Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning

Journalist — løn 2026: 53.622 kr. om måneden

Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget

En journalist tjener typisk 53.622 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.328 kr. udbetalt.

En journalist finder, undersøger og formidler nyheder og historier til læsere, lyttere og seere. Arbejdet bygger på research, interviews og kildekritik. Titlen dækker bredt — fra nyhedsoplæser og sportsjournalist til erhvervsjournalist og udenrigskorrespondent.

Typisk månedsløn

53.622 kr.

median, før skat

De fleste tjener

44.83663.042 kr.

nedre–øvre kvartil

Udbetalt, ca.

29.328 kr.

Regn din egen efter skat →

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.

Kaldes også Blogger, Erhvervsjournalist, Klummeskriver og 9 andre.

Kriminalreporter · Kulturjournalist · Nyhedsoplæser · Politisk journalist · Sportsjournalist · Studievært · Tekstoplæser · Udenrigskorrespondent · Vlogger

Hvad tjener en journalist?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

53.622 kr.

De fleste tjener mellem 44.836 og 63.042 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat

Er du journalist? Se hvor din løn ligger

Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.

Din erfaring i faget

Hvad får du om måneden, før skat?

Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.

kr./md.

Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.

Hvad laver en journalist?

En journalist finder ud af, hvad der er sket, tjekker om det passer, og fortæller det videre, så andre kan forstå det. Faget dækker mange retninger: erhvervsjournalist, kulturjournalist, sportsjournalist, politisk journalist, kriminalreporter og udenrigskorrespondent arbejder efter det samme håndværk, men med hvert sit stof. Beslægtede roller som nyhedsoplæser, studievært, klummeskriver, blogger og vlogger hører også til feltet.

Dagen begynder tit med et redaktionsmøde, hvor dagens historier fordeles. Derfra går arbejdet i gang: ringe rundt, læse dokumenter, aftale interviews og skrive.

  • Research: finde og læse materialet — aktindsigt, regnskaber, rapporter, domme
  • Interviews: både de forberedte og dem, der skal fanges i farten
  • Kildekritik: vurdere, hvem der siger noget, hvorfor de siger det, og hvad der kan bekræftes andetsteds
  • Produktion: skrive artiklen, klippe indslaget eller optage podcasten
  • Vinkling og redigering: finde det, læseren har brug for at vide først

Tempoet svinger med formatet. En nyhedsjournalist skriver flere historier på en dag; en gravende journalist kan bruge måneder på én. Fælles er deadline — noget skal ud på et bestemt tidspunkt.

Arbejdspladserne er aviser, radio og tv, netmedier, fagblade og kommunikationsafdelinger. Mange journalister arbejder som freelancere.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Medieansvarsloven fastlægger, hvem der har ansvaret for det, der offentliggøres, og giver adgang til at klage til Pressenævnet. Ved siden af loven står de vejledende regler for god presseskik, som Pressenævnet dømmer efter. Offentlighedsloven giver adgang til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter — et af journalistikkens vigtigste redskaber. Kildebeskyttelsen er sikret i retsplejeloven, og persondataforordningen har en særlig undtagelse for journalistisk virksomhed.

Til dig, der arbejder med det

Bliv fundet som journalist

Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.

Bliv fundet — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter journalist

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Søger I en person til rollen som journalist? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.

Her arbejder journaliste

Arbejdspladser, hvor journalist er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.

Hvilken fagforening og A-kasse passer til en journalist?Fagets egen fagforening, dagpenge-regnestykket og priserne

Hvordan bliver man journalist?

Uddannelsesguiden beskriver flere veje ind i faget, og titlen journalist er ikke beskyttet — det er arbejdet, ikke papiret, der afgør, om man er journalist.

Den klassiske vej er bacheloruddannelsen i journalistik, som udbydes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt af Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Uddannelsen kombinerer teori med et længere praktikophold på en redaktion, og adgang søges med en gymnasial eksamen. Optagelsen sker typisk med en optagelsesprøve, fordi ansøgerne vurderes på mere end karaktergennemsnittet.

En anden vej er en kandidatuddannelse i journalistik, hvor du bygger journalistikken oven på en faglig bachelor i noget andet. Den vej er almindelig blandt erhvervs-, sundheds- og udenrigsjournalister, hvor fagkundskaben er en del af værdien.

Den tredje vej er praktisk: mange kommer ind gennem lokalmedier, studenterblade eller egne udgivelser og bygger et arbejdsbevis op undervejs. Er du kommet ad den vej, kan efteruddannelse hos journalisthøjskolen fylde hullerne ud.

Uanset vej er praktikken og de faktiske historier det, arbejdsgiverne kigger på.

Værktøjer og teknologi

Skrivningen foregår i redaktionens publiceringssystem, hvor artikler skrives, redigeres og udgives — hver redaktion har sit eget. Dertil kommer optageudstyr: telefonen dækker meget, men diktafon, mikrofon og kamera bruges stadig, når kvaliteten skal holde.

Researchen hviler på offentlige databaser: CVR til virksomheder, tinglysningen til ejendomshandler, domsdatabaser og kommunernes dagsordener. Aktindsigt begæres skriftligt og følges typisk i et regneark.

Til lyd og billede bruges Audition, Reaper eller Premiere Pro. Datajournalister arbejder derudover i regneark og i Python eller R, når et datasæt skal renses og analyseres, og visualiseres i Datawrapper eller Flourish.

Mød menneskene bag titlen

1 person på Vift People matcher kompetencerne bag denne stilling — mød personen her, eller stil faget et spørgsmål.

  • Jeg kan hjælpe virksomheder med lokal AIAarhus · 6 kompetencer
Find en journalist

Er du selv journalist? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Relaterede stillinger inden for journalistik, skribent- og mediearbejde

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en journalist?

Finder, undersøger og formidler historier. Arbejdet består af research, interviews og kildekritik, og resultatet bliver til en artikel, et indslag eller en podcast med en deadline.

Hvordan bliver man journalist?

De almindelige veje er bacheloruddannelsen i journalistik eller en kandidatuddannelse oven på en anden faglig bachelor. Mange kommer også ind gennem lokalmedier og praktisk erfaring.

Er journalist en beskyttet titel?

Nej. Enhver må kalde sig journalist. Til gengæld er der regler for, hvad medier må offentliggøre — medieansvarsloven og de vejledende presseetiske regler, som Pressenævnet dømmer efter.

Hvad er kildebeskyttelse?

Journalisters ret til at holde deres kilder anonyme. Reglen står i retsplejeloven og gør det muligt for folk at fortælle om forhold, de ellers ikke turde stå frem med.

Kan man blive journalist uden en journalistuddannelse?

Ja. Mange arbejder som journalister med en anden faglig baggrund. Fagkundskab i for eksempel jura, økonomi eller sundhed er efterspurgt, når stoffet er specialiseret.

Kilder

Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger