PLC-programmør

En PLC-programmør får maskiner og anlæg til at gøre det rigtige. PLC står for Programmable Logic Controller. Det er den industricomputer, der læser sensorer og styrer motorer, ventiler og pumper.

Opgaven starter tit med en funktionsbeskrivelse fra kunden eller maskinbyggeren. Så skrives koden. Til sidst skal det virke ude i virkeligheden, og det gør det sjældent i første forsøg.

Typiske opgaver

• Skrive og rette PLC-kode til nye anlæg, ombygninger og optimeringer
• Bygge HMI-skærmbilleder, så operatøren kan køre anlægget uden hjælp
• Sætte frekvensomformere, servodrev, vejeceller og sensorer op
• Køre FAT-test hos maskinbyggeren og SAT-test hos kunden
• Idriftsætte anlægget på stedet og trimme cyklustider og alarmer
• Fejlfinde, når produktionen står stille og alle kigger på dig
• Programmere sikkerhedsfunktioner i safety-PLC ud fra en risikovurdering
• Dokumentere koden, så den næste kan finde rundt i den

En almindelig dag
Dagen ligner sjældent den forrige. I en programmeringsuge sidder du ved to skærme og en simulering. I en idriftsættelsesuge står du i en produktionshal med høreværn og bærbar. Ombygninger sker tit i weekender, ferielukninger eller om natten, fordi linjen skal stå stille. Rejsedage hører med, især hos maskinbyggere med kunder i udlandet.

Hvor arbejder de?

• Fødevare og drikkevarer: fyldelinjer, pasteurisering, palletering
• Medicinal: renrum, batchstyring og validering efter GAMP 5
• Vand og spildevand: pumpestationer, renseanlæg og SRO-anlæg
• Energi og vind: teststande, transformerstationer og styring i møller
• Maskinbyggere og systemintegratorer, der leverer anlæg til andre
• Logistik: sorterings- og transportanlæg i lagre og lufthavne

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Selve programmeringen kræver ikke autorisation, men el-installationsarbejdet gør. Ifølge autorisationsloven, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer, må installationsarbejde kun udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Maskiner i EU skal CE-mærkes efter Maskindirektivet 2006/42/EF, der afløses af Maskinforordningen (EU) 2023/1230 i januar 2027. Sikkerhedsfunktioner i koden vurderes efter EN ISO 13849-1 og EN IEC 62061, som stiller krav til Performance Level og SIL. Arbejder du med vand, energi eller anden kritisk infrastruktur, gælder EU's NIS2-direktiv også for anlæggets OT-sikkerhed.

Der findes ingen uddannelse, der hedder PLC-programmør. Man kommer ind via en teknisk uddannelse og lærer resten på jobbet.

De almindelige veje

• Automatik- og procesuddannelsen (automatiktekniker). Erhvervsuddannelse på cirka 5 år med lærlingetid. Den mest direkte vej.
• Elektriker med retning mod styring og regulering. Cirka 4,5 år, og mange skifter til automation bagefter.
• Automationsteknolog. Erhvervsakademi, 2 år, ofte med en erhvervsuddannelse i bagagen.
• Professionsbachelor i el-teknologi eller automation. Overbygning på cirka 1,5 år efter teknologuddannelsen.
• Maskinmester. Cirka 4,5 år. Mange maskinmestre ender med PLC og SRO i industrien.
• Diplomingeniør i elektroteknologi eller mekatronik. 3,5 år, typisk hvis du vil mod systemdesign.

Adgangskrav
Til erhvervsuddannelserne kræves 9. eller 10. klasse med mindst 02 i dansk og matematik. Til erhvervsakademi og ingeniør kræves gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse plus matematik på det rette niveau. Kravene fastsættes af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Alternative veje ind

• Industriteknikere, smede og mekanikere, der bliver oplært hos en maskinbygger
• Elektrikere, der tager AMU-kurser i PLC-programmering og industrielle netværk
• Kurser direkte fra leverandørerne, for eksempel Siemens SITRAIN, Beckhoff og Rockwell
• Selvlærte med hjemmelab: en brugt S7-1200, Factory I/O og tålmodighed

Vær ærlig om tempoet
Du kan lære grundlæggende Ladder på et par uger. Du bliver først god, når du har stået ved et anlæg, der ikke kørte. De fleste regner tre til fem år, før man kan idriftsætte alene.

Skal du ansætte en, så spørg til mærker og brancher frem for titler. En stærk Siemens-programmør fra fødevare er ikke automatisk klar til Rockwell i medicinal.

Værktøjskassen er delt i to: softwaren på den bærbare og udstyret i tavlen.

PLC-platforme

• Siemens S7-1200 og S7-1500 i TIA Portal. Ældre anlæg kører stadig Step 7 og endda S5.
• Rockwell Allen-Bradley i Studio 5000, tidligere RSLogix
• Beckhoff TwinCAT, ofte på pc-baserede styringer
• Omron Sysmac, Mitsubishi GX Works, Schneider EcoStruxure og B&R Automation Studio

Sprog
Standarden IEC 61131-3 definerer sprogene. Ladder (LD) bruges mest til logik og fejlfinding. Structured Text (ST) bruges til beregninger og biblioteker. Dertil Function Block Diagram, SFC og enkelte steder Instruction List. Mange bruger også C#, Python eller SQL i lagene ovenpå.

HMI og SCADA
WinCC, FactoryTalk View, Ignition, AVEVA, Citect og zenon. I vandbranchen hedder det oftest SRO-anlæg.

Industrielle netværk
Profinet, Profibus, EtherCAT, EtherNet/IP, Modbus TCP og IO-Link. OPC UA og MQTT bruges op mod MES, ERP og sky.

Test og simulering
PLCSIM Advanced, Factory I/O og digitale tvillinger. Simulering sparer dyre timer på stedet, men fanger sjældent alt.

Dokumentation
EPLAN Electric P8 og AutoCAD Electrical til el-diagrammer. Funktionsbeskrivelser, I/O-lister og alarmlister i Excel og Word.

Versionsstyring
Git vinder langsomt frem, især hos Beckhoff-folk. Mange steder er virkeligheden stadig mapper med dato i navnet.

I tasken
Bærbar med tunge licenser, multimeter, patchkabler, Profinet-tester, USB-serielkabler, sikkerhedssko og høreværn.