Mental Health First Aider

En mental health first aider — på dansk nærmest en kollega med førstehjælp til psykisk mistrivsel — er en almindelig medarbejder, der er oplært i at genkende tegn på, at en kollega har det svært, og i at tage den første samtale.

Rollen er lånt fra den fysiske førstehjælp: man redder ikke liv som læge, men man handler i den situation, hvor der ellers ikke sker noget.

• Opdage tegn: ændret adfærd, tilbagetrækning, søvnproblemer, øget fravær eller irritabilitet
• Tage samtalen: spørge direkte og roligt, uden at diagnosticere eller give råd
• Lytte uden at løse: den hyppigste fejl er at ville fikse problemet — opgaven er at høre efter
• Guide videre: til egen læge, til virksomhedens psykologordning, til lederen eller i akutte tilfælde til behandling
• Kende grænsen: ved tanker om selvmord eller akut krise skal fagfolk ind med det samme
• Fortrolighed: det, der siges, bliver mellem parterne — undtagen ved fare for liv
• Være synlig: kollegerne skal vide, hvem der har rollen, ellers bruges den ikke
• Bidrage til arbejdsmiljøet: erfaringerne kan pege på mønstre, uden at enkeltpersoner udpeges

Det, rollen ikke er, er lige så vigtigt: ikke behandler, ikke terapeut, ikke en erstatning for professionel hjælp og ikke en forlængelse af ledelsen.

Rollen er udbredt i større virksomheder, i kommuner og i brancher med højt pres. Den varetages ved siden af det almindelige arbejde og er frivillig.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejdsmiljøloven forpligter arbejdsgiveren til at sikre et sundt arbejdsmiljø, også det psykiske, og bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø fastlægger krav om at forebygge blandt andet stor arbejdsmængde, tidspres og krænkende handlinger. Arbejdsmiljøorganisationen har en rolle i det forebyggende arbejde. Oplysninger om en kollegas helbred er særligt beskyttede personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen og må ikke videregives uden samtykke.

Rollen bruger samtalen som eneste redskab, og strukturen læres på kurset: skabe ro, spørge åbent, lytte uden at afbryde, anerkende, og aftale et konkret næste skridt.

Det vigtigste praktiske værktøj er en henvisningsoversigt: hvem kan man sende en kollega videre til — egen læge, virksomhedens psykologordning, arbejdsmiljørepræsentanten, lederen, og de døgnåbne rådgivningstilbud ved akut krise. Den skal være opdateret og let at finde.

Kollegerne skal vide, hvem der har rollen, så den synliggøres på intranet, opslag og ved introduktion af nye medarbejdere.

Der føres ikke journal. Noter om kollegers helbred er særligt beskyttede oplysninger, og rollens troværdighed hviler på, at der ikke registreres noget.

Til det organisatoriske arbejde bruges virksomhedens trivselsmålinger og arbejdspladsvurderingen, hvor mønstre kan behandles uden at udpege enkeltpersoner.