Arbejdsmiljøkoordinator

En arbejdsmiljøkoordinator får flere arbejdsgivere til at spille sammen om sikkerheden. Rollen findes i to varianter, og de ligner ikke hinanden.

På byggepladsen. Her udpeger bygherren koordinatoren. Koordinator (P) arbejder i projekteringsfasen, før første spadestik. Koordinator (P) skal fange farerne på tegnebrættet, mens de stadig kan designes væk. Koordinator (B) arbejder, mens der bygges. Mange varetager begge roller på samme sag.

Typiske opgaver på en byggeplads:

• Skrive og opdatere Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
• Tegne byggepladsplan med adgangsveje, kranpladser, skurby, oplag og affaldscontainere
• Afgrænse fællesområder og placere ansvaret for stillads, rækværk, afspærring og belysning
• Holde opstartsmøde med hver ny entreprenør, der møder ind på pladsen
• Holde sikkerhedsmøde mindst hver 14. dag og skrive referat med ansvarlig og frist
• Gå sikkerhedsrundering, tage foto af fejl og følge op til de er lukket
• Koordinere særligt farligt arbejde: nedrivning, asbest, epoxy, arbejde i højden, udgravning, kranløft
• Samle journalen med de arbejdsmiljøforhold, som senere vedligehold og ombygning skal kende

En typisk dag starter på pladsen klokken syv. Koordinatoren går en runde, mens folk møder ind. Et rækværk mangler på 3. sal, fordi en montør fjernede det i går. Så følger telefonopkald til formanden, en note i systemet og en frist. Senere kommer et projekteringsmøde, hvor en ny detalje kræver arbejde over en trappeskakt. Om eftermiddagen skrives referat, PSS opdateres, og næste uges kranløft koordineres med nabobygherren.

I virksomheden. Her sidder koordinatoren typisk i HR, QHSE eller teknisk afdeling. Opgaverne er mere systematiske end akutte. Det er APV-runder, handlingsplaner og opfølgning på dem. Det er anmeldelse og undersøgelse af arbejdsulykker og nærved-hændelser. Det er sekretær- og tovholderrollen for arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og arbejdsmiljøudvalget. Det er kemisk risikovurdering, instruktion af nye medarbejdere og modtagelse af Arbejdstilsynet ved besøg. Mange steder er koordinatoren også den, der driver et ISO 45001-ledelsessystem og trivselsmålinger.

Rollen har sjældent personaleansvar. Til gengæld skal koordinatoren kunne sige nej til en travl projektleder. Det er den svære del af jobbet.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Rollen findes, fordi EU's byggepladsdirektiv (direktiv 92/57/EØF) kræver koordinering, når flere arbejdsgivere er på samme byggeplads. I Danmark er kravet gennemført i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Bygherren skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator, når to eller flere arbejdsgivere arbejder samtidig på pladsen. Er der mere end 10 personer samtidig, skal der desuden udarbejdes en Plan for Sikkerhed og Sundhed, og koordinatoren skal opfylde skærpede uddannelseskrav. Den bredere ramme er arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, som også fastlægger reglerne for arbejdsmiljøorganisationen.

Der findes ingen enkelt uddannelse, der hedder arbejdsmiljøkoordinator. Man kommer til faget med en byggefaglig eller teknisk baggrund og bygger kurser oven på.

Kravene på større byggepladser er derimod konkrete. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter skal koordinatoren på pladser med mere end 10 personer samtidig have:

• Praktisk erfaring med ledelse af bygge- og anlægsarbejde
• Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer (3 dage)
• Koordinatoruddannelsen på 37 timer (typisk 5 dage) med afsluttende prøve
• Løbende ajourføring af sin viden, som udbyderne dækker med ajourføringskurser

På mindre byggepladser er der ingen formelle uddannelseskrav til koordinatoren. Bygherren kan selv påtage sig rollen. Koordinatoren skal dog stadig have den nødvendige viden om arbejdet på pladsen.

Typiske veje ind i byggevarianten:

• Bygningskonstruktør (3½ år på professionshøjskole) med byggeledererfaring
• Svendebrev som tømrer, murer eller elektriker plus flere år som formand eller sjakbajs
• Diplomingeniør i byggeri og anlæg med praktik fra pladsen
• Byggetekniker eller teknisk designer, der er gået videre til projektering

Typiske veje ind i virksomhedsvarianten:

• Valgt som arbejdsmiljørepræsentant og siden ansat i rollen på fuld tid
• HR- eller kvalitetsmedarbejder, der overtager arbejdsmiljøet som fagområde
• Procesteknolog, maskinmester eller laborant i produktion og medicinalindustri
• Sygeplejerske, SOSU eller anden faglig baggrund i hospitals- og plejesektoren

Videreuddannelse bruges til at komme længere op. Akademiuddannelse og diplomuddannelse i arbejdsmiljø udbydes af flere professionshøjskoler. Auditoruddannelse i ISO 45001 er relevant i certificerede virksomheder. Skal du arbejde for internationale bygherrer eller olie og offshore, vejer NEBOSH-certifikater tungt.

Karrierevejene er tydelige. Fra koordinator går mange videre til arbejdsmiljøleder eller HSE Manager i en entreprenørvirksomhed. Andre bliver arbejdsmiljørådgivere hos de store rådgiverhuse som COWI, Rambøll, NIRAS og Sweco. En del starter for sig selv og sælger koordinatorrollen som ekstern ydelse til bygherrer, der bygger sjældent. Fra virksomhedsvarianten går vejen typisk mod arbejdsmiljøchef eller QHSE-chef med ansvar for flere lokationer.

Alder og erfaring er en fordel her. De fleste bygherrer vil have en koordinator, der selv har stået på en byggeplads i regnvejr.

Værktøjerne falder i fire grupper: dokumenter, digitale systemer, måleudstyr og regelsamlinger.

Dokumenterne er kernen på byggepladsen. Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), byggepladsplan, tidsplan og opstartsmødereferat. PSS-skabeloner hentes ofte hos Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA Bygge & Anlæg). Byggepladsplanen tegnes i AutoCAD, Bluebeam eller direkte oven på en BIM-model, når man skal placere kranradius og adgangsveje.

Digitale systemer bruges til runderinger og opfølgning. Dalux Field og Dalux Safety er udbredte på danske byggepladser. Ajour og Byggeweb (RIB) ses også. Fælles for dem er, at koordinatoren tager foto på mobilen, placerer fejlen på tegningen, sætter en ansvarlig og en frist og lukker sagen igen.

I virksomheder er systemerne anderledes. Arbejdsulykker anmeldes i EASY, som Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står bag. APV, handlingsplaner og nærved-hændelser holdes i systemer som SafetyNet eller i virksomhedens eget kvalitetsledelsessystem. Kemisk risikovurdering og sikkerhedsdatablade håndteres i Retox, Kemibrug eller lignende. Trivselsmålinger kører ofte gennem eksterne målehuse.

Måleudstyr indgår i vurderinger. Støjmåler og dosimeter ved larmende arbejde. Luxmeter til belysning. Gasmåler og faldsikringsudstyr ved arbejde i brønde, tanke og siloer. Termometer og klimamåler ved varme eller træk.

Regelsamlingen er det daglige opslagsværk. Arbejdstilsynets At-vejledninger og bekendtgørelser bruges hele tiden, og bekendtgørelsen om bygherrens pligter kender koordinatoren udenad. I certificerede virksomheder kommer ISO 45001-standarden oveni.

Resten er almindeligt kontorarbejde: Excel til lister og lovpligtige eftersyn, Outlook og Teams til den løbende koordinering, og en telefon med et godt kamera.