Knallertmekanikerlærling

En knallertmekanikerlærling lærer faget på et værksted, hvor kunderne står og venter.

• Service først: olieskift, tændrør, kæde og dæk er det, lærlingen begynder med
• Adskillelse: en motor tages fra hinanden og samles igen — første gang under tæt vejledning
• Fejlsøgning: lærlingen lærer at følge en fremgangsmåde frem for at skifte dele på held
• Momenter: bolte spændes efter tabel, ikke efter fornemmelse — især i motoren
• Bremser: sikkerhedskritiske dele kontrolleres, og her er der ingen skøn
• Reglerne: lærlingen lærer, hvad der er lovligt, og hvorfor tuning ikke må udføres
• Skoleophold: motorlære, el-teknik, bremser og færdselsregler læses på skolen

Den faglige kerne er at samle det, man har skilt ad. Den første motor, en lærling adskiller, ender ofte med dele til overs eller en fejl, der ikke var der før — og faget læres, når man begynder at lægge delene i rækkefølge og notere undervejs.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Erhvervsuddannelser er reguleret af erhvervsuddannelsesloven, og uddannelsesaftalen fastlægger forløb, løn og forpligtelser. ⛔ Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at instruere og oplære nye medarbejdere, og for unge under 18 år gælder skærpede regler ved maskiner og kemikalier — Arbejdstilsynet fører tilsyn, og udstødningsgasser kræver udsugning. ⛔ Tuning af knallerter er ulovlig efter færdselsloven, og en lærling må ikke udføre det — heller ikke på opfordring fra en kunde.

Lærlingen begynder med håndværktøj og momentnøgle og lærer, at et moment er et tal fra en tabel frem for en fornemmelse i armen.

Kompressionsmåler og multimeter bruges til fejlsøgning på ældre knallerter, hvor der ikke er elektronik at koble sig til.

Dertil kommer værkstedsvejledninger fra fabrikanterne, som arbejdet udføres efter, udsugning ved prøvekørsel indendørs, og de opbevaringsbakker og noter, der gør, at en adskilt motor kan samles igen i rigtig rækkefølge.