Sikkerhedskoordinator (P/B)

En sikkerhedskoordinator (P/B) koordinerer sikkerhed og sundhed på bygge- og anlægsprojekter på vegne af bygherren.

P-delen foregår under projekteringen. Her skal risici helst fjernes, før de bliver bygget ind i projektet. Koordinatoren arbejder derfor tæt med arkitekter, ingeniører, rådgivere og bygherre.

B-delen foregår på byggepladsen. Her handler arbejdet om grænseflader mellem entreprenører, fællesområder og risikofyldte arbejdsprocesser.

Typiske opgaver er:

• gennemgå projekteringen for arbejdsmiljørisici og påvirke løsninger, rækkefølge og tidsplan
• udarbejde og ajourføre plan for sikkerhed og sundhed, PSS
• afklare ansvar for rækværk, adgangsveje, stilladser, belysning og andre fælles sikkerhedsforanstaltninger
• koordinere samtidige arbejder mellem eksempelvis betonfolk, elektrikere, kranførere og installationsentreprenører
• gennemføre opstartsmøder, sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger
• følge op på farligt arbejde som udgravninger, tunge løft, arbejde i højden, nedrivning og asbestarbejde
• vedligeholde journalen med særlige arbejdsmiljøforhold, som har betydning for fremtidig drift og vedligeholdelse

Ifølge Arbejdstilsynet skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator, når mindst to virksomheder forventes på byggepladsen samtidigt.

På større projekter bliver koordinatoren ofte bindeled mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse og entreprenørernes arbejdsmiljøorganisationer. Rollen ses blandt andet ved nybyggeri, renovering, infrastruktur, broer, vejarbejde, forsyning og større industriprojekter.

En almindelig dag kan begynde med en rundering på byggepladsen. Derefter følger koordinatoren op med entreprenører og byggeledelse. Senere kan dagen bestå af risikovurdering af kommende aktiviteter og opdatering af PSS eller byggepladstegningen.

På store byggepladser skal ordinære sikkerhedsmøder ifølge Arbejdstilsynet afholdes mindst hver 14. dag. Sikkerhedsrunderinger skal ligeledes gennemføres mindst hver 14. dag.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen følger Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Reglerne kræver koordinering under både projektering og udførelse, når flere arbejdsgivere arbejder samtidigt. På store byggepladser stiller bekendtgørelsen særlige krav til koordinatorens erfaring og arbejdsmiljøuddannelse.

Der findes ikke én bestemt grunduddannelse til sikkerhedskoordinator (P/B). Mange kommer fra byggeri og supplerer deres erfaring med arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen.

Typiske faglige baggrunde er:

• bygningskonstruktør
• bygningsingeniør eller civilingeniør
• arkitekt med byggeerfaring
• byggeleder eller entrepriseleder
• håndværker, formand eller mester med erfaring fra byggepladser

Det afgørende er ikke kun et kursusbevis. Koordinatoren skal forstå byggeprocesser, entrepriser, arbejdsrækkefølger og praktiske risici på en byggeplads.

Kravene afhænger ifølge Arbejdstilsynet af byggepladsens størrelse. På små byggepladser kræves sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet og byggeriets aktører.

På mellemstore byggepladser kræves der desuden nødvendig viden om sikkerheds- og sundhedsforhold inden for bygge og anlæg.

På store byggepladser med mindst 11 personer samtidigt kræves der yderligere praktisk erfaring med ledelse af bygge- og anlægsarbejde. Her skal koordinatoren også have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer.

Ifølge Arbejdstilsynet varer denne uddannelse 37 timer og strækker sig over mindst fire dage. Der indgår også en praktisk opgave ud over de 37 timer. Efter gennemført uddannelse får deltageren et kursusbevis.

En almindelig karrierevej går fra håndværker, byggeleder eller bygningskonstruktør til arbejdsmiljøkoordinator. Senere kan man blive senior arbejdsmiljøkoordinator, HSE Manager, arbejdsmiljøleder eller bygherrerådgiver.

Erfaring med både AMK-P og AMK-B er attraktivt på store projekter. Det giver forståelse for hele forløbet fra projekteret løsning til faktisk udførelse.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Kompetencekravene følger Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Bekendtgørelsen opdeler kravene efter byggepladsens størrelse. På store byggepladser er praktisk ledelseserfaring og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer et konkret krav.

Arbejdet består af mere end hjelm, sikkerhedssko og runderinger. En stor del handler om dokumentation, tegninger, tidsplaner og koordinering.

Centrale arbejdsredskaber er PSS, byggepladstegninger, tidsplaner, risikovurderinger og journalen for fremtidigt arbejde.

På digitale byggeprojekter bruges ofte BIM-modeller til at opdage arbejdsmiljørisici tidligt. Det kan eksempelvis være manglende adgangsveje, vanskelige montageforhold eller problematiske løft.

Software afhænger af virksomheden. Dalux og Autodesk Construction Cloud bruges eksempelvis til byggepladsregistrering, tegninger og opfølgning. Bluebeam bruges ofte til dokument- og tegningsgennemgang.

Excel bruges fortsat til risikolister, handlingspunkter og opfølgning. Microsoft Project eller Primavera P6 kan være relevante, når sikkerhedskoordineringen hænger tæt sammen med hovedtidsplanen.

På byggepladsen bruges digitale runderinger ofte til billeder, observationer, ansvarlige personer og deadlines. Værktøjet er mindre vigtigt end systematisk opfølgning på de registrerede risici.