Tech Transfer Officer (Universitet)

En tech transfer officer sidder mellem forskning og forretning. Forskeren har et resultat. Virksomheden har penge og produktionsapparat. Din opgave er at bygge broen og få en aftale i hus, som begge kan leve med.

Det meste af tiden går med at vurdere, forhandle og skrive. Du er hverken forsker eller advokat, men skal kunne tale begge sprog uden at bluffe.

Typiske opgaver

• Modtage opfindelsesanmeldelser fra forskere og vurdere, om universitetet skal overtage rettighederne
• Vurdere nyhed, kommercielt potentiale og hvor langt der er til et produkt
• Bestille nyhedsundersøgelser og samarbejde med eksterne patentbureauer om ansøgninger
• Styre patentbudgettet: hvilke lande betales der for, hvad opgives, hvornår trækkes stikket
• Rådgive forskere om publicering, så en konferenceabstract ikke ødelægger nyheden
• Finde og kontakte virksomheder, der kunne bruge teknologien
• Forhandle licensaftaler: royalty, milepæle, eksklusivitet, territorier og opsigelse
• Skrive og forhandle materialeoverførselsaftaler (MTA), hemmeligholdelsesaftaler (NDA) og forskningssamarbejdsaftaler
• Håndtere rettigheder i EU-projekter og i samarbejder med industrien, inklusive baggrundsviden og resultater
• Hjælpe forskere med spinouts: ejerandele, aktionæroverenskomst, licens fra universitetet og kontakt til investorer
• Vejlede om Innovationsfonden, proof of concept-midler og andre modningsmidler
• Holde styr på portefølje, frister, indtægter og fordeling af provenu til opfindere og institutter
• Undervise ph.d.-studerende og forskergrupper i IP-regler og aftaler

En almindelig dag
Dagen er mødetung og fristdrevet. Om formiddagen sidder du med en forskergruppe, der har fundet noget. Du stiller de kedelige spørgsmål: har I vist det for nogen, har I sendt materialet ud, hvem har betalt for arbejdet, og hvem har været med i laboratoriet.

Derefter kommer forhandlingerne. En virksomhed vil have eksklusiv licens på alt, universitetet vil have retten til at forske videre. Sådan et punkt kan tage uger og flere runder med begge parters jurister.

Resten af dagen går med aftaleudkast, mails til patentbureauet i München og en beslutning om, hvorvidt en gammel patentfamilie skal opgives. Hver måned er der møder i et vurderingsudvalg, hvor nye anmeldelser skal have ja eller nej.

Hvor arbejder man
Alle danske universiteter har en enhed til området, ofte kaldet Tech Transfer Office, TTO eller innovationsafdeling. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet har hver deres. Regionerne har tilsvarende funktioner for hospitalsforskning. Dertil kommer GTS-institutter, sektorforskningsinstitutioner og innovationsmiljøer.

Feltet er lille. Der er nogle hundrede personer i Danmark, som laver dette til daglig, og de kender hinanden.

Det man sjældent hører om
De fleste sager bliver til ingenting. En stor del af opfindelserne finder aldrig en licenstager, og patentudgifterne skal alligevel betales undervejs. Succesraten er lav, og tålmodigheden skal være tilsvarende høj.

Du skal også kunne sige nej til forskere, du skal samarbejde med igen i morgen. Nogle føler sig afvist, når universitetet ikke vil patentere deres fund. Det kræver, at du kan forklare en beslutning ærligt uden at nedgøre arbejdet.

Og du får sjældent æren. Når en spinout lykkes, er det forskeren og stifterne, der står på scenen. Dit arbejde ligger i aftalen, ingen læser.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Området findes på grund af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, ofte kaldet forskerpatentloven. Den giver universitetet ret til at overtage rettighederne til ansattes opfindelser, mod at opfinderen får del i indtægterne, og den pålægger forskeren at anmelde opfindelser. Universitetsloven forpligter desuden universiteterne til at udveksle viden med det omgivende samfund. Patentbeskyttelsen følger patentloven under Patent- og Varemærkestyrelsen samt Den Europæiske Patentkonvention ved Den Europæiske Patentmyndighed. Aftaler med virksomheder skal desuden overholde EU's statsstøtteregler, så universitetet ikke sælger rettigheder under markedspris.

Der findes ingen dansk uddannelse til tech transfer officer. Man kommer ind med en relevant grad og en profil, der dækker enten teknikken, juraen eller forretningen.

Den typiske baggrund
De fleste har en naturvidenskabelig eller teknisk kandidatgrad på fem år: molekylærbiologi, kemi, farmaci, ingeniørvidenskab, fysik eller datalogi. Uddannelserne udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Adgangskravene er typisk matematik A og kemi eller fysik på B-niveau, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav.

En ph.d. er meget almindelig, især på kontorer med life science-portefølje. Den giver troværdighed over for forskerne og evnen til at vurdere, om et resultat er robust eller et enkeltstående held. Den er ikke et formelt krav.

Andre veje ind

• Jurister, typisk cand.jur. eller cand.merc.jur., der arbejder med aftaler, IP og kontraktforhandling
• Erhvervsøkonomer, cand.merc., der kommer ind på forretningsvurdering, licensmodeller og spinouts
• Erfarne folk fra industrien inden for business development, licensering eller regulatory
• Tidligere forskere, der skifter væk fra bænken efter postdoc, hvilket er den mest udbredte enkeltvej
• Patentassistenter og folk fra patentbureauer, der vil tættere på forretningen

Efteruddannelse
Der findes ingen dansk certificering. Internationalt findes RTTP-titlen, Registered Technology Transfer Professional, som administreres af Alliance of Technology Transfer Professionals. Den kræver dokumenteret erfaring og point fra kurser og bruges af en del i Norden. Kurser udbydes af ASTP i Europa og AUTM i USA. Herhjemme laver Danske Universiteter og netværket blandt TTO'erne fælles kurser og erfaringsudveksling.

Mange tager desuden kurser i patentret, kontraktret og værdiansættelse undervejs. Det juridiske håndværk læres i praksis, ofte ved at sidde med en erfaren kollega gennem de første forhandlinger.

Hvad man skal kunne
Du skal kunne læse en videnskabelig artikel og en aftale med samme opmærksomhed. Du skal kunne forhandle uden at ødelægge en relation. Engelsk på forhandlingsniveau er et krav, fordi modparten ofte er en udenlandsk virksomhed eller investor.

Hvordan får man det første job
Stillingerne slås op på universiteternes egne jobsider og bliver sjældent annonceret bredt. Mange kommer ind via et projekt, en praktik eller ved selv at have været opfinder i en sag. Ph.d.-studerende, der har siddet i et kommercialiseringsforløb, har en klar fordel.

Videre i faget
Typiske spor er life science-portefølje, IT og software, spinout og investering samt aftaler og compliance. Karriereveje går mod senior officer, teamleder eller chef for TTO'et. Mange skifter siden ud i industrien til business development eller licensering, til investeringsselskaber og innovationsmiljøer eller til patentbureau. Nogle ender som medstifter i en af de virksomheder, de selv har hjulpet i gang.

Værktøjerne er databaser, aftaleskabeloner og systemer til at holde styr på sager og frister.

Patentsøgning

• Espacenet og Register hos Den Europæiske Patentmyndighed til gratis opslag og familier
• Google Patents til hurtige tjek sammen med forskere ved et møde
• Betalte platforme som Orbit, PatSnap eller Derwent Innovation til grundigere analyser
• Patentscope hos WIPO til internationale PCT-ansøgninger

Videnskabelig og markedsmæssig research
PubMed, Web of Science og Scopus til at tjekke, om noget allerede er publiceret, og af hvem. Til kommerciel vurdering bruges Crunchbase, PitchBook og branchereports samt kliniske databaser som ClinicalTrials.gov, når projektet er sundhedsrelateret.

Sagsstyring
Systemer til opfindelsesanmeldelser og portefølje, fx Inteum, Sophia, Wellspring Sophia eller universitetets egen løsning. De holder styr på anmeldelser, patentfamilier, frister, omkostninger og indtægtsfordeling til opfindere og institutter. Dertil CRM-systemer til kontakt med virksomheder og investorer.

Aftaler
Standardskabeloner til NDA, MTA, licensaftale, optionsaftale og forskningssamarbejde. DeSCA-aftalerne, som er de danske standardaftaler for samarbejde mellem universiteter og virksomheder, bruges bredt. Til EU-projekter bruges DESCA-konsortieaftalen sammen med Horizon Europes regler om rettigheder. Word med ændringsmarkeringer er stadig det centrale forhandlingsværktøj, og der køres mange versioner frem og tilbage.

Økonomi og vurdering
Excel til budgetter over patentomkostninger, royaltymodeller og cap tables ved spinouts. Enkle værdiansættelsesmodeller med risikojusteret nutidsværdi bruges især i life science, hvor tiden til marked er lang.