Akademisk arbejde
Lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi — løn 2026: 54.095 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi tjener typisk 54.095 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 29.559 kr. udbetalt.
En lektor på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi underviser i et professionsfag og arbejder med udvikling tæt på praksis. Siden samler opgaverne.
Typisk månedsløn
54.095 kr.
median, før skat
De fleste tjener
46.351–61.427 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 16. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Kaldes også Lektor, professionshøjskole, Underviser i socialrådgivning.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
54.095 kr.
De fleste tjener mellem 46.351 og 61.427 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi?
En lektor på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi uddanner folk til et bestemt erhverv — og skal kende både faget og den virkelighed, de studerende skal ud i.
- Undervisningen: hold undervises på professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser
- Praktikken: de studerendes praktikforløb tilrettelægges og følges i samarbejde med arbejdspladserne
- Vejledningen: bachelorprojekter og opgaver vejledes frem mod en professionsfaglig løsning
- Udviklingsarbejdet: anvendt forskning og udviklingsprojekter sammen med kommuner, sygehuse og virksomheder
- Uddannelsen: studieordninger og fagindhold udvikles, når professionen ændrer sig
- Efteruddannelsen: kurser og diplommoduler for folk, der allerede er i faget
- Bedømmelse: eksamener og professionsprøver afholdes og bedømmes
Den faglige kerne er broen mellem teori og praksis. De studerende skal kunne noget bestemt på en arbejdsplads om få år, og lektorens værdi ligger i at kende både det faglige grundlag og det, der faktisk foregår ude i professionen.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? ⛔ Ansættelsen følger stillingsstrukturen for undervisere ved professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvor lektor er den faste stilling efter adjunkt og opnås ved en lektorbedømmelse. Institutionerne er selvejende og omfattet af forvaltningsloven ved eksamen, optag og afgørelser. Uddannelserne skal være akkrediterede, og studieordninger følger uddannelsesbekendtgørelserne. Undervisningsmateriale er beskyttet af ophavsretsloven. Praktikforløb på sundheds- og socialområdet er omfattet af tavshedspligt og af reglerne om børneattest, hvor det er relevant.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi?
Stillingen forudsætter både en videregående uddannelse i faget og erfaring fra professionen — ph.d. er ikke et krav.
⭐ Vejen går ofte den modsatte vej af universitetets: man arbejder først i professionen — som sygeplejerske, ingeniør, pædagog, bygningskonstruktør eller lignende — og underviser derefter i den.
Grundlaget er typisk en kandidat- eller masteruddannelse i faget. Uddannelsesguiden beskriver masteruddannelsen i voksnes læring og kompetenceudvikling som en almindelig vej for undervisere på området.
Uddannelsesguiden beskriver diplomuddannelsen i undervisning og vejledning for unge og voksne som den pædagogiske efteruddannelse, mange tager, mens de underviser.
Uddannelsesguiden beskriver akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning som det kortere trin på samme spor.
⛔ Lektorbedømmelsen er en formel prøve: en adjunkt bedømmes efter en periode på undervisning, udviklingsarbejde og faglig formidling — bestås den ikke, fortsætter ansættelsen ikke som lektor.
⭐ Udviklingsarbejde tæller: professionshøjskolernes forskning er anvendt og skal kunne bruges i praksis, og projekter sammen med arbejdspladser vejer tungt i bedømmelsen.
Uddannelsesguiden beskriver forskeruddannelsen (ph.d.) for dem, der vælger at tage graden ved siden af — det bliver mere almindeligt, men er ikke adgangskravet.
Værktøjer og teknologi
Læringsplatforme som Canvas, Moodle eller itslearning bruges til holdene: materialer, afleveringer og feedback samles ét sted.
Praktikportaler til at fordele og følge de studerendes praktikforløb i samarbejde med arbejdspladserne.
Simulationsudstyr er centralt på sundhedsuddannelserne — øvelseslokaler med dukker og udstyr, hvor færdigheder trænes, før de bruges på mennesker.
Fagsystemer fra professionen bruges i undervisningen, så de studerende møder de værktøjer, de skal bruge: journalsystemer, tegneprogrammer, laboratorieudstyr.
Projektsamarbejder dokumenteres og formidles — udviklingsarbejdet skal kunne ses, ikke kun udføres.
Videooptagelse bruges til at give de studerende feedback på deres egen praksis.
En lektor med aktiv kontakt til professionen underviser i det, der faktisk foregår — og det er dét, aftagerne mærker.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv lektor, professionshøjskole og erhvervsakademi? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for undervisning på professionshøjskoler
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en lektor på en professionshøjskole?
Underviser på professionsuddannelser, tilrettelægger praktik, vejleder projekter og laver anvendt udviklingsarbejde sammen med arbejdspladser.
Kræver det en ph.d.?
Nej. Kravet er faglig uddannelse plus erfaring fra professionen. Mange tager en master eller diplomuddannelse i undervisning ved siden af.
Hvad er en lektorbedømmelse?
En formel prøve efter adjunktperioden, hvor undervisning, udviklingsarbejde og faglig formidling bedømmes. Består man ikke, fortsætter man ikke som lektor.
Hvad adskiller det fra universitetet?
Forskningen er anvendt og skal kunne bruges i praksis, og kontakten til professionen vejer mindst lige så tungt som publikationer.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger