Akademisk arbejde
Forskningsrådgiver / Research Advisor — løn 2026: 74.103 kr. om måneden
Opgaver, uddannelse og vejen ind i faget
En forskningsrådgiver / research advisor tjener typisk 74.103 kr. om måneden før skat (median, Danmarks Statistik 2024) — ca. 39.009 kr. udbetalt.
En forskningsrådgiver hjælper forskere med at finde penge til deres projekter og med at få ansøgningerne igennem. Arbejdet dækker puljer, budgetter, aftaler og de krav, en bevilling stiller. Siden samler opgaverne, uddannelsesvejene og de systemer, faget bruger.
Typisk månedsløn
74.103 kr.
median, før skat
De fleste tjener
60.047–91.818 kr.
nedre–øvre kvartil
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024 · Skrevet af Vift, opdateret 8. september 2026 · Løntallene opdateres, når Danmarks Statistik udgiver et nyt år.
Centrale kompetencer
- Forskningsfinansiering
- Fondsansøgning
- Budgetopstilling
- Horizon Europe
- Bevillingsaftaler
- Projektstyring
- Åben adgang
Hvad tjener en forskningsrådgiver / research advisor?
Typisk månedsløn (median, fuld tid, før skat)
74.103 kr.
De fleste tjener mellem 60.047 og 91.818 kr./md. (nedre og øvre kvartil).
Kilde: Danmarks Statistik, lønstatistik (LONS20) 2024. Standardberegnet månedsfortjeneste — inkl. pension og tillæg. Sammenlign med andre fag i lønindekset · Se lønnen efter skat
Er du forskningsrådgiver / Research Advisor? Se hvor din løn ligger
Skriv din løn — du ser med det samme, hvor du ligger i lønspændet. Helt uden login.
Din erfaring i faget
Hvad får du om måneden, før skat?
Din faste månedsløn før skat. Tallet forlader ikke din telefon, før du selv siger ja.
Arbejder du deltid? Regn op til fuld tid (37 timer), før du sammenligner — statistikken er lavet på fuld tid.
Hvad laver en forskningsrådgiver / research advisor?
En forskningsrådgiver — research advisor — arbejder i den administrative støttefunktion omkring forskningen på universiteter, hospitaler og forskningsinstitutioner.
- Puljeoverblik: kender de danske fonde, EU-programmerne og de internationale muligheder, og matcher dem med forskernes projekter
- Ansøgningsstøtte: læser og kommenterer ansøgninger — struktur, sprog, og om der svares på det, opslaget faktisk spørger om
- Budgetter: bygger budgettet efter fondens regler for, hvad der må dækkes, og hvad institutionen selv skal lægge
- Aftaler: bevillingsaftaler, samarbejdsaftaler og aftaler om rettigheder til resultaterne gennemgås før underskrift
- Efter bevillingen: hjælp med rapportering, ændringer i projektet og de krav, fonden stiller undervejs
- Rådgivning om åben adgang: hvordan resultater og data skal offentliggøres, som mange fonde nu kræver
En stor del af værdien ligger i at kende opslagene godt nok til at sige fra: at rådgive en forsker til ikke at bruge tre uger på en ansøgning, der ikke passer til puljen.
Rollen findes på universiteter, universitetshospitaler, sektorforskningsinstitutioner og i større fonde og forskningssamarbejder.
Til dig, der arbejder med det
Bliv fundet som forskningsrådgiver / research advisor
Vis, hvad du arbejder med, så mennesker og virksomheder kan finde dig, når de leder efter nogen med din erfaring.
Bliv fundet — gratisCa. 30 sekunder · intet betalingskort
Ikke klar til at være synlig? Få besked, når nogen søger efter forskningsrådgiver / research advisor
Til virksomheder
Lad de rette mennesker finde jer
Søger I en person til rollen som forskningsrådgiver / research advisor? Vis, hvad I leder efter, så relevante mennesker kan finde jer og tage kontakt.
Vis hvad I søger — gratis2 trin · fjern når som helst
Ikke klar endnu? Følg stillingen og få besked, når nye profiler dukker op.
Spørg andre i faget
Tallene siger, hvad faget får — fagfællerne ved, hvordan hverdagen er. I rummet for forskerne og universitetsfolkene spørger man anonymt under et fast alias (brugernavn).
Hvordan bliver man forskningsrådgiver / research advisor?
Vejen ind går normalt gennem en kandidatuddannelse, og på de fleste universiteter er en ph.d. almindelig — ikke som formelt krav, men fordi rådgiveren skal kunne læse en forskningsansøgning fagligt og tale med forskere som ligemand.
Fagområdet varierer med den enhed, man skal betjene. Uddannelsesguiden beskriver biologi, folkesundhedsvidenskab og de tekniske og naturvidenskabelige kandidatuddannelser som veje ind i forskningsverdenen, og fra samfundsvidenskaben er statskundskab almindelig.
Fra administrationssiden kommer nogle med professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration eller erhvervsakademiuddannelsen til administrationsøkonom, hvor budget- og forvaltningsdelen er stærkest.
Projekt- og bevillingsdelen bygges op på jobbet. Diplomuddannelsen i projektledelse er et almindeligt forløb ved siden af arbejdet; adgangskravet er en videregående uddannelse plus mindst to års relevant erhvervserfaring.
Selve kendskabet til puljer og programmer er erfaringsbaseret og vedligeholdes gennem netværk mellem institutionernes rådgivere og gennem de nationale kontaktpunkter for EU-programmerne.
Værktøjer og teknologi
Ansøgninger indsendes gennem fondenes egne systemer og EU's Funding & Tenders-portal. Institutionens egne ansøgninger og bevillinger registreres i et forskningsadministrativt system, hvor frister, budgetter og aftaler følges.
Budgetter bygges i Excel efter institutionens satser for løn, overhead og udstyr, og kobles til økonomisystemet, når bevillingen kommer hjem.
Publikationer og projekter registreres i PURE, og aftaler arkiveres i institutionens dokumentsystem. Til at følge nye opslag bruges fondenes nyhedsbreve, EU-portalens søgefunktion og databaser over finansieringsmuligheder.
Mød menneskene bag titlen
Overvejer du at blive forskningsrådgiver / research advisor — eller mangler du en? Søg blandt rigtige mennesker, eller stil faget et spørgsmål og få besked når nogen fra branchen svarer.
Er du selv forskningsrådgiver / research advisor? Opret din gratis profil — bliv synlig og få tilbudt opgaver.
Relaterede stillinger inden for administrativt arbejde
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver en forskningsrådgiver?
Hjælper forskere med at finde finansiering og få ansøgningerne igennem — matcher projekter med puljer, kommenterer ansøgninger, bygger budgetter og gennemgår aftaler.
Hvordan bliver man forskningsrådgiver?
Typisk gennem en kandidatuddannelse, ofte med ph.d., inden for det fagområde man skal betjene. Andre kommer fra offentlig administration eller administrationsøkonom med budgetdelen som styrke.
Skal man have en ph.d.?
Ikke et formelt krav, men det er almindeligt. Rådgiveren skal kunne læse en ansøgning fagligt og tale med forskere om indholdet, ikke kun om formalia.
Hvad er forskellen på en forskningsrådgiver og en EU-projektleder?
Rådgiveren støtter forskerne før og omkring bevillingen. EU-projektlederen driver selve projektet, når pengene er hjemme, med partnere, leverancer og afrapportering.
Hvad er den største værdi i rollen?
Ofte at kunne sige fra. At rådgive en forsker til ikke at bruge uger på en ansøgning, der ikke passer til puljen, sparer mere tid end nogen sproglig finpudsning.
Kilder
Udgivet september 2026. Senest opdateret september 2026. Se alle stillinger