Akademisk arbejde
Lektor, sundhedsvidenskab — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En lektor, sundhedsvidenskab tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En lektor i sundhedsvidenskab forsker og underviser inden for medicin, folkesundhed og de sundhedsfaglige uddannelser. Mange deler tiden mellem universitet og hospital, så forskningen sker tæt på patienterne. Stillingen kræver en ph.d.-grad og en positiv faglig bedømmelse.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en lektor, sundhedsvidenskab?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du lektor, sundhedsvidenskab? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en lektor, sundhedsvidenskab?
En lektor i sundhedsvidenskab står ofte med et ben i hvert lejr: universitetet og sundhedsvæsenet. Det giver et arbejde, hvor forskningsspørgsmålene kommer fra klinikken, og hvor resultaterne skal kunne bruges der igen.
- Forskning: kliniske forsøg, registerstudier, laboratoriearbejde eller folkesundhedsundersøgelser, alt efter felt
- Godkendelser: sundhedsvidenskabelig forskning kræver anmeldelse eller tilladelse fra en videnskabsetisk komité, og forsøg med lægemidler skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen
- Undervisning: medicinstuderende, sygeplejestuderende eller kandidatstuderende i folkesundhedsvidenskab — forelæsninger, klinikundervisning og eksamen
- Vejledning: ph.d.-studerende, der ofte selv er læger under specialisering
- Fondsansøgninger: Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Kræftens Bekæmpelse er blandt de faste kilder
Mange lektorer har en klinisk ansættelse ved siden af — for læger typisk som overlæge. Så deles ugen mellem patientarbejde og forskning, og forskningen ligger i beskyttede dage.
Et særligt vilkår er, at feltet arbejder med mennesker og med data om deres helbred. Datasikkerhed, samtykke og etik er ikke formalia, men en del af selve projektarbejdet.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som lektor, sundhedsvidenskab
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter lektor, sundhedsvidenskab
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som lektor, sundhedsvidenskab? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man lektor, sundhedsvidenskab?
Vejen begynder med en sundhedsvidenskabelig uddannelse — medicin, folkesundhedsvidenskab, farmaci, sygepleje eller et af de øvrige fag — og fortsætter med en ph.d.-uddannelse. Uddannelsesguiden beskriver forskeruddannelsen som normeret til tre år og afsluttet med afhandling og offentligt forsvar.
For læger løber forskningen ofte parallelt med den kliniske karriere. Speciallægeuddannelsen er ifølge Uddannelsesguiden en videreuddannelse efter selve lægeuddannelsen, og mange kombinerer den med et ph.d.-forløb, så de ender med både speciallægeanerkendelse og forskeruddannelse.
Efter ph.d.-graden følger typisk en adjunkt- eller postdocstilling. Universitetspædagogikum indgår som krav de fleste steder, før lektorbedømmelsen kan komme på tale.
Selve lektoransættelsen afgøres af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg, der vurderer forskningsproduktion og undervisning. For kliniske stillinger indgår også den lægefaglige erfaring.
Trinnet efter er professor, ofte som klinisk professor med delt ansættelse mellem universitet og hospital.
Værktøjer og teknologi
Analysen foregår i R, Stata eller SAS, og for registerstudier ofte i Danmarks Statistiks forskermiljø eller Sundhedsdatastyrelsens forskerordning, hvor data ikke forlader det sikrede miljø.
Kliniske forsøg styres i REDCap eller lignende dataindsamlingssystemer, der er bygget til at kunne dokumentere hver ændring. Laboratoriefelter bruger dertil deres egne analyseplatforme og journalsystemer til at trække patientdata.
Litteratur søges i PubMed, Embase og Cochrane, og referencer holdes i EndNote eller Zotero. Publikationer og projekter registreres i universitetets Pure.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive lektor, sundhedsvidenskab — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv lektor, sundhedsvidenskab? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, sundhedsvidenskab
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en lektor i sundhedsvidenskab?
Forsker i sygdom, behandling og sundhed og underviser sundhedsfaglige studerende. Mange deler tiden mellem universitet og hospital, så forskningsspørgsmålene kommer fra klinikken.
Hvordan bliver man lektor i sundhedsvidenskab?
Gennem en sundhedsvidenskabelig uddannelse, en ph.d. på tre år og typisk en adjunkt- eller postdocstilling. Ansættelsen afgøres af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg.
Skal man være læge?
Nej. Feltet rummer også folkesundhedsvidenskab, farmaci, sygepleje og andre sundhedsfaglige uddannelser. Men mange kliniske stillinger forudsætter en lægefaglig baggrund.
Hvad kræver det at starte et forsøg med patienter?
Sundhedsvidenskabelig forskning skal anmeldes eller godkendes af en videnskabsetisk komité, og forsøg med lægemidler skal desuden godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Det er en del af projektets planlægning.
Kan man forske og arbejde klinisk samtidig?
Ja, det er almindeligt. Mange har en klinisk ansættelse ved siden af og får beskyttede dage til forskningen, så ugen deles mellem patienter og projekter.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger