Akademisk arbejde
Forsker, samfundsvidenskab — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En forsker, samfundsvidenskab tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En forsker inden for samfundsvidenskab undersøger, hvordan samfundet, økonomien og mennesker fungerer sammen. Han indsamler data, analyserer og udgiver resultaterne, så andre kan bruge dem. Området dækker blandt andet adfærdsforskning, uddannelsesforskning og forskning i socialt arbejde.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 6. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Kaldes også Adfærdsforsker, Forsker i socialt arbejde, Forsker i virksomhedsøkonomi og 1 anden.
Uddannelsesforsker
Centrale kompetencer
Hvad tjener en forsker, samfundsvidenskab?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du forsker, samfundsvidenskab? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en forsker, samfundsvidenskab?
En forsker inden for samfundsvidenskab stiller spørgsmål om, hvordan samfundet hænger sammen — og finder svar med videnskabelige metoder. Hvorfor falder tilliden til institutioner? Hvad betyder skoleskift for børns karakterer? Hvordan reagerer folk på en afgift?
Uddannelsesguiden beskriver kernen i forskerarbejdet: at planlægge undersøgelser og sammenligne data for at forstå, hvordan ting hænger sammen. Inden for samfundsvidenskab dækker det både tal og mennesker — registerdata og spørgeskemaer på den ene side, interviews og feltarbejde på den anden.
- Indsamling og analyse af data: registre, surveys, forsøg, interviews og observationer
- Formidling: artikler i tidsskrifter, oplæg på konferencer og bidrag til den offentlige debat
- Samarbejde: projekter går ofte på tværs af lande og fag, og forskere gennemgår hinandens arbejde
- Undervisning: på universiteterne følger undervisning og vejledning med stillingen
- Ansøgninger: en stor del af tiden går med at søge penge til de næste projekter
Specialiseringerne er mange. Blandt de titler, der bruges i feltet, er adfærdsforsker, uddannelsesforsker, forsker i socialt arbejde og forsker i virksomhedsøkonomi.
Uddannelsesguiden nævner som typiske arbejdssteder universiteterne, andre videregående uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, statslige forskningscentre og offentlige organisationer, der bruger forskning til analyser og rådgivning — for eksempel VIVE og Danmarks Statistik.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som forsker, samfundsvidenskab
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter forsker, samfundsvidenskab
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som forsker, samfundsvidenskab? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Her arbejder forsker, samfundsvidenskabe
Arbejdspladser, hvor forsker, samfundsvidenskab er en typisk rolle — udledt af virksomhedens egen beskrivelse. Kun firmaer med en side hos os.
- Aalborg Universitet →Aalborg Øst · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Aarhus Universitet →Aarhus C · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Carlsbergfondet →København V · Trusters aktiviteter
- CBS →Frederiksberg · Videregående uddannelse på universitetsniveau
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø →København Ø · Forskning og eksperimentel udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber
- Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet →København K · Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man forsker, samfundsvidenskab?
Uddannelsesguiden er klar om længden: når du har taget en gymnasial eksamen, tager det mindst otte år at uddanne sig til forsker. Vejen består af en gymnasial eksamen, en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og en forskeruddannelse — ph.d.
Inden for samfundsvidenskab er de almindelige fag statskundskab, sociologi, økonomi, antropologi, jura, psykologi og erhvervsøkonomi. Bachelor og kandidat tages typisk i samme fag, men mange skifter retning på kandidatdelen.
Ph.d.-uddannelsen er selve forskeruddannelsen. Uddannelsesguiden beskriver den som en uddannelse, der bygger oven på en kandidatuddannelse og foregår på eller i samarbejde med et universitet. Den varer normalt tre år, hvor du skriver en afhandling, deltager i kurser, formidler din forskning og typisk underviser undervejs. En ph.d.-stilling er lønnet — man ansættes, mens man uddanner sig.
Efter ph.d.-graden ligger stillingsstigen. Uddannelsesguiden beskriver rækkefølgen: postdoc er en midlertidig forskerstilling efter ph.d.'en, adjunkt er forsker, der også underviser, lektor er erfaren forsker og underviser, seniorforsker er forsker med mange års erfaring, og professor er forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Uden for universiteterne findes forskerstillinger i konsulenthuse, interesseorganisationer og analysevirksomheder, hvor titlen ofte er analytiker eller projektleder.
Værktøjer og teknologi
Værktøjerne følger metoden. Til kvantitativ forskning bruges Stata, R, SPSS og Python til at rense og analysere data, og registerdata behandles ofte i Danmarks Statistiks eget forskermiljø, hvor data ikke må forlade systemet.
Til kvalitativ forskning bruges NVivo eller MAXQDA til at kode interviews og feltnoter, og optageudstyr samt transskriptionsværktøjer til at få samtalerne på skrift.
Dertil kommer det fælles håndværk: LaTeX eller Word til skrivning, Zotero eller EndNote til referencer, og databaser som Web of Science og Scopus til litteratursøgning. Åbne datasæt og kode deles i stigende grad, så andre kan gentage analysen.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive forsker, samfundsvidenskab — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv forsker, samfundsvidenskab? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for forskning og universitetsundervisning, samfundsvidenskab
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en forsker inden for samfundsvidenskab?
Undersøger, hvordan samfundet fungerer, ved hjælp af data, forsøg og interviews. Han analyserer resultaterne, udgiver dem i tidsskrifter og formidler dem videre — og underviser typisk også.
Hvordan bliver man forsker?
Ifølge Uddannelsesguiden tager det mindst otte år efter en gymnasial eksamen: bachelor, kandidat og derefter en ph.d.-uddannelse, som er selve forskeruddannelsen.
Hvad er en ph.d.?
En forskeruddannelse, der bygger oven på en kandidatuddannelse og foregår på eller i samarbejde med et universitet. Den varer normalt tre år og består af en afhandling, kurser, formidling og oftest undervisning.
Hvad er forskellen på adjunkt, lektor og professor?
Uddannelsesguiden beskriver adjunkt som forsker, der også underviser, lektor som erfaren forsker og underviser, og professor som forsker med stor erfaring og ansvar for forskning og undervisning.
Kan man forske uden for universitetet?
Ja. Uddannelsesguiden nævner private virksomheder, statslige forskningscentre og offentlige organisationer som VIVE og Danmarks Statistik som typiske arbejdssteder ved siden af universiteterne.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger