Filmklipperelev

En filmklipperelev lærer det håndværk, der afgør, hvordan en film føles — ved at sidde med i klipperummet.

• Materialet: optagelserne hentes ind, navngives og sorteres, så klipperen kan finde alt
• Gennemsyn: eleven ser alt igennem og noterer, hvad der er brugbart — det er halvdelen af arbejdet
• De første klip: enkle scener klippes selv, og klipperen retter og forklarer hvorfor
• Rytmen: eleven lærer, at et klip et halvt sekund for tidligt ændrer hele scenen
• Lyden: midlertidig lyd og musik lægges på, fordi en scene uden lyd ikke kan bedømmes
• Versionerne: en film klippes i mange udgaver, og styr på hvilken der er nyest, er kritisk
• Leveringen: filen skal afleveres i præcis det format, næste led kræver

Den faglige kerne er at se på filmen som en tilskuer. Efter tyve gennemsyn kender man hver scene og kan ikke længere mærke, om den er for lang — og klipperens fag er at holde den fornemmelse i live.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Ansættelsesforholdet er omfattet af ansættelsesbevisloven og af overenskomsten på medieområdet, og en formel elevplads følger erhvervsuddannelseslovens regler om uddannelsesaftale. Rettigheder til materialet følger af ophavsretsloven — også midlertidig musik skal være klareret, før en version vises uden for huset. Optagelser af personer er omfattet af databeskyttelsesforordningen. Arbejdsmiljøloven gælder for skærmarbejde og for de lange arbejdsdage, der er almindelige i branchen, hvor Arbejdstilsynet fører tilsyn.

Arbejdet foregår i klippeprogrammer som Avid, Premiere eller Resolve, og eleven lærer ét af dem grundigt frem for alle overfladisk.

Mediestyringen er elevens første ansvar: optagelser hentes ind, navngives og sikkerhedskopieres, og et rod her koster hele holdet tid.

Dertil kommer lydspor og midlertidig musik, som lægges på for at kunne bedømme rytmen, versionsstyring så den nyeste udgave altid kan findes, og de leveringsformater, som næste led — lyd, farve eller distribution — kræver.