gøre.

Hvis tæppet er limet til gulvet, kan du ikke komme til nedenunder. Så er en professionel tæpperensning ofte den eneste vej.

Endnu et udbredt husråd, der efterlader et nyt problem.

⛔ Brug ikke bagepulver på tæppet. Stivelsen i det kan efterlade nye, hvidlige pletter i stedet for at løse den, du havde.

Brug kartoffelmel på våde pletter i stedet. Det suger væsken op og hæmmer, at de aktive farver får fat i fibrene.

Drys melet på den våde plet, lad det trække, og støvsug det op.

Tøm støvsugerposen bagefter — fugtigt mel i posen begynder at skimle.

Det er rigtigt, når melet er blevet klumpet og fugtigt, og tæppet er mærkbart tørrere, når du støvsuger det op.

Hvis der er hvidt tilbage i luven, så børst let med en blød børste og støvsug igen.

Hvis melet ikke vil op, var pletten for våd, da det kom på. Lad det tørre helt og støvsug igen.

Ét minuts test forhindrer en skade, der ikke kan rettes.

Find et skjult sted — under en sofa, i et hjørne bag en dør, eller på en tæppekant der vender ind mod væggen.

Kom lidt af midlet på, og lad det sidde lige så længe, som du vil lade det sidde på pletten.

Dub af med en hvid klud, og kig på kluden.

Lad teststedet tørre helt, før du vurderer. Vådt materiale er altid mørkere.

Det er rigtigt, når kluden ikke har taget farve, og teststedet har samme farve som resten efter tørring.

Hvis kluden tager farve, trækker midlet farvestof ud. Fortynd mere, eller brug et mildere middel.

Hvis teststedet bliver lysere, er skaden sket dér — og så er det godt, det var under sofaen.

Hvis tæppet er et ægte, håndknyttet tæppe, så spring forsøget over og ring til en tæpperenser.

Sidder lugten stadig, eller kommer dyret tilbage til stedet, så er det her, du finder årsagen.

Lugten kommer igen, hver gang området tørrer. Der sidder urinsalte tilbage dybere nede, som aktiveres af fugt. Gentag behandlingen med mere væske, så midlet når lige så dybt som urinen gjorde.

Dyret tisser på samme sted igen. Enten kan det stadig lugte resterne, eller også er der brugt klorin, hvis lugt minder om urin. Behandl grundigt med Rodalon-opløsningen, og hold klorholdige midler helt væk fra stedet.

Lugten er væk i tæppet, men rummet lugter stadig. Urinen er nået gennem tæppet og ned i gulvet eller undertæppet. Løft tæppet, hvis det kan lade sig gøre, og behandl underlaget — ovenfra kan det ikke løses.

Der er kommet en lys plet, hvor du behandlede. Midlet var for stærkt og har trukket farve ud. Det kan ikke rettes hjemme.

Der er hvidlige rester i luven. Der er brugt bagepulver, hvis stivelse bliver siddende. Børst let, støvsug, og brug kartoffelmel næste gang.

Dyret er begyndt at tisse flere steder. Så er det ikke et rengøringsproblem. Vedvarende uheld hos et stuerent dyr kan skyldes sygdom, stress eller ændringer i hjemmet — det bør ses af en dyrlæge.

Det er rigtigt, når området hverken lugter eller er misfarvet efter fuld tørring, og dyret ikke er vendt tilbage til stedet.