Akademisk arbejde
Forsker, sundhedsvidenskab — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En forsker, sundhedsvidenskab tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En forsker inden for sundhedsvidenskab undersøger, hvad der gør mennesker syge og raske — behandlinger, forebyggelse, sygdomsmønstre og lægemidler. Arbejdet foregår på universiteter, hospitaler, styrelser eller i medicinalindustrien. Vejen går gennem kandidatuddannelse og ph.d.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en forsker, sundhedsvidenskab?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du forsker, sundhedsvidenskab? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en forsker, sundhedsvidenskab?
En forsker inden for sundhedsvidenskab arbejder projektvis. Et projekt begynder med et spørgsmål, der endnu ikke er besvaret, og slutter — hvis det går godt — med en artikel, andre kan bygge videre på.
Arbejdet i et projekt:
- Planlægning: spørgsmålet skal skæres til, så det kan besvares. Hvem skal indgå, hvad skal måles, og hvor mange skal der til, før resultatet betyder noget
- Godkendelser: skal der indgå forsøgspersoner eller patientdata, søges tilladelserne, før arbejdet begynder
- Dataindsamling: patienter rekrutteres, prøver tages, registre trækkes eller forsøg køres i laboratoriet
- Analyse: tallene bearbejdes statistisk. Det er her, mange projekter viser sig ikke at give det svar, man håbede på
- Skrivning og bedømmelse: artiklen skrives og sendes til et tidsskrift, hvor andre forskere bedømmer den. Afvisning er normalt
Dertil kommer finansieringen, som fylder mere end de fleste forestiller sig. Uden bevilling er der ingen løn til projektmedarbejderne og intet udstyr.
Uddannelsesguiden nævner universiteter, andre videregående uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, statsejede forskningscentre som Statens Serum Institut og offentlige organisationer som typiske arbejdssteder for forskere.
I industrien ser hverdagen anderledes ud: forskningen er rettet mod produkter, tempoet er højere, og resultaterne offentliggøres ikke altid.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Sundhedsvidenskabelig forskning med mennesker kræver godkendelse fra en videnskabsetisk komité efter komitéloven, inden projektet begynder. Kliniske forsøg med lægemidler er desuden omfattet af EU's forordning om kliniske forsøg og skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Behandling af helbredsoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som forsker, sundhedsvidenskab
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter forsker, sundhedsvidenskab
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som forsker, sundhedsvidenskab? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder forsker, sundhedsvidenskabe
Arbejdspladser, hvor forsker, sundhedsvidenskab er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
- Aalborg Universitet →Aalborg Øst · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Aarhus Universitet →Aarhus C · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Fonden for Almen Praksis S/I →København Ø · Forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik
- International N&H Denmark →Kongens Lyngby · Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n.
- Københavns Universitet →København K · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Kræftens Bekæmpelse →København Ø · Støtteaktiviteter relateret til sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man forsker, sundhedsvidenskab?
Uddannelsesguiden opgør, at det tager mindst otte år at uddanne sig til forsker regnet fra gymnasial eksamen. Forløbet består af gymnasial eksamen, bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og forskeruddannelse (ph.d.).
Grunduddannelsen kan være medicin, farmaci, folkesundhedsvidenskab, biokemi, biologi eller en sundhedsfaglig kandidatuddannelse oven på en professionsbachelor. Uddannelsesguiden angiver bacheloruddannelsen i biokemi til 3 år og bacheloruddannelsen i biologi til 3 år.
Ph.d.-uddannelsen er selve forskeruddannelsen og beskrives af Uddannelsesguiden som en uddannelse, der bygger oven på kandidatuddannelsen og foregår på eller i samarbejde med et universitet. I sundhedsvidenskab er forløbet ofte knyttet til en hospitalsafdeling.
Stillingerne efter graden er ifølge Uddannelsesguiden postdoc (midlertidig forskerstilling efter ph.d.), adjunkt, lektor, seniorforsker og professor. I virksomheder findes forskere også som analytikere og projektledere, der bruger resultaterne til at udvikle produkter.
Der er markant flere ph.d.-uddannede end faste forskerstillinger. En stor del af feltet arbejder derfor på tidsbegrænsede kontrakter i mange år, og mange går videre til industrien, styrelserne eller konsulentbranchen.
Værktøjer og teknologi
Statistikken er kernefaget: R og Stata er de mest udbredte, SAS bruges i registerforskning og i industrien, og Python vinder frem i de datatunge områder.
Datakilderne afhænger af feltet. De danske sundhedsregistre er internationalt anerkendte og tilgås gennem Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsens sikre miljøer. Kliniske forsøg styres i systemer som REDCap eller specialiserede forsøgsdatabaser. I laboratoriet kommer analyseudstyr og laboratoriejournalsystemer til.
PubMed er det daglige opslagsværk til litteratur, og referencerne holdes i EndNote eller Zotero.
Til bevillingerne bruges fondenes egne ansøgningssystemer og EU's portal for forskningsmidler. Universiteterne har desuden forskningsregistrering, hvor udgivelser skal indberettes, fordi de tæller i institutionens bevillinger.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive forsker, sundhedsvidenskab — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv forsker, sundhedsvidenskab? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, sundhedsvidenskab
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en forsker inden for sundhedsvidenskab?
Undersøger sygdomme, behandlinger og forebyggelse gennem projekter, der planlægges, godkendes, gennemføres og publiceres. En stor del af arbejdet er at søge de bevillinger, der finansierer projekterne.
Hvordan bliver man forsker inden for sundhedsvidenskab?
Gennem gymnasial eksamen, bachelor, kandidat og ph.d. Uddannelsesguiden opgør forløbet til mindst otte år fra gymnasial eksamen.
Hvad kræver kliniske forsøg af godkendelser?
Godkendelse fra en videnskabsetisk komité efter komitéloven. Forsøg med lægemidler skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen efter EU's forordning om kliniske forsøg.
Hvor arbejder forskere inden for sundhedsvidenskab?
Uddannelsesguiden nævner universiteter, andre videregående uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, statsejede forskningscentre som Statens Serum Institut og offentlige organisationer, der bruger forskning til analyser og rådgivning.
Er der faste stillinger nok?
Nej. Der uddannes markant flere ph.d.er end der er faste forskerstillinger, og mange arbejder på tidsbegrænsede kontrakter i flere år eller går videre til industrien og styrelserne.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger