Akademisk arbejde

Lektor, samfundsvidenskab — løn 2026: 54.095 kr. om måneden

Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget

En lektor, samfundsvidenskab tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.

En lektor i samfundsvidenskab er fastansat forsker og underviser inden for fag som statskundskab, økonomi, sociologi og jura. Arbejdet blander egen forskning, undervisning på bachelor- og kandidatuddannelser og vejledning. Stillingen kræver en ph.d.-grad og en positiv faglig bedømmelse.

Typisk månedsløn

54.095 kr.

median, før skat

De fleste tjener

46.35161.427 kr.

nedre–øvre kvartil

Udbetalt, ca.

29.559 kr.

Regn din egen efter skat →

Uddannelse

Kandidatuddannelse i et samfundsvidenskabeligt fag

Se vejen ind →

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.

Hvad tjener en lektor, samfundsvidenskab?

Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)

54.095 kr.

De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).

Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat

Er du lektor, samfundsvidenskab? Se hvor din løn ligger

Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.

Din erfaring i faget

Hvad får du om måneden, før skat?

Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.

kr./md.

Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.

Hvad laver en lektor, samfundsvidenskab?

En lektor i samfundsvidenskab forsker i, hvordan samfund, politik, økonomi og organisationer fungerer — og underviser samtidig de studerende, der skal arbejde med det bagefter.

  • Forskning: empiriske undersøgelser af fx vælgeradfærd, arbejdsmarked, ulighed, forvaltning eller regulering. Resultaterne skrives til fagfællebedømte tidsskrifter
  • Dataarbejde: registerdata fra Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelser, interviews og forsøg. Adgangen til registerdata er selv en opgave, fordi den kræver godkendte projekter og sikre miljøer
  • Undervisning: kurser i metode, teori og fagets kerneområder, plus eksamen og evaluering
  • Vejledning og bedømmelse: specialer, ph.d.-forløb og bedømmelsesudvalg
  • Formidling: samfundsvidenskabelige forskere bruges ofte i den offentlige debat og som oplægsholdere for myndigheder og organisationer

Samfundsvidenskab er tættere på beslutningstagerne end mange andre felter. Rådgivning af ministerier, kommuner og organisationer er en almindelig del af arbejdet — og stiller krav om at kunne skelne mellem, hvad forskningen viser, og hvad der er personlig holdning.

Finansieringen kommer i høj grad fra fonde. En stor del af tiden går derfor med at skrive ansøgninger og drive de projekter, der er bevilget penge til.

Til dig, der arbejder med det

Bliv fundet som lektor, samfundsvidenskab

Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.

Bliv fundet — gratis

Ca. 30 sekunder · intet betalingskort

Til virksomheder

Lad de rette mennesker finde jer

Søger I en person til rollen som lektor, samfundsvidenskab? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.

Vis hvad I søger — gratis

2 trin · fjern når som helst

Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.

Spørg andre i faget

Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).

Hvilken fagforening og A-kasse passer til en lektor, samfundsvidenskab?Fagets egen fagforening, dagpenge-regnestykket og priserne

Hvordan bliver man lektor, samfundsvidenskab?

Vejen går gennem en kandidatuddannelse i et samfundsvidenskabeligt fag — statskundskab, økonomi, sociologi, jura eller beslægtede — og derefter en ph.d.-uddannelse. Uddannelsesguiden beskriver forskeruddannelsen som normeret til tre år, afsluttet med en afhandling og et offentligt forsvar.

Derefter følger typisk en adjunktstilling på omkring fire år. Det er her, forskningsprofilen bygges op, og hvor universitetspædagogikum gennemføres — de fleste universiteter kræver det, før en adjunkt kan overgå til lektor.

Selve overgangen sker ved en bedømmelse: et fagkyndigt udvalg vurderer forskningens omfang og kvalitet samt undervisningen. Der er ingen automatik og ingen fast anciennitet.

En del kommer ind ad en anden vej. Erfaring fra ministerier, tænketanke, Nationalbanken eller internationale organisationer tæller med, hvis den er kombineret med en forskningsproduktion. Omvendt går mange lektorer den anden vej og bliver analysechefer eller rådgivere uden for universitetet.

Næste trin er professorstillingen, som kræver en ny bedømmelse.

Værktøjer og teknologi

Analysen foregår typisk i Stata, R eller Python, og for kvalitative projekter i NVivo eller MAXQDA. Registerdata fra Danmarks Statistik tilgås gennem forskerordningen i et sikret miljø, hvor data ikke må forlade serveren.

Spørgeskemaundersøgelser bygges i Qualtrics eller SurveyXact, og eksperimenter køres ofte via oTree eller lignende platforme.

Hertil kommer universitetets egne systemer: kursusplatformen til undervisning og eksamen, og forskningsregistreringen i Pure. Litteratur søges i Web of Science og Scopus, og referencer holdes i Zotero eller EndNote.

Mød menneskene bag titlen

Overvejer du at blive lektor, samfundsvidenskab — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.

Find en lektor, samfundsvidenskab

Er du selv lektor, samfundsvidenskab? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.

Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, samfundsvidenskab

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver en lektor i samfundsvidenskab?

Forsker i samfund, politik, økonomi eller organisationer og underviser samtidig studerende. Arbejdet omfatter dataindsamling, artikler, kurser, vejledning og ofte rådgivning af myndigheder og organisationer.

Hvordan bliver man lektor i samfundsvidenskab?

Gennem en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, en ph.d. på tre år og som regel en adjunktstilling. Overgangen til lektor sker ved en faglig bedømmelse af forskning og undervisning.

Hvilke fag hører under samfundsvidenskab?

Statskundskab, økonomi, sociologi, jura, antropologi og beslægtede fag. De deler metoderne, men har hver deres teori og forskningstraditioner.

Kan man komme ind fra en stilling uden for universitetet?

Det sker, men det kræver en forskningsproduktion. Erfaring fra ministerier, tænketanke eller internationale organisationer tæller med i bedømmelsen, hvis den følges af publikationer.

Hvad er svært ved at forske i samfundsforhold?

Adgangen til gode data og det at skille forskning fra holdning. Registerdata kræver godkendte projekter og sikre miljøer, og resultater bliver ofte brugt politisk.

Kilder

Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger