Akademisk arbejde
Professor, sundhedsvidenskab — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En professor, sundhedsvidenskab tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En professor i sundhedsvidenskab leder forskning inden for medicin, folkesundhed eller de sundhedsfaglige fag. Rollen har det øverste faglige ansvar for sit område på universitetet, og mange er samtidig ansat klinisk på et hospital. Stillingen kræver ph.d. og forskning på internationalt niveau.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en professor, sundhedsvidenskab?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du professor, sundhedsvidenskab? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en professor, sundhedsvidenskab?
En professor i sundhedsvidenskab er den, der sætter retningen for et forskningsfelt. Rollen er lige dele forskningsledelse, faglig autoritet og evnen til at skaffe penge til at holde en gruppe kørende.
Det daglige:
- Forskningsledelse: en gruppe af ph.d.-studerende, postdocs og teknikere skal have retning, sparring og ressourcer
- Fondsansøgninger: store bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Kræftens Bekæmpelse eller EU. En stor del af arbejdet er at skrive og forsvare ansøgninger
- Publicering: artikler i internationale tidsskrifter, ofte som sidsteforfatter på gruppens arbejde
- Klinik: mange kliniske professorer har patientarbejde ved siden af, typisk som overlæge
- Undervisning og vejledning: kurser på kandidatniveau og hovedvejledning af ph.d.-studerende
- Fagligt råd: professorer bruges som eksperter af myndigheder, faglige selskaber og medier
Stillingen adskiller sig fra lektorens ved omfanget af ansvar. Professoren forventes at have et internationalt netværk, at kunne tiltrække midler i millionklassen og at være den, feltet spørger.
Et særligt vilkår er, at feltet arbejder med patienter og med følsomme helbredsdata. Etik, samtykke og datasikkerhed er en del af hvert eneste projekt.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som professor, sundhedsvidenskab
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter professor, sundhedsvidenskab
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som professor, sundhedsvidenskab? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man professor, sundhedsvidenskab?
Vejen begynder med en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse — medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci eller et beslægtet fag — og fortsætter med en ph.d.-uddannelse. Uddannelsesguiden beskriver forskeruddannelsen som normeret til tre år og afsluttet med afhandling og offentligt forsvar.
Derefter følger typisk postdoc-år, ofte i udlandet, og en adjunkt- og lektorstilling. Ved hvert trin sker der en bedømmelse af forskning og undervisning af et fagkyndigt udvalg.
Professoratet opslås og besættes efter ansøgning. Bedømmelsen ser på forskningens gennemslag internationalt, på evnen til at tiltrække forskningsmidler og på ledelse af forskningsgrupper. Der er ingen anciennitetsvej — stillingen søges i konkurrence.
For kliniske professorater kræves desuden speciallægeanerkendelse. Uddannelsesguiden beskriver speciallægeuddannelsen som en videreuddannelse efter selve lægeuddannelsen, og mange kliniske professorer har gennemført den parallelt med forskningen.
Delte stillinger mellem universitet og hospital er almindelige, og de skrives ind i ansættelsen som en fordeling af tiden.
Værktøjer og teknologi
Analysearbejdet foregår i R, Stata eller SAS, og registerstudier i Danmarks Statistiks eller Sundhedsdatastyrelsens forskermiljøer, hvor data ikke må forlade det sikrede miljø.
Kliniske forsøg styres i REDCap eller lignende systemer, der kan dokumentere hver ændring i data — et krav, når forsøg skal kunne efterprøves.
Gruppens arbejde koordineres i projektstyringssystemer og delte dataarkiver med adgangsstyring. Publikationer og bevillinger registreres i universitetets Pure, og litteratursøgning sker i PubMed, Embase og Cochrane med referencer i EndNote.
Ansøgninger indsendes gennem fondenes egne portaler, som hver har deres format og frister.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive professor, sundhedsvidenskab — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv professor, sundhedsvidenskab? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, sundhedsvidenskab
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en professor i sundhedsvidenskab?
Leder en forskningsgruppe, skriver ansøgninger om forskningsmidler, publicerer internationalt og vejleder ph.d.-studerende. Mange har desuden klinisk arbejde på et hospital ved siden af.
Hvordan bliver man professor i sundhedsvidenskab?
Gennem en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse, en ph.d. på tre år og derefter adjunkt- og lektorstillinger. Professoratet søges i konkurrence og bedømmes på internationalt gennemslag og evnen til at tiltrække midler.
Hvad er forskellen på en lektor og en professor?
Professoren har det øverste faglige ansvar for sit område og forventes at lede forskningsgrupper og tiltrække store bevillinger. Lektorstillingen er fast, men uden det ledende ansvar for feltet.
Skal man være læge?
Ikke nødvendigvis. Feltet rummer også folkesundhedsvidenskab, farmaci og andre sundhedsfaglige uddannelser. Kliniske professorater kræver dog speciallægeanerkendelse.
Hvor kommer pengene til forskningen fra?
Hovedsagelig fra fonde og forskningsråd — Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Kræftens Bekæmpelse og EU's programmer. Ansøgningsarbejdet fylder meget i hverdagen.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger