Antropolog

En antropolog undersøger mennesker dér, hvor de er. Ikke i et laboratorium, men på arbejdspladsen, i hjemmet, på hospitalet eller i landsbyen.

Kernemetoden hedder deltagerobservation. Du er til stede over lang tid. Du deltager i hverdagen, stiller spørgsmål og skriver ned, hvad du ser. Pointen er forskellen mellem det folk siger, og det folk gør.

Typiske opgaver

• Planlægge feltarbejde: adgang til feltet, tilladelser, samtykke og udvælgelse af deltagere
• Lave semistrukturerede interviews, livshistoriske interviews og fokusgrupper
• Skrive feltnoter hver aften, mens detaljerne stadig er friske
• Transskribere og kode materialet, så mønstre træder frem
• Skrive analyser, rapporter, artikler eller konkrete anbefalinger
• Formidle fund til kolleger, kunder, borgere eller en bevillingsgiver
• Undervise og vejlede studerende, hvis du er ansat på et universitet

En almindelig arbejdsdag
Under feltarbejde ligner dagen sjældent en kontordag. Du møder ind, når dem du følger møder ind. Du drikker meget kaffe og småsnakker. Meget af tiden føles spildt, indtil noget pludselig giver mening. Aftenen går med at skrive ned.

Mellem feltarbejderne sidder du foran en skærm. Du koder interviews, læser litteratur, skriver udkast og retter dem igen. En stor del af faget er skrivearbejde. Der går ofte måneder fra data til færdig tekst.

Hvor arbejder antropologer?

• Universiteter og forskningscentre: forskning, undervisning og fondsansøgninger
• Konsulent- og analysehuse: evalueringer for ministerier, styrelser og fonde
• Kommuner og regioner: brugerinddragelse, borgerrejser og servicedesign
• Tech- og designvirksomheder: brugerforskning, ofte med titlen UX-researcher
• NGO'er og udviklingsarbejde, blandt andet projekter med dansk udviklingsbistand
• Museer og kulturarv: her hedder stillingen typisk etnolog

Andre navne for jobbet
På større undersøgelser er antropologen tit leder af feltundersøgelsen. Så bruger du mere tid på at planlægge, instruere assistenter og kvalitetssikre andres noter. Titlen etnolog dækker beslægtet arbejde. Etnologer arbejder mest med europæisk og dansk kulturhistorie og hverdagsliv. Metoderne er stort set de samme.

Det ærlige billede
Få ender som forskere på fuld tid. Der er langt flere kandidater end faste universitetsstillinger. Mange arbejder i projektansættelser eller flytter helt ud af universitetet. Uden for forskningen bliver du sjældent kaldt antropolog. Du bliver kaldt konsulent, brugerforsker eller projektleder — men laver stadig antropologi.

Den lige vej går gennem universitetet. Antropologi udbydes på Københavns Universitet og på Aarhus Universitet, hvor faget hører til på Moesgaard.

Uddannelsens længde

• Bachelor i antropologi: 3 år
• Kandidat i antropologi: 2 år
• I alt 5 år, før du kalder dig antropolog

Feltarbejde er en obligatorisk del af kandidaten. Typisk sender du dig selv i felten i et halvt år. Du finder selv felten, søger adgang og bor der. Nogle rejser langt væk, andre bliver i Danmark. Begge dele tæller.

Adgangskrav
Du skal have en gymnasial eksamen. Der er specifikke krav på B- og A-niveau, blandt andet dansk, engelsk og et historiefag. Kravene justeres, så tjek dem på universitetets egen side, før du søger.

Antropologi er en populær uddannelse. Adgangskvotienten i kvote 1 ligger højt, og der er langt flere ansøgere end pladser. Kvote 2 kræver som regel en motiveret ansøgning og en optagelsesprøve. Erhvervserfaring, udlandsophold og frivilligt arbejde vejer med.

Beslægtede veje ind i faget

• Europæisk etnologi på Københavns Universitet, hvis du vil arbejde som etnolog
• Kandidat i pædagogisk antropologi, som ofte optager lærere og pædagoger med professionsbachelor
• Sociologi, kultur- og sprogmødestudier eller globale studier med tilvalg i antropologi
• Sundhedsantropologi og medicinsk antropologi som specialisering på kandidaten

Vejen til forskning og undervisning
Vil du forske og undervise, skal du have en ph.d. Den tager tre år efter kandidaten. Nogle kommer ind tidligere gennem en 4+4-ordning, hvor du starter efter første år på kandidaten. Ph.d.-stillinger slås op og søges i konkurrence. En stærk kandidatafhandling og et skarpt projektforslag betyder mest.

Efter ph.d.en følger typisk postdoc, adjunkt og siden lektor. Der er få faste stillinger og mange ansøgere. Regn med flere år på tidsbegrænsede projekter. Du skal også kunne skrive fondsansøgninger. Uden eksterne bevillinger er der sjældent løn til forskningen.

Alternative veje ind
Du kan komme ind i det praktiske analysearbejde uden en antropologi-grad. Folk fra sociologi, design, kommunikation og psykologi laver samme slags brugerundersøgelser. Så skal du kunne dokumentere metoden i praksis. En portefølje med rigtige undersøgelser tæller mere end titlen. Omvendt kræver universitetsstillinger og museumsstillinger som regel den formelle uddannelse.

Det vigtigste værktøj er stadig en notesbog og evnen til at lytte uden at afbryde. Men resten af arbejdet er blevet digitalt.

Indsamling

• Notesbog og blyant til feltnoter, der ikke løber tør for strøm
• Diktafon eller telefon til lydoptagelser af interviews
• Kamera til fotos af steder, ting og situationer
• Interviewguide og observationsskema, som du selv skriver

Analyse

• Kodningsprogrammer som NVivo, MAXQDA, ATLAS.ti eller Dedoose
• Automatisk transskription, hvor du selv retter fejlene bagefter
• Regneark til at holde styr på deltagere, temaer og datoer
• Referencehåndtering i Zotero eller EndNote

Formidling

• Tekstbehandling til rapporter, artikler og afhandlinger
• Digitale whiteboards til at samle temaer med kolleger eller kunder
• Personaer, kunderejser og servicekort, hvis du arbejder med design og udvikling

Data og etik
Du arbejder med følsomme oplysninger om navngivne mennesker. Derfor er samtykke, anonymisering og sikker opbevaring en fast del af værktøjskassen. Optagelser hører hjemme på virksomhedens eller universitetets sikre drev, ikke i en privat sky. Ved forskning skal projektet ofte anmeldes internt, og feltarbejde i udlandet kan kræve en forskningstilladelse fra værtslandet. Søg den i god tid — det tager ofte måneder.