Seniorforsker, professionshøjskole — løn 2026: 54.095 kr. om måneden

En seniorforsker på en professionshøjskole forsker dér, hvor faget udøves — i klasselokalet, på afdelingen, i institutionen.

• Praksisforskningen: spørgsmål hentes fra professionens hverdag, ikke fra litteraturen alene
• Dataindsamlingen: observationer, interviews og forsøg foregår i virkelige institutioner
• Adgangen: samarbejdsaftaler med kommuner, hospitaler og skoler er en forudsætning for overhovedet at kunne forske
• Bevillingerne: projekter finansieres eksternt, og stillingen afhænger ofte af dem
• Uddannelserne: resultaterne skal ind i professionsuddannelserne, ellers er halvdelen af opgaven ikke løst
• Vejledningen: ph.d.-studerende og undervisere med forskningsopgaver vejledes
• Publiceringen: internationale artikler og praksisnære udgivelser side om side

Den faglige kerne er at forske med praksis frem for om den. En forsker, der kommer udefra og måler, får data; en, der arbejder sammen med professionen, får spørgsmål, der er værd at undersøge — og resultater, der bliver brugt.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Professionshøjskolerne har forskningsforpligtelse inden for deres uddannelsesområder, og forskerstillinger indgår i stillingsstrukturen for området med besættelse efter fagkyndig bedømmelse. Institutionerne er selvejende og omfattet af forvaltningsloven. Forskningen følger god videnskabelig praksis. Forskning i klasserum, på hospitaler og i institutioner behandler personoplysninger og kræver informeret samtykke; deltagelse af børn kræver forældresamtykke. Sundhedsvidenskabelige projekter kræver godkendelse fra en videnskabsetisk komité. Tavshedspligt gælder i de felter, der undersøges.

Samarbejdsaftalen med institutionen, der giver adgang til feltet, med roller, data og formidling aftalt på forhånd.

Kvalitative metoder — observation, interview og dokumentanalyse — som er hovedsporet i praksisforskning.

Kvantitative metoder til de spørgsmål, der kræver tal og sammenligning.

Samtykkeerklæringer til deltagere, pårørende og forældre, som skal være på plads før første besøg.

Formidlingsformater ud over artikler: materialer, oplæg og redskaber, professionen kan bruge direkte.

Undervisningsmateriale, hvor resultaterne skrives ind i professionsuddannelsen.

En seniorforsker, der kommer tilbage med resultaterne til dem, der deltog, får adgang næste gang — og det er adgangen, der afgør, hvad man overhovedet kan forske i.