Højskolelærer — løn 2026: 50.372 kr. om måneden

En højskolelærer underviser mennesker, der har valgt at være der — og som kan rejse hjem i morgen.

• Undervisningen: fag som musik, kunst, filosofi, friluftsliv, politik eller håndværk undervises i dybden
• Ingen eksamen: der er hverken karakterer eller prøver, og motivationen skal komme fra faget selv
• Fællesskabet: man bor sammen med eleverne, og undervisningen fortsætter ved middagsbordet
• Døgnet: lærere har vagter, aftenarrangementer og ture, og arbejdstiden ligner ikke en skoles
• Foredrag: morgensamling og fællestimer er højskolens egen form, og de skal kunne holdes
• Eleverne: unge i sabbatår, folk i livskriser og pensionister sidder på samme hold
• Skolens ånd: hver højskole har et værdigrundlag, og undervisningen står ikke uden for det

Den faglige kerne er at undervise uden karakterens hjælp. Der er intet ydre pres på eleverne, så en time, der ikke er vedkommende, bliver simpelthen fravalgt — og det stiller krav til både faglighed og nærvær.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Folkehøjskoler er reguleret af højskoleloven, som stiller krav om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som hovedsigte, og om at undervisningen er bred og ikke erhvervsrettet — skolerne får statstilskud og er underlagt tilsyn fra Kulturministeriet. ⛔ Til forskel fra folkeskolen og gymnasiet er der ingen krav om læreruddannelse eller pædagogikum. Kostskoleformen betyder ansvar for elever i døgnet, arbejdsmiljøloven gælder for arbejdstid og vagter, og børneattest kræves ved undervisning af unge under 15 år.

Undervisningen tilrettelægges frit inden for skolens fagplan — der er ingen bindende læreplan, og læreren udformer selv forløbet.

Værksteder, øvelokaler og udstyr afhænger helt af faget: højskoler har alt fra keramikværksteder til lydstudier og klatretårne.

Dertil kommer morgensamlingen og fællestimerne, som er skoleformens egen form og kræver, at man kan holde et foredrag, og de ture og forløb uden for skolen, der ofte er højdepunktet i et kursus.