Redaktionssekretær — løn 2026: 53.622 kr. om måneden

En redaktionssekretær er den sidste, der ser teksten, før læseren gør — og den, der bestemmer, hvordan den præsenteres.

• Planlægningen: avisens eller sitets flade planlægges: hvad står hvor, og hvor meget plads får det
• Rubrikkerne: overskrifter, underrubrikker og billedtekster skrives — ofte af sekretæren, ikke af journalisten
• Redigeringen: teksten strammes, forkortes og gøres klar til udgivelse
• Faktatjekket: navne, tal og påstande kontrolleres en sidste gang
• Layoutet: siderne sættes op, så de kan læses, og billederne beskæres
• Deadline: produktionen holdes i tid — en avis kan ikke komme for sent
• Sproget: husets sproglige standard håndhæves

Den faglige kerne er at skrive den rubrik, der både er sand og bliver læst. En overskrift, der lover mere end artiklen holder, skader troværdigheden; en, der er præcis og kedelig, bliver ikke læst — og at ramme begge dele på fem ord er et håndværk.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Medieansvarsloven gør mediet ansvarligt for det, der udgives — også for rubrikker, og en rubrik, der ikke har dækning i artiklen, er en klassisk sag i Pressenævnet. Nævnet behandler klager over god presseskik, og retten til genmæle gælder urigtige faktiske oplysninger. Ophavsretsloven gælder billeder: et billede må ikke bruges uden aftale, og fotografen skal krediteres. Straffelovens regler om ærekrænkelse og privatlivets fred gælder også billedvalg og billedtekster. Billeder af børn og af personer i følsomme situationer kræver særlig omtanke.

Publiceringssystemet, hvor artikler redigeres, forsynes med rubrikker og sættes i rækkefølge.

Sideplanen for den trykte udgave: hvor mange sider, hvad står hvor, og hvad kan flyttes.

Layoutprogrammer som InDesign til de trykte udgivelser.

Billedredigering med beskæring og udvælgelse — billedvalget er en redaktionel beslutning, ikke en teknisk.

Sproglige opslagsværker og husets egen sprogliste, der afgør tvivlsspørgsmål én gang for alle.

Trafiktal for hvilke rubrikker der faktisk blev læst, brugt som læring frem for som facitliste.

En redaktionssekretær, der læser artiklen før rubrikken skrives, undgår den rubrik, teksten ikke dækker — og det er den hyppigste klagesag i branchen.