It og teleteknik
Information Architect — løn 2026: 52.162 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En information architect tjener typisk 52.162 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 28.614 kr. udbetalt.
En information architect bestemmer, hvordan indhold og funktioner er ordnet i et system, så folk kan finde det, de søger. Arbejdet dækker menuer, kategorier, navngivning og søgning. Siden samler opgaverne, uddannelsesvejene og de værktøjer, faget bruger.
Typisk månedsløn
52.162 kr.
median, før skat
De fleste tjener
42.526–63.438 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 12. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
Hvad tjener en information architect?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
52.162 kr.
De fleste tjener mellem 42.526 og 63.438 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du information Architect? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en information architect?
En information architect — på dansk informationsarkitekt — arbejder med strukturen bag en hjemmeside, en app eller et internt system: hvad hedder tingene, hvordan er de grupperet, og hvordan finder man frem til dem.
Det er sjældent noget, brugerne lægger mærke til, når det er gjort rigtigt. Til gengæld mærker alle det, når det er gjort forkert.
- Kortlægge indholdet: hvad findes der egentlig, hvor meget er der, og hvad er forældet
- Ordne det: hvilke kategorier giver mening for brugerne — ikke for organisationens afdelinger
- Navngivning: ord, brugerne selv bruger, slår altid husets interne fagudtryk
- Menuer og stier: hvordan kommer man fra forsiden til det, man skal bruge, med færrest mulige valg
- Søgning: hvilke ord skal give hvilke resultater, og hvad skal vises øverst
- Metadata: de mærker på indholdet, som får både søgning, filtre og automatisk sortering til at virke
- Afprøvning med brugere: kortsortering og opgaveløsning viser, om strukturen holder uden for mødelokalet
Rollen er tæt på UX-designeren, men hvor UX-designeren ofte arbejder med selve skærmene, arbejder informationsarkitekten med det, der ligger under: ordningen, ordene og sammenhængene.
Arbejdet findes i store organisationer med meget indhold — offentlige myndigheder, forsikring, banker, medier og webshops — og hos digitale bureauer. I det offentlige fylder tilgængelighed og klart sprog særligt meget.
Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Offentlige hjemmesider og apper er omfattet af webtilgængelighedsloven, der gennemfører EU's webtilgængelighedsdirektiv og stiller krav om, at indholdet kan bruges af mennesker med handicap — herunder en struktur og en navigation, der kan læses af skærmlæsere. EU's tilgængelighedsforordning udvider tilsvarende krav til en række private tjenester.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som information architect
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter information architect
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som information architect? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Hvordan bliver man information architect?
Der er ingen bestemt uddannelse, og faget samler folk fra flere retninger: it, kommunikation, biblioteksvidenskab og design.
Bacheloruddannelsen i biblioteksvidenskab, it og kommunikation er den uddannelse, der ligger tættest på fagets kerne, fordi den netop handler om at ordne og genfinde information. Uddannelsesguiden beskriver også kandidatuddannelsen i it, kommunikation og organisation, der forbinder systemer med den organisation, de skal virke i.
Fra designsiden bruges bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier og interaktionsdesign, hvor brugerforståelse og afprøvning fylder. Erhvervsakademiuddannelsen til multimediedesigner er en kortere indgang.
Fra it-siden kommer nogle fra informationsteknologi eller datamatiker og arbejder sig mod strukturarbejdet.
Mange kommer ind i faget efter nogle år som webredaktør, indholdsansvarlig eller UX-designer, hvor de har oplevet problemet indefra. Ved siden af arbejdet findes akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, med krav om relevant adgangsgivende uddannelse og mindst to års erhvervserfaring.
Der er ingen beskyttet titel og intet krav om certificering.
Værktøjer og teknologi
Strukturen tegnes i FigJam, Miro eller Whimsical, hvor menutræer og indholdskort kan flyttes rundt sammen med andre.
Afprøvningen sker med kortsortering og træstruktur-test i værktøjer som Optimal Workshop eller Maze, hvor man kan se, hvor brugerne leder efter en ting, og hvor de farer vild.
Selve indholdet ligger i et redaktionelt system — Umbraco, Sitecore, Drupal eller WordPress — hvis opsætning af kategorier og mærker er en stor del af arbejdet. Søgningen kører ofte på Elasticsearch eller en tilsvarende motor, hvor man kan justere, hvilke ord der vægtes.
Til at se, om strukturen virker i praksis, bruges måleværktøjer på trafikken: hvilke sider søger folk sig frem til, hvor mange forlader siden igen, og hvad søger de efter uden at finde noget. Netop søgninger uden resultat er en af de mest brugbare kilder til, hvad der mangler.
Mød menneskene bag titlen
1 person på Vift People matcher kompetencerne bag denne stilling — mød personen her, eller stil faget et spørgsmål.
- Jeg kan hjælpe virksomheder med lokal AIAarhus · 6 kompetencer
Er du selv information architect? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for systemudvikling, programmering og design
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en information architect?
Bestemmer hvordan indhold og funktioner er ordnet i et system: kategorier, navngivning, menuer, søgning og metadata — så folk kan finde det, de leder efter.
Hvordan bliver man information architect?
Der er ingen bestemt uddannelse. Biblioteksvidenskab, it og kommunikation ligger tættest på fagets kerne, men mange kommer fra digital design, informationsteknologi eller fra en stilling som webredaktør.
Hvad er forskellen på en informationsarkitekt og en UX-designer?
UX-designeren arbejder ofte med selve skærmene og flowet. Informationsarkitekten arbejder med det, der ligger under: hvordan indholdet er ordnet, hvad det hedder, og hvordan det kan findes.
Hvordan ved man, om strukturen er god?
Ved at afprøve den med brugere — kortsortering og opgaveløsning viser, hvor folk leder. Søgninger uden resultat på den færdige side er en af de bedste kilder til, hvad der stadig mangler.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger