Laboratorieleder / Lab Manager (Forskning)

En laboratorieleder er den, der sørger for, at forskningen overhovedet kan lade sig gøre. Forskerne har idéerne. Du har ansvaret for, at fryseren kører, at reagenserne er der, og at den nye ph.d.-studerende ikke sætter ild til noget.

Rollen forveksles ofte med forskningsleder eller gruppeleder. De to ting er sjældent det samme. Forskningslederen har den faglige retning og pengene fra bevillingerne. Laboratorielederen har driften, personalet og sikkerheden. På mindre laboratorier er det samme person, på større er det to.

Typiske opgaver

• Planlægge daglig drift: hvem bruger hvilket udstyr hvornår, og hvem har weekendvagt
• Indkøbe reagenser, plastik, antistoffer og serum og forhandle med leverandører
• Holde styr på budgettet på tværs af flere bevillinger med hver deres regler
• Vedligeholde og servicere udstyr: servicekontrakter, kalibrering og fejlretning
• Oplære nye i steril teknik, i apparatur og i laboratoriets egne procedurer
• Skrive og opdatere SOP'er, så forsøg kan gentages af andre end den, der fandt på dem
• Være sikkerhedsansvarlig: kemikalieregistrering, arbejdspladsbrugsanvisninger og risikovurdering
• Holde godkendelser i orden til arbejde med genetisk modificerede organismer, smittestoffer eller radioaktivitet
• Styre prøvebanker og fryselagre med sporbarhed på hvert eneste rør
• Håndtere affald: kemisk, biologisk og skarpt, hver med sin procedure
• Deltage i ansættelser af laboranter, bioanalytikere og teknikere og lave MUS
• Være kontakt til bygningsdrift, arbejdsmiljøorganisation og eksterne revisorer eller tilsyn
• Ofte selv lave forsøg, især på mindre laboratorier, hvor rollen er delt

En almindelig dag
Dagen bliver sjældent, som du planlagde den. Morgenen starter med at tjekke alarmer: kryotanken, minus 80-fryserne og inkubatorernes CO2. Én alarm om natten kan koste år af nogens arbejde.

Så kommer folk. En ph.d.-studerende mangler et antistof, der skulle have været bestilt for to uger siden. En postdoc har brug for adgang til flowcytometeret, som er booket hele ugen. En leverandør har sendt forkert batch serum.

Om eftermiddagen er der plads til det planlagte: budgetopfølgning, ansøgning om godkendelse til et nyt forsøg, eller oplæring af en specialestuderende. Mange laboratorieledere laver også selv forsøg, typisk sent på dagen, når afbrydelserne stopper.

Hvor arbejder man
Universiteterne og hospitalernes forskningsafdelinger er de største arbejdsgivere. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har alle mange forskningslaboratorier. Regionerne har tilsvarende enheder på hospitalerne. Dertil kommer biotek- og medicinalvirksomheder, kontraktlaboratorier og sektorforskningsinstitutioner.

Stillingsbetegnelsen svinger. På universitetet kan samme job hedde laboratorieleder, lab manager, teknisk leder, chefteknikker eller forskningstekniker med ledelsesansvar. Læs opslaget grundigt, for ansvar og bemanding varierer voldsomt.

Det man sjældent hører om
Du leder ofte uden formel magt. Postdocs og ph.d.-studerende refererer til deres vejleder, ikke til dig. Alligevel er det dig, der skal få dem til at rydde op, booke rigtigt og følge procedurerne. Det kræver mere diplomati end autoritet.

Udskiftningen er også høj. Ph.d.-studerende er der i tre år, specialestuderende i et halvt. Du oplærer de samme ting igen og igen, og den institutionelle hukommelse ligger hos dig.

Til gengæld er du den, der binder stedet sammen. Når et laboratorium fungerer, er det som regel fordi nogen har brugt år på at få det til det.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle?
Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets regler er kernen, blandt andet om kemisk arbejdsmiljø, arbejdspladsbrugsanvisninger og kræftfremkaldende stoffer. Laboratorier med genetisk modificerede organismer skal klassificeres og godkendes efter Arbejdstilsynets regler om genteknologi og indesluttet brug. Arbejde med radioaktive kilder kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelse (SIS), og dyreforsøg kræver tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet efter EU's forsøgsdyrsdirektiv. Arbejdes der med persondata eller humane prøver, gælder GDPR og databeskyttelsesloven, og forskningsprojekter med mennesker skal godkendes af en videnskabsetisk komité efter komitéloven. Selve titlen laboratorieleder er ikke beskyttet efter autorisationsloven.

Der findes ingen dansk uddannelse til laboratorieleder. Det er en rolle, man vokser ind i, typisk efter flere år ved bænken.

Vej 1: laborant eller bioanalytiker med erfaring
Laborantuddannelsen på erhvervsakademierne tager cirka 2½ år inklusive praktik. Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse tager 3½ år og giver titlen bioanalytiker med autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Begge veje fører ind i laboratoriet, og herfra tager det typisk fem til ti år, før man får ledelsesansvar.

Denne vej giver den bedste driftsforståelse. Du kender udstyret, ved hvad der går galt, og har selv stået i det. På mange universitetslaboratorier er det den mest almindelige baggrund for rollen.

Vej 2: kandidat eller ph.d.
Kandidat i molekylærbiologi, biokemi, biologi, bioteknologi eller humanbiologi tager fem år. En ph.d. tager tre år mere. Denne vej dominerer, hvor rollen også indeholder faglig sparring og eget forskningsarbejde. Adgangskravene til bacheloren er typisk matematik A, kemi B og fysik B eller bioteknologi A, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangskrav.

Mange postdocs søger denne rolle bevidst. Den giver en fast stilling i stedet for treårige kontrakter og et arbejdsliv, der er til at planlægge.

Vej 3: fra industrien
Erfaring fra biotek eller medicinalindustri med GMP, kvalitetsstyring og udstyrsvalidering er efterspurgt, når et akademisk laboratorium skal professionaliseres. Omvendt går folk også fra universitetet til industrien og bliver laboratoriechef der.

Kurser og efteruddannelse
Der findes ingen certificering af rollen. Til gengæld er der obligatoriske og halvobligatoriske kurser undervejs:

• Arbejdsmiljøuddannelsen, hvis du er arbejdsmiljørepræsentant, med krav fra Arbejdstilsynet
• Kursus i forsøgsdyr, typisk FELASA-godkendt, hvis laboratoriet har dyreforsøg
• Strålebeskyttelseskursus ved arbejde med isotoper
• Lederuddannelse, ofte et internt forløb eller diplommodul i ledelse

Mange universiteter tilbyder egne lederforløb til nye ledere. Tag imod dem. Den svære del af jobbet er sjældent teknikken.

Hvordan får man jobbet
Stillingerne slås op på universiteternes egne jobsider og går ofte til en intern kandidat. Det er svært at komme udefra uden kendskab til den enkelte institutions systemer for indkøb, økonomi og godkendelser. Vejen ind er som regel at blive ansat som laborant, bioanalytiker eller postdoc først.

Videre i faget
Typiske spor er core facility-ledelse, hvor man driver delt udstyr for hele instituttet, kvalitets- og akkrediteringsarbejde, samt sikkerhed og arbejdsmiljø. Karriereveje går mod leder af større enheder, teknisk chef på et institut eller laboratoriechef i industrien. Nogle skifter til applikationsspecialist hos udstyrsleverandører, andre til projektledelse i forskningsadministration.

Værktøjerne er en blanding af laboratorieudstyr, systemer og en del regneark.

Udstyr, der skal holdes kørende

• Minus 80-frysere og kryotanke med niveaualarm og fjernovervågning
• LAF-bænke og sikkerhedsbænke, der skal certificeres årligt
• Centrifuger, autoklaver, vandbade og CO2-inkubatorer med logning
• Delt storudstyr: flowcytometer, konfokalmikroskop, sekventeringsmaskiner og pladelæsere
• Alarmsystemer med SMS-udkald til vagthavende uden for arbejdstid

Systemer
Elektronisk labjournal (ELN) som Benchling, LabArchives eller eLabJournal. LIMS til prøvestyring og fryselager, fx Freezerworks eller Mosaic. Bookingsystemer til delt udstyr som PPMS eller Clustermarket, der også registrerer brug og fordeler omkostninger. Universiteternes egne indkøbs- og økonomisystemer, ofte SAP eller Navision, som en stor del af tiden går med.

Sikkerhed og dokumentation
Kemikaliestyring i systemer som Kemibrug eller ChemXpert med arbejdspladsbrugsanvisninger. Risikovurderinger, sikkerhedsdatablade og journal over genetisk modificerede organismer, som Arbejdstilsynet kan bede om at se. Dertil affaldsordninger, autoklaveringslog og procedurer for spild.

Planlægning og økonomi
Excel til budgetter, forbrugsopgørelser og lagerlister. Der er sjældent ét samlet system, så meget bygges lokalt. Delte kalendere til vagtplaner, weekendrotation og servicebesøg. Til dokumentation af procedurer bruges ofte SharePoint, Teams eller et wiki, som ingen læser før noget går galt.