IoT Solutions Architect

En IoT solutions architect tegner den samlede løsning, når fysiske ting skal på nettet. Det kan være 40.000 fjernaflæste vandmålere i et forsyningsselskab. Det kan være vibrationssensorer på pumper, ventilation eller vindmøller. Arkitekten beslutter, hvad der måles, hvordan data sendes, og hvor de behandles.

Rollen sidder mellem elektronik, software og forretning. Den skal forstå strømforbruget i en batteridrevet sensor. Den skal også kunne regne på, hvad hver enhed koster i drift per måned. Begge dele afgør, om projektet holder efter år tre.

Typiske opgaver

• Vælge radioteknologi: LoRaWAN, NB-IoT, LTE-M, Zigbee, Bluetooth LE eller kablet Modbus
• Designe dataflowet fra enhed til platform, typisk med MQTT, LwM2M eller OPC UA
• Beslutte hvad der beregnes på edge, og hvad der sendes videre til skyen
• Lægge plan for provisionering, certifikater og trådløse opdateringer i hele produktets levetid
• Regne på strømbudget, radiodækning, datamængder og driftsomkostninger per enhed
• Skrive kravspecifikation til hardwareleverandøren og gennemgå deres forslag kritisk
• Køre proof of concept, felttest og derefter udrulning i stor skala

En almindelig arbejdsdag
Formiddagen går ofte med workshops. En driftschef vil vide, om man kan måle fugt i 300 lejligheder. Arkitekten stiller de kedelige spørgsmål: Hvor sidder sensorerne? Er der strøm? Hvem skifter batteriet om fem år?

Efter frokost kommer det tekniske arbejde. Det kan være gennemgang af et datablad fra en leverandør. Det kan være et arkitekturdiagram, der viser enheder, gateway, broker, database og dashboard. Eller en beregning af, hvor mange beskeder platformen skal kunne tage i timen.

En del af tiden foregår ude i virkeligheden. Signalstyrke i en betonkælder er ikke det samme som på et regneark. Mange arkitekter tager selv en gateway og en testenhed med på lokationen.

Hvem samarbejder rollen med

• Embedded-udviklere, der skriver firmwaren til enheden
• Backend- og dataudviklere, der bygger platform og API'er
• Driftsfolk og elektrikere, der skal montere og servicere udstyret
• Indkøb og jura, når leverandøraftaler og databehandleraftaler skal på plads
• Sælgere og produktchefer, der skal kunne love noget realistisk til kunden

Brancher i Danmark
Forsyning fylder meget: vand, fjernvarme og el med fjernaflæste målere. Industrien bruger IoT til tilstandsovervågning af pumper, motorer og kompressorer. Vindenergi, landbrug, kølekæde i medicinal og fødevarer samt smarte bygninger er andre store områder. Kommuner bruger det til skraldespande, parkering og indeklima i skoler.

Regler du ikke kan designe udenom
EU's Cyber Resilience Act stiller krav til sikkerhed og sårbarhedshåndtering i produkter med digitale elementer. Kravene ruller ud trinvist frem mod 2027. Det betyder styklister over software (SBOM), sikker opdatering og en aftalt supportperiode, som skal ligge i arkitekturen fra start. Radioudstyrsdirektivet, kaldet RED, stiller allerede krav til netværkssikkerhed og databeskyttelse i trådløst udstyr, og Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med radioudstyr i Danmark. EU's dataforordning, Data Act, giver brugeren ret til adgang til data fra sit forbundne produkt. Arbejder kunden i vand, energi, transport eller digital infrastruktur, gælder EU's NIS2-direktiv og den danske cybersikkerhedslovgivning også for driften. Måler løsningen på personer eller enkelte husstande, skal GDPR og Datatilsynets praksis med i designet.

Der findes ingen uddannelse, der hedder IoT solutions architect. Rollen bygges ovenpå en teknisk uddannelse og en del års praktisk erfaring. De fleste arbejdsgivere kigger mere på, hvad du har bygget, end på hvilket bevis du har.

Den typiske vej

• Diplomingeniør i elektronik, softwareteknologi eller IKT, 3½ år
• Civilingeniør i samme retninger, 5 år i alt
• Udbydes blandt andet af DTU, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet

Adgangskravene til ingeniøruddannelserne er typisk matematik A samt fysik B eller kemi B. De aktuelle krav fremgår af UddannelsesGuiden. Mangler du fagene, kan de tages på adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Kortere veje ind

• Datamatiker, 2½ år, gerne med professionsbachelor i softwareudvikling ovenpå, 1½ år
• IT-teknolog, 2 år, med samme mulighed for overbygning
• Automationsteknolog, 2 år, en god vej for dem der kommer fra el- eller automatikfaget
• Erhvervsuddannelse som elektroniktekniker eller automatiktekniker, hvis du vil starte i hardwareenden

Fra udvikler til arkitekt
Næsten ingen bliver arkitekt direkte fra studiet. De fleste har 5-10 års erfaring først. Typiske forløb er embedded-udvikler, backend-udvikler, netværksspecialist eller OT-tekniker i en forsyning. Undervejs får du de erfaringer, arkitektrollen bygger på: hvorfor batteriet holdt to år i stedet for ti, og hvorfor en opdatering slog 400 enheder ud.

Det gode kendetegn på en, der er klar: personen har haft ansvar for en løsning i drift, ikke kun i et pilotprojekt.

Certificeringer der reelt tæller

• AWS Certified Solutions Architect, Associate og senere Professional
• Microsoft Certified: Azure Solutions Architect Expert
• ISA/IEC 62443-certificeringer fra ISA, hvis arbejdet ligger tæt på industriel automation
• Cisco CCNA, hvis netværksdelen er dit svage punkt
• TOGAF, hvis du skal fungere i en stor organisation med formel arkitekturstyring

Certificeringer åbner døre, men de erstatter ikke projekter. Et hjemmebygget setup med egne sensorer, egen broker og et dashboard, der har kørt et år, vejer tungt til en samtale.

Skift fra andre fag
Elektronikudviklere, automationsingeniører, netværksfolk og driftsteknikere fra forsyningssektoren skifter ofte hertil. Kommer du fra ren skyudvikling, skal du lære radio, strøm og fysisk installation. Kommer du fra hardware, skal du lære skyplatform, datamodeller og sikkerhed. Begge veje tager typisk et par år.

Værktøjskassen spænder fra loddekolbe til skyplatform. Ingen mestrer det hele, men en arkitekt skal kunne tale med i alle lag.

Skyplatforme og IoT-platforme

• AWS IoT Core og AWS IoT Greengrass
• Azure IoT Hub, Azure IoT Edge og Azure Digital Twins
• ThingsBoard, Cumulocity og Losant
• MQTT-brokere som Mosquitto, EMQX og HiveMQ

Protokoller

• MQTT og MQTT-SN til enheder med lidt strøm
• CoAP og LwM2M til meget begrænsede enheder
• OPC UA og Modbus, når der skal snakkes med industrielt udstyr
• HTTPS og AMQP mellem tjenester

Netværk

• LoRaWAN, ofte via The Things Network eller eget gateway-net
• NB-IoT og LTE-M via mobiloperatør, med SIM-styring som en del af løsningen
• Bluetooth LE, Zigbee, Thread og Matter til bygninger og forbrugerprodukter
• Wi-Fi og kablet Ethernet, hvor strøm og dækning tillader det

Hardware og firmware

• ESP32, Nordic Semiconductors nRF52 og nRF91, STM32 og Raspberry Pi
• Zephyr RTOS og FreeRTOS
• C og C++ til enheden, ofte Python, Go eller Rust til alt andet

Data og drift

• Tidsseriedatabaser som InfluxDB og TimescaleDB
• Kafka eller cloud-køer til strømme af beskeder
• Grafana og Power BI til visning
• Terraform, Docker, Kubernetes eller K3s og CI/CD-pipelines

Sikkerhed

• X.509-certifikater, PKI og secure element eller TPM på enheden
• Signeret firmware og sikker opstart
• SBOM-værktøjer, som bliver nødvendige med EU's Cyber Resilience Act

Tegning og test

• draw.io, Miro eller C4-modellen til arkitekturdiagrammer
• Wireshark og MQTT Explorer til fejlsøgning
• Spektrumanalysator, RSSI-målinger og en testenhed i tasken til feltbesøg