Linux Kernel Developer — løn 2026: 64.304 kr. om måneden

En Linux kernel developer skriver og retter kode i det inderste lag af styresystemet: det, der taler direkte med hardwaren og fordeler maskinens ressourcer mellem programmerne.

Linux driver størstedelen af verdens servere, al Android og en meget stor del af det indlejrede udstyr — fra routere til biler og industrimaskiner.

• Drivere: koden, der får et stykke hardware til at virke — den mest almindelige indgang til faget
• Kernens undersystemer: hukommelsesstyring, filsystemer, netværk, processtyring og strømstyring
• Ydelse: finde og fjerne de flaskehalse, der opstår, når mange kerner arbejder på samme data
• Samtidighed: to processorkerner, der rører det samme på samme tid, giver fejl, der kun opstår sjældent og er meget svære at finde
• Sikkerhed: en fejl i kernen kan give angriberen fuld kontrol over maskinen
• Opstrøms-arbejde: ændringer sendes til det åbne Linux-projekt, hvor de gennemgås offentligt af vedligeholderne
• Bagudkompatibilitet: kernens udadvendte grænseflader må ikke brydes, fordi milliarder af enheder afhænger af dem

En særlig ting ved faget er, at arbejdet foregår offentligt på mailinglister. Ens kode bliver gennemgået åbent, og processen er kendt for at være fagligt krævende. Til gengæld er en godkendt ændring i Linux-kernen en dokumenteret kompetence, alle i branchen kan se.

Arbejdet findes hos hardwareproducenter, i indlejret industri, hos chipproducenter, hos de virksomheder der leverer Linux til erhvervslivet, og i danske virksomheder inden for medico, industri og telekommunikation.

Sproget er C, og i stigende grad Rust, som er ved at blive taget ind i kernen. Assembler bruges i de dele, der er bundet til en bestemt processor.

Koden versionsstyres i Git, som blev skabt netop til Linux-udviklingen, og ændringer sendes som patches på mailinglister frem for gennem en webside — en arbejdsform, der virker gammeldags, men som er bygget til at gennemgå meget kode af mange mennesker.

Til fejlsøgning bruges kernens egne værktøjer: ftrace og perf til at se hvad der sker og hvor tiden går, KASAN til at finde hukommelsesfejl og QEMU til at køre en kerne i en virtuel maskine, så en fejl ikke vælter udviklerens egen computer.

Til indlejret udstyr bruges JTAG-debuggere og serielle konsoller, fordi der ikke er nogen skærm til at vise en fejlmeddelelse. Automatiske byg og test kører på mange forskellige processortyper, fordi kernen skal virke på dem alle.