Landdistriktskoordinator — løn 2026: 74.103 kr. om måneden

En landdistriktskoordinator har ansvaret for kommunens arbejde med de mindre byer og landområder — de steder, hvor butikken er lukket, skolen måske er nedlagt, og hvor udviklingen bæres af nogle få aktive borgere.

Rollen er i høj grad at være kommunens ansigt over for lokalsamfundene og lokalsamfundenes stemme inde i kommunen.

• Kontakt til lokalråd og foreninger: møder i forsamlingshuse, ofte om aftenen, hvor man både lytter og siger ærligt, hvad der kan og ikke kan
• Hjælp til ansøgninger: lokale projekter skal søge penge, og processen er svær for frivillige — koordinatoren kender vejene
• Puljer og fonde: kommunale puljer, statslige ordninger og de større fonde, der støtter landdistrikter
• Tomme og faldefærdige bygninger: nedrivning, istandsættelse og hvad kommunen kan gøre
• Kommunens egne beslutninger: når en institution eller en busrute skal lukkes, skal konsekvensen for området med i grundlaget
• Samarbejde på tværs: skoler, kultur, teknik, erhverv og turisme rører alle landdistrikterne
• Politisk betjening: sagsfremstillinger, udvalgsmøder og opfølgning

Den svære del er at arbejde med små midler mod store forventninger — og at være ærlig om, at nogle udviklinger ikke kan vendes. Troværdigheden hos de frivillige afhænger af, at man ikke lover mere, end kommunen kan levere.

Arbejdet findes i kommuner uden for de store byer, i regionale udviklingsenheder og i de organisationer, der arbejder for landdistrikterne.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Planloven fastlægger rammerne for byudvikling og for, hvad der må ske i landzone, og indeholder særlige muligheder for landdistrikter. Folkeoplysningsloven regulerer støtte til foreningsarbejde og lokaler. Byfornyelsesloven giver hjemmel til støtte til nedrivning og istandsættelse af nedslidte bygninger. Tilskud til virksomheder kan berøre statsstøttereglerne, og afgørelser om tilskud er forvaltningsakter efter forvaltningsloven med krav om begrundelse og klagevejledning.

Arbejdet er i høj grad møder og skrift, men et par redskaber er faste.

GIS-programmer som QGIS bruges til kort over befolkningsudvikling, afstande til skole og indkøb og til at vise, hvor tomme bygninger ligger — kort gør en udvikling synlig for både politikere og borgere.

Tal om befolkning, boliger og pendling hentes fra Danmarks Statistik, og bygningsoplysninger fra de offentlige registre.

Ansøgninger til puljer og fonde skrives i de enkelte ordningers systemer, og koordinatoren holder typisk et overblik i Excel over frister, igangværende projekter og hvad der er bevilget hvor.

Sagerne føres i kommunens sagssystem, og en stor del af leverancerne er sagsfremstillinger til politisk behandling. Til kommunikationen bruges kommunens kanaler, men i landdistrikterne fylder lokalaviser, opslagstavler og de lokale facebookgrupper mere end kommunens hjemmeside.