Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Researcher — løn 2026: 53.622 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En researcher tjener typisk 53.622 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.328 kr. udbetalt.
En researcher finder og efterprøver oplysninger, som andre bygger videre på. Siden samler opgaverne, metoderne og vejene ind i faget.
Typisk månedsløn
53.622 kr.
median, før skat
De fleste tjener
44.836–63.042 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 16. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
- Informationssøgning
- Kildekritik
- Aktindsigt
- Registeranalyse
- Dokumentation
- Interview
- Formidling
Hvad tjener en researcher?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
53.622 kr.
De fleste tjener mellem 44.836 og 63.042 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du researcher? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en researcher?
En researcher leverer det grundlag, en journalist, en analytiker eller en ledelse træffer beslutninger på.
- Spørgsmålet: opgaven skærpes, før der søges — et uklart spørgsmål giver et ubrugeligt svar
- Søgningen: databaser, registre, arkiver og åbne kilder gennemsøges systematisk
- Kilderne: personer med førstehåndsviden findes og kontaktes
- Efterprøvningen: hver oplysning bekræftes i mindst én uafhængig kilde
- Dokumentationen: det noteres, hvor hver oplysning kommer fra — så den kan findes igen
- Leveringen: resultatet skrives sammen, så modtageren kan bruge det uden at gentage arbejdet
- Forbeholdet: det siges tydeligt, hvad der ikke kunne bekræftes
Den faglige kerne er at kende forskel på det, der er bekræftet, og det, der bare er fundet. En oplysning fra én kilde er en oplysning; to uafhængige kilder er et grundlag — og en researcher, der blander de to sammen, er farlig for den, der bruger arbejdet.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Offentlighedsloven giver ret til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter, og miljøoplysningsloven går videre på miljøområdet. Databeskyttelsesforordningen gælder for oplysninger om personer, også oplysninger fundet i åbne kilder; journalistisk virksomhed har en undtagelse, som ikke dækker alt. Straffelovens regler om privatlivets fred forbyder uberettiget videregivelse af private forhold. Ophavsretsloven gælder for tekst, billeder og databaser — også når materialet er frit tilgængeligt. I journalistik gælder kildebeskyttelsen i retsplejeloven, som beskytter anonyme kilder.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som researcher
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter researcher
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som researcher? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder researchere
Arbejdspladser, hvor researcher er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
Hvordan bliver man researcher?
Der er ingen autorisation, og feltet besættes fra flere uddannelser.
Uddannelsesguiden beskriver professionsbacheloruddannelsen til journalist som en almindelig baggrund, hvor kildekritik og research er en del af faget.
Uddannelsesguiden beskriver bacheloruddannelsen i biblioteksvidenskab, it og kommunikation for den systematiske informationssøgning, som er fagets egentlige håndværk.
Uddannelsesguiden beskriver bacheloruddannelsen i medievidenskab og bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier for den medienære vej.
Uddannelsesguiden beskriver bacheloruddannelsen i historie — historikere er trænede i kildekritik og arkivarbejde, som er præcis fagets metode.
Uddannelsesguiden beskriver akademiuddannelsen i kommunikation og formidling som efteruddannelse.
⭐ Metoden vejer tungere end faget: en researcher ansættes på evnen til at finde og efterprøve, ikke på et bestemt eksamensbevis. Prøveopgaver er almindelige i ansættelsen.
⛔ Stillingen er ofte projektbaseret eller knyttet til en enkelt produktion, og mange arbejder som selvstændige.
Værktøjer og teknologi
Aktindsigtsbegæringen er fagets stærkeste redskab: et præcist formuleret krav om konkrete dokumenter, ikke et løst spørgsmål.
Offentlige registre — CVR, tingbogen, domsdatabaser, regnskaber — som tilsammen tegner et billede, ingen enkelt kilde giver.
Avanceret søgning med operatorer, afgrænsning og kildespecifikke søgeformer frem for almindelige søgeord.
Arkiver og biblioteker, hvor det, der ikke er digitaliseret, stadig ligger.
Noteværktøj med kildehenvisning ved hver oplysning, så påstandene kan spores bagud.
Regneark til at samle og sammenholde tal fra flere kilder.
En researcher, der gemmer kilden sammen med oplysningen, kan svare på "hvor ved vi det fra" et halvt år senere — og det spørgsmål kommer altid.
Mød menneskene bag titlen
1 person på Vift People matcher kompetencerne bag denne stilling — mød personen her, eller stil faget et spørgsmål.
- Jeg kan hjælpe virksomheder med lokal AIAarhus · 6 kompetencer
Er du selv researcher? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for journalistik, skribent- og mediearbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en researcher?
Finder og efterprøver oplysninger for andre — søger systematisk, kontakter kilder, bekræfter hver oplysning og dokumenterer, hvor den kommer fra.
Hvilken uddannelse kræves?
Ingen bestemt. Journalist, biblioteksvidenskab, medievidenskab og historie er almindelige baggrunde — metoden vejer tungere end faget.
Hvad er aktindsigt?
Retten efter offentlighedsloven til at få udleveret dokumenter fra offentlige myndigheder. Det er fagets stærkeste redskab.
Hvad er den vigtigste skelnen i faget?
Mellem det bekræftede og det bare fundne. Én kilde er en oplysning, to uafhængige kilder er et grundlag.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger