Akademisk arbejde
Professor, humaniora — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En professor, humaniora tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En professor inden for humaniora er den øverste faste forskerstilling på universitetet inden for sprog, historie, litteratur, filosofi eller kultur. Ud over egen forskning følger ansvaret for at lede forskningsgrupper, vejlede ph.d.-studerende og repræsentere faget udadtil. Stillingen kommer efter mange år som lektor.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Hvad tjener en professor, humaniora?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du professor, humaniora? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en professor, humaniora?
En professor inden for humaniora er både forsker, leder og fagets offentlige ansigt. Uddannelsesguiden beskriver professoren som en forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Arbejdet fordeler sig sådan:
- Egen forskning: monografier, artikler og udgivelser inden for specialet. Mange professorer skriver de større, samlende værker, som en artikelbaseret karriere ikke levner tid til
- Ledelse af forskning: større projekter med flere deltagere, ofte finansieret af eksterne bevillinger. Det betyder budgetter, ansættelser og ansvar for at projektet leverer
- Vejledning: ph.d.-studerende og yngre forskere, hvis karriere afhænger af, at vejledningen fungerer
- Bedømmelse: ansættelser, ph.d.-forsvar og fagfællebedømmelse af andres artikler. Det er her, fagets standarder holdes
- Formidling: kronikker, radio, høringer og rådgivning. Humanistiske professorer er ofte dem, der forklarer sprog, historie eller kultur i den offentlige debat
Det, mange undervurderer, er hvor meget af tiden der går med at skaffe penge. Store bevillinger fra fonde, Danmarks Frie Forskningsfond eller EU er forudsætningen for at kunne drive en forskningsgruppe.
Stillingen indebærer også institutledelse for nogle: studieledelse, forskningsledelse eller centerledelse ved siden af det faglige.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som professor, humaniora
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter professor, humaniora
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som professor, humaniora? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder professor, humaniorae
Arbejdspladser, hvor professor, humaniora er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man professor, humaniora?
Vejen er den længste i uddannelsessystemet. Uddannelsesguiden opgør, at det tager mindst otte år at uddanne sig til forsker regnet fra gymnasial eksamen — og professorstillingen ligger typisk mange år efter det.
Forløbet er gymnasial eksamen, en bacheloruddannelse (typisk 3 år ifølge Uddannelsesguiden) inden for et humanistisk fag, en kandidatuddannelse oven på den, og derefter forskeruddannelsen (ph.d.), som Uddannelsesguiden beskriver som en uddannelse, der bygger oven på kandidatuddannelsen og foregår på eller i samarbejde med et universitet.
Efter graden går vejen ifølge Uddannelsesguidens beskrivelse af forskerstillinger gennem postdoc (midlertidig forskerstilling efter ph.d.), adjunkt (forsker der også underviser) og lektor (erfaren forsker og underviser), inden professorstillingen kommer i spil.
Professorater besættes gennem opslag og bedømmelse af et fagkyndigt udvalg. Bedømmelsen ser på forskningens omfang og kvalitet, på undervisning og vejledning, og på evnen til at lede forskning og skaffe midler.
Der findes desuden tidsbegrænsede professorater — for eksempel professor med særlige opgaver — som bruges til at knytte forskere til bestemte områder i en periode.
Antallet af professorater er begrænset, og konkurrencen er hård. Mange dygtige lektorer bliver aldrig professorer.
Værktøjer og teknologi
Redskaberne er fagets egne. Kildematerialet står i centrum: arkiver, håndskriftsamlinger, digitaliserede tekstkorpora og databaser som JSTOR og Project MUSE.
Til skrivningen bruges referencesystemer som Zotero eller EndNote, og til de digitale dele af humaniora anvendes tekstanalyseværktøjer og programmering i Python eller R på store tekstmængder.
En professors hverdag indeholder desuden en del administrative systemer: projektøkonomi og budgetstyring for bevillingerne, universitetets forskningsregistrering hvor udgivelser indberettes, ansøgningsportaler hos fonde og EU, samt de bedømmelsessystemer, tidsskrifter og ansættelsesudvalg bruger.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive professor, humaniora — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv professor, humaniora? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, humaniora
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en professor inden for humaniora?
Forsker, leder forskningsgrupper, vejleder ph.d.-studerende og underviser. Uddannelsesguiden beskriver professoren som en forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Hvordan bliver man professor?
Gennem bachelor, kandidat og ph.d. og derefter stillingsstigen postdoc, adjunkt og lektor. Professorater besættes ved opslag og bedømmelse af et fagkyndigt udvalg.
Hvor lang tid tager det?
Uddannelsesguiden opgør, at det tager mindst otte år fra gymnasial eksamen at uddanne sig til forsker. Professorstillingen ligger typisk mange år efter det, efter tid som postdoc, adjunkt og lektor.
Bliver alle lektorer professorer?
Nej. Antallet af professorater er begrænset, og konkurrencen er hård. Mange dygtige lektorer forbliver lektorer hele karrieren.
Hvad fylder mest i hverdagen?
Ud over forskningen fylder ansøgninger om forskningsmidler, ledelse af projekter og vejledning af yngre forskere. Formidling til offentligheden hører også til rollen i humaniora.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger