Hvordan tjekker man, om ens e-mailadresse har været involveret i et datalæk

Det tager to minutter pr. adresse, og det er den eneste måde at få det at vide på.

Gå til haveibeenpwned.com. Sikker Digital, den danske myndighedsvejledning om digital sikkerhed, henviser selv til siden.

Skriv din mailadresse i feltet — og kun den. Aldrig din adgangskode.

Læs svaret. Grønt betyder ingen kendte læk. Rødt betyder, at adressen optræder i et eller flere læk.

Rul ned, og læs hvilke tjenester der er tale om, og hvad der slap ud: kun mailadresser, eller også adgangskoder, adresser og telefonnumre.

Gentag med alle dine mailadresser. Også arbejdsadressen og den gamle fra dengang, du skiftede udbyder.

Det er rigtigt, når du har tjekket hver eneste mailadresse, du har oprettet konti med. Og noteret hvilke tjenester der er ramt.

⛔ Skriv aldrig din adgangskode ind på en tjek-side. En ægte tjeneste beder kun om mailadressen. Beder en side om din kode, er det enten et dårligt design eller direkte svindel.

Hvis du får et grønt svar, betyder det ikke, at du er sikker for evigt. Det betyder, at adressen ikke optræder i de læk, siden kender til.

Hvis listen over læk er lang, så gå ikke i panik. Mange læk er gamle og indeholder kun mailadresser. Se på, om der stod adgangskoder med.

Hvis du ikke kan huske, om du har haft en konto hos en af tjenesterne, så antag at du har haft det. Skift koden det sted, hvor du har brugt den samme.

Det er her, det virkelige arbejde ligger, og det er her, folk stopper for tidligt.

Skift adgangskoden på den lækkede tjeneste med det samme.

Skift derefter koden alle steder, hvor du har brugt den samme kode. Sikker Digital er tydelig: bruger du samme kode flere steder, mangedobler du risikoen.

Start i denne rækkefølge: din mailkonto først, derefter bank og MitID-relaterede tjenester, derefter sociale medier, og til sidst resten.

Lav en ny og forskellig kode hvert sted. Genbrug ikke et mønster som "Sommer2024!" og "Sommer2025!".

Det er rigtigt, når du kan logge ind med den nye kode, og den gamle ikke længere virker nogen steder.

ℹ️ Mailkontoen er den vigtigste. Har nogen adgang til din mail, kan de bede om nulstilling af koden på alle dine andre konti. Derfor står den først i rækken.

Hvis du ikke kan huske, hvor du har brugt koden, så tjek de gemte adgangskoder i din browser. De giver dig en liste over konti, du havde glemt.

Hvis du har mange konti at skifte, så tag mailen, banken og de sociale medier i dag, og resten hen over ugen. Rækkefølgen betyder mere end farten.

Hvis du bliver låst ude undervejs, fordi en gammel kode er glemt, så brug tjenestens "glemt kode"-funktion. Gør det, mens du har kontrol over mailkontoen.

Det er den enkeltstående ting, der gør mest forskel. En lækket kode alene giver så ikke adgang.

Slå tofaktor-godkendelse til på mailkontoen først.

Gør derefter det samme på bank, sociale medier og alt, der har penge eller personoplysninger.

Brug helst en godkendelses-app frem for sms, hvor du kan vælge.

Gem de reservekoder, tjenesten giver dig, et sted uden for computeren.

Det er rigtigt, når et login fra en ny enhed kræver både din kode og et ekstra skridt.

Hvis du ikke kan finde indstillingen, hedder den typisk Sikkerhed, Login eller Totrinsbekræftelse under kontoindstillinger.

Hvis du er bange for at miste adgangen, så gem reservekoderne på papir i en skuffe. Det er både lovligt og fornuftigt.

Hvis du skifter telefon senere, så husk at flytte godkendelses-appen FØR du sletter den gamle telefon. Vi har en selvstændig vejledning om tofaktor-godkendelse.

Et læk kan være gammelt. Tjek, om nogen allerede har brugt det.

Åbn din mailkonto, og se efter videresendelsesregler eller filtre, du ikke selv har lavet. Det er den klassiske bagdør: kriminelle sætter en regel op, så de får kopier af dine mails.

Se på kontoens liste over aktive logins og enheder. Log alt ukendt ud.

Tjek mappen med sendt post for mails, du ikke har sendt.

Se dine bankposteringer igennem. Datatilsynet anbefaler direkte at holde øje med bankkontoen efter et brud.

Det er rigtigt, når der ikke er ukendte videresendelsesregler, ukendte enheder eller mails, du ikke selv har sendt.

⛔ Finder du en videresendelsesregel, du ikke har lavet, så slet den, skift koden igen, og log alle enheder ud. Så har nogen haft adgang.

Hvis der er hævet penge, så kontakt banken med det samme og spær kortet. Vi har en selvstændig vejledning om at spærre betalingskort.

Hvis nogen har brugt din identitet til at oprette noget, så anmeld det til politiet. Datatilsynet henviser til politiet, banken og hotlinen om identitetstyveri på sikkerdigital.dk.

Hvis du har mistet dit pas eller kørekort, så meld det til kommunen. Det står også på Datatilsynets liste over, hvad man selv bør gøre.

Det farligste ved et datalæk kommer ofte bagefter, ikke under.

Efter et læk ved kriminelle, hvor du er kunde. Det gør deres falske mails meget mere overbevisende.

Datatilsynet advarer direkte om det: vær varsom med mails, sms'er og opkald, der beder om personlige oplysninger eller sender dig til mistænkelige hjemmesider.

Klik ikke på links i mails om lækket. Gå selv til tjenestens hjemmeside ved at skrive adressen.

Ringer nogen og siger, de er fra banken eller politiet, så læg på, og ring selv op på nummeret fra bankens hjemmeside.

Det er rigtigt, når du kan mærke reflekset. En uventet besked om din konto får dig til at gå direkte til tjenesten selv frem for at klikke.

⛔ Ingen ægte bank eller myndighed beder om din adgangskode, dit MitID eller en sms-kode. Bliver du bedt om det, er det svindel. Uanset hvor troværdigt det lyder.

Hvis du modtager en mail om et datalæk fra tjenesten selv, er den ofte ægte. Men gå alligevel til hjemmesiden ved at taste adressen frem for at klikke.

Hvis du er i tvivl om en besked, så spørg en anden, før du gør noget. Svindel virker bedst på folk, der føler sig pressede til at handle hurtigt.

Du kan ikke forhindre, at en tjeneste bliver ramt. Du kan forhindre, at det rammer dig hårdt.

Tilmeld dig besked ved fremtidige læk på haveibeenpwned.com. Så får du en mail, næste gang din adresse dukker op.

Begynd at bruge en adgangskodemanager. Så har du en unik kode hvert sted uden at skulle huske dem.

Brug en kode pr. tjeneste. Det er den ene vane, der gør et fremtidigt læk til en lille sag i stedet for en stor.

Overvej en separat mailadresse til nyhedsbreve, webshops og konkurrencer.

Det er rigtigt, når du kan svare ja til, at et læk hos én tjeneste ikke ville give adgang nogen andre steder.

Hvis du synes en manager er uoverskuelig, så start med de fem vigtigste konti. Det er mail, bank, MitID-relateret og de to sociale medier, du bruger mest.

Hvis du hellere vil huske dine koder, så brug lange kodesætninger. Sikker Digital anbefaler stærke koder på mindst 15 tegn.

Hvis du er utilfreds med den virksomhed, der lækkede dine data, så kontakt dem. Bed om at få oplyst, hvad de har gjort. Er du fortsat utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.