Scada/HMI Programmør

En Scada/HMI programmør laver operatørens vindue ind i anlægget. SCADA betyder Supervisory Control And Data Acquisition (overvågning og dataopsamling). HMI er selve skærmbilledet, operatøren trykker på.

Styringen ligger i en PLC. PLC'en åbner ventiler, starter pumper og holder temperaturer. Scada/HMI programmøren henter PLC'ens signaler op i en tagdatabase. Ovenpå bygges billeder, alarmer, kurver og rapporter.

Typiske opgaver

• Tegne procesbilleder med tanke, pumper, ventiler, flow og motorstatus
• Bygge tagdatabasen og koble hvert tag til den rigtige PLC-adresse
• Sætte alarmer op med prioritet, kvittering, undertrykkelse og alarmhistorik
• Lave trendkurver og logge måledata i en historian eller SQL-database
• Bygge receptstyring, så en linje kan skifte mellem produkter
• Sætte brugerstyring, adgangsniveauer og sporbarhed (audit trail) op
• Skrive scripts i VBScript, C#, Python eller Jython til det, standardobjekterne ikke kan
• Bygge rapporter om driftstid, forbrug og udbytte til produktionschefen
• Teste anlægget i FAT hos leverandøren og i SAT hos kunden
• Idriftsætte på stedet og rette fejl, mens anlægget køres op

En almindelig arbejdsdag

Meget af tiden sidder du ved to skærme og en simulering. Du bygger et skærmbillede, tester det mod en PLC-simulator og retter til. Du taler tit med PLC-programmøren om, hvilke tags der findes. Du taler også med operatørerne, for de skal kunne bruge billedet klokken tre om natten.

Så kommer idriftsættelsen. Her er du på anlægget i sikkerhedssko og hjelm. Du står ved en tavle, ringer til en montør og prøver en pumpe af. Rejseaktivitet hører med i mange stillinger, både i Danmark og i udlandet. Nogle uger er lange, især når en linje skal køre igen inden mandag.

Efter aflevering følger service. Du får en opkaldsliste, en fjernopkobling og et anlæg, der opfører sig underligt. Vagtordning er almindeligt hos systemintegratorer og forsyninger.

Hvor arbejder man

• Systemintegratorer og automationshuse, der bygger anlæg for andre
• Maskinbyggere, der leverer HMI sammen med maskinen
• Vandværker, renseanlæg og fjernvarmeselskaber
• Fødevare og mejeri, hvor rengøring og sporbarhed fylder
• Medicinal og biotek, hvor hver ændring skal dokumenteres
• Energi, biogas, vind og offshore
• Tung industri som cement, stål og papir
• Maritime anlæg og havne

Rollen ligger mellem el og software. Du skal kunne læse et P&I-diagram og en el-tegning. Du skal også kunne netværk, databaser og lidt kode. Den kombination er svær at hyre, og det er derfor faget er efterspurgt.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?

Selve programmeringen kræver ikke autorisation. Tilslutning i el-tavlen er derimod autorisationskrævende arbejde under autorisationsloven, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer. Er HMI'en en del af en maskine, er den omfattet af EU's maskinforordning (2023/1230), og nødstop og sikkerhedsfunktioner må aldrig ligge i SCADA-laget alene. Arbejder du for vandforsyning, spildevand, energi eller fjernvarme, er kunden ofte omfattet af EU's NIS2-direktiv, der i Danmark er udmøntet i NIS2-loven med Center for Cybersikkerhed som myndighed. Det stiller krav til adgangsstyring, logning, segmentering og leverandørsikkerhed i netop de systemer, du bygger. I medicinalindustrien gælder desuden EU-GMP Annex 11 om computerstyrede systemer med krav til audit trail, validering og elektroniske signaturer.

Der findes ingen uddannelse, der hedder Scada/HMI programmør. Man kommer ind ad tre veje: elvejen, teknologvejen eller softwarevejen.

Erhvervsuddannelse (elvejen)

Automatik- og procesuddannelsen giver titlen automatiktekniker. Den varer omkring 4,5 til 5 år med læreplads. Adgangskravet er mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve, ifølge Børne- og Undervisningsministeriets regler om adgang til erhvervsuddannelser. Elektrikeruddannelsen med speciale i styring og regulering er en beslægtet vej. Begge veje giver hænder i tavlen og forståelse for, hvad der sker bag skærmen.

Erhvervsakademi (teknologvejen)

Automationsteknolog varer 2 år på et erhvervsakademi. Den bygger på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial eksamen med matematik C. Bagefter kan du tage en overbygning på 1,5 år til professionsbachelor i produktion eller automation. Denne vej er den korteste for en voksen med et svendebrev.

Ingeniørvejen

Diplomingeniør i elektroteknologi eller automation varer 3,5 år. Adgangskravet er typisk matematik A, fysik B og kemi C, eller et adgangskursus. Civilingeniør i elektroteknologi er den lange variant. Ingeniørvejen giver mest teori om regulering og systemdesign, men mindre praktisk idriftsættelse.

Softwarevejen

Datamatikere og softwareudviklere kommer ind via SCADA-platformenes moderne side. Ignition, databaser, MQTT og web-baserede dashboards ligner almindelig softwareudvikling. Du skal så lære processen, el-tegningerne og sikkerhedskulturen bagefter. Det tager typisk et par år, før du er selvkørende på et anlæg.

Alternative veje ind

• Servicetekniker eller montør, der får lov at rette i skærmbilleder og gradvist overtager programmeringen
• Operatør eller procestekniker med anlægskendskab, der læres op internt
• PLC-programmør, der udvider opad til SCADA-laget
• IT-folk fra netværk og drift, der går ind i OT-siden

Kurser og oplæring

Leverandørkurser vejer tungt i faget. Siemens tilbyder SITRAIN-kurser i TIA Portal og WinCC. Inductive Automation stiller Inductive University gratis til rådighed for Ignition og udsteder Core Certification. Rockwell, AVEVA og Copa-Data har tilsvarende kursusprogrammer. Mange systemintegratorer betaler kurserne og oplærer nye på en sidemand i seks til tolv måneder.

Hvad arbejdsgivere reelt kigger efter

Papiret betyder mindre end erfaring med idriftsættelse. Kan du fortælle om et anlæg, du selv har kørt op, står du stærkt. Kørekort er ofte et krav, fordi anlæggene ligger spredt. Engelsk på arbejdsniveau er nødvendigt, fordi dokumentation og support er på engelsk. Har du arbejdet i medicinal, tæller erfaring med validering og GAMP 5 ekstra.

SCADA- og HMI-platforme

• Siemens WinCC, WinCC Unified og TIA Portal, som er meget udbredt i dansk industri
• Ignition fra Inductive Automation, som vinder frem i forsyning og fødevare
• AVEVA System Platform og InTouch, tidligere kendt som Wonderware
• Rockwell FactoryTalk View, typisk hvor PLC'en er en Allen-Bradley
• Copa-Data zenon, Beckhoff TwinCAT HMI og B&R mapp View
• ABB 800xA og Siemens PCS 7 i de store procesanlæg

PLC og feltniveau

Du arbejder dagligt sammen med PLC-koden. Siemens S7-1200 og S7-1500, Allen-Bradley, Beckhoff og Schneider er de almindelige. Du læser el-tegninger i EPLAN og P&I-diagrammer. Frekvensomformere, flowmålere og analoge følere skal skaleres korrekt.

Kommunikation

• OPC UA som standard mellem lagene
• Profinet, Profibus, EtherNet/IP og Modbus TCP i felten
• MQTT med Sparkplug B, når data skal videre til sky eller MES
• IEC 60870-5-104 og DNP3 i energiforsyning

Data og kode

SQL Server, PostgreSQL og tidsseriedatabaser bruges til logning. Historian-produkter som AVEVA Historian eller InfluxDB med Grafana er almindelige. Scripting sker i VBScript, C#, Python, Jython eller struktureret tekst. Git er ikke standard overalt endnu, men bliver det flere og flere steder. Node-RED bruges til hurtige integrationer.

Drift og sikkerhed

Virtuelle servere, Windows Server, redundans og backup hører til jobbet. Firewalls, netværkssegmentering og fjernadgang via jump-host bliver stadig vigtigere. IEC 62443 er den anerkendte standardserie for cybersikkerhed i industrielle styresystemer. Simulering med PLCSIM Advanced eller en soft-PLC sparer tid, før du kommer på anlægget.