Enterprise Arkitekt (Offentlig It)

En enterprise arkitekt i offentlig it holder styr på helheden. Ikke ét system, men hele myndighedens portefølje af systemer, data og integrationer.

Arbejdet begynder som regel med et kort over nutiden. Hvilke fagsystemer findes, hvem ejer dem, og hvordan udveksler de data? Derefter tegnes et målbillede og en plan for at nå derhen. Planen skal holde i mange år. Den skal overleve skift i ledelse, budgetter og politiske prioriteter.

En stor del af hverdagen er rådgivning før store indkøb. Offentlige myndigheder må ikke bare vælge en leverandør, jf. udbudsloven. Arkitekten skriver de arkitekturkrav, der kommer med i udbudsmaterialet. Det handler om åbne snitflader, ret til egne data og exit ved kontraktophør. Målet er at undgå leverandørbinding i tyve år.

Du skal kende de fælles byggeblokke og bruge dem frem for hjemmestrikkede løsninger. Det gælder MitID og NemLog-in til login, Digital Post til breve og Datafordeleren til grunddata. I kommunerne kommer Serviceplatformen og Støttesystemerne fra KOMBIT oveni. Digitaliseringsstyrelsens fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA) beskriver reglerne, begreberne og referencearkitekturerne.

På undervisnings- og uddannelsesområdet er billedet særligt. Styrelsen for It og Læring (STIL) leverer Unilogin og en række webservices med institutions- og elevdata. Aula binder skole og hjem sammen. Data løber mellem elevadministrative systemer, kommunens fagsystemer og statslige registre. Arkitekten sørger for, at dataveje er dokumenterede, nødvendige og lovlige.

Jura fylder mere end i privat it. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Datatilsynets praksis afgør, hvilke data der må deles med hvem. Rigsarkivet stiller krav om arkiveringsversioner, når et system udfases. Webtilgængelighedsloven kræver, at løsninger følger WCAG-standarden. EU's NIS2-direktiv og vejledninger fra Center for Cybersikkerhed skærper kravene til kritiske systemer. EU's forordning om et interoperabelt Europa lægger op til interoperabilitetsvurderinger af nye offentlige løsninger.

En typisk uge indeholder:

• Workshop med forretningen om et nyt fagsystem og dets plads i porteføljen
• Review af en leverandørs løsningsarkitektur i et arkitekturråd eller board
• Modellering af as-is og to-be i ArchiMate, så andre kan se afhængighederne
• Skriv af arkitekturkrav til et udbud sammen med jurister og indkøb
• Afklaring af hjemmel og dataansvar med DPO og informationssikkerhedsansvarlig
• Oplæg til direktion eller styregruppe om teknisk gæld og rækkefølgen af projekter

Vær ærlig om én ting: du koder næsten ikke. Du skriver, tegner, forhandler og overbeviser. Du har sjældent formel beslutningsmagt over projekterne. Din indflydelse kommer af, at dine argumenter holder, og at folk stoler på dig. Beslutninger tager længere tid end i en privat virksomhed. Til gengæld rammer løsningerne mange mennesker og lever længe.

Der findes ingen fast uddannelse til enterprise arkitekt. Titlen er ikke beskyttet, og ingen myndighed udsteder autorisation.

De fleste kommer ind ad omvejen. En typisk vej ser sådan ud:

• Kandidat eller diplom i datalogi, softwareudvikling, informationsvidenskab eller cand.it.
• 5-10 år som udvikler, systemkonsulent, integrationsspecialist eller it-projektleder
• Nogle år som løsningsarkitekt på ét system eller ét program
• Derefter enterprise arkitekt med ansvar for hele porteføljen

Regn med 8-12 års erhvervserfaring, før du får rollen i en større myndighed. Erfaring med offentlig forvaltning vægter tungt. Mange arbejdsgivere foretrækker en ansøger, der har været tæt på et stort udbud eller en stor systemudfasning.

Den anden vej ind går fra forretningssiden. Sagsbehandlere, digitaliseringskonsulenter og projektledere med skarpt systemkendskab bliver også arkitekter. De skal så bygge det tekniske på bagefter. Fordelen er, at de kender lovgivningen og sagsgangene i forvejen.

Certificeringer der efterspørges:

• TOGAF fra The Open Group er den mest udbredte i offentlige stillingsopslag
• ArchiMate, ligeledes fra The Open Group, til selve modelleringen
• ITIL 4 for drift og serviceforståelse
• PRINCE2 eller SAFe, hvis du sidder tæt på programstyring
• CISM eller CISSP fra ISC2, hvis sikkerhedsdelen fylder meget

Ingen af dem er lovkrav. TOGAF fungerer mest som et fælles sprog og et filter i rekruttering.

Du bør desuden sætte dig ind i det offentligt specifikke. Digitaliseringsstyrelsen udgiver den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA) med regler og referencearkitekturer. KOMBIT beskriver den fælleskommunale rammearkitektur og snitfladerne til Støttesystemerne. Digitaliseringsstyrelsen står også bag den fællesstatslige it-projektmodel, og større statslige projekter risikovurderes i Statens It-råd. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning bruges, når ny lov skal kunne implementeres i systemer. Meget af materialet er offentligt tilgængeligt og gratis at læse.

Til dig der skal hyre: se efter konkrete beviser frem for titler. Bed om et målbillede, ansøgeren selv har tegnet. Spørg til et udbud, hvor vedkommende skrev arkitekturkravene. Spørg, hvordan en dårlig arkitekturbeslutning blev rullet tilbage. Kandidater fra ren privat it kan sagtens klare rollen. De skal bare have tid til at lære udbudsregler, hjemmel og de fælles byggeblokke.

Modellering og dokumentation

• Sparx Enterprise Architect og Archi er de mest brugte modelleringsværktøjer
• QualiWare bruges i flere større myndigheder og regioner
• LeanIX, Ardoq eller BizzDesign, hvis porteføljestyringen er moden
• Visio, draw.io, Confluence og SharePoint til alt det praktiske

Notationer og standarder

• ArchiMate til arkitekturlag og afhængigheder
• BPMN 2.0 til sagsgange og processer
• UML og C4 til det mere tekniske niveau
• OIO-standarderne og fælles begrebsmodeller fra Digitaliseringsstyrelsen

Fælles byggeblokke du skal kunne på rygraden

• MitID og NemLog-in til brugerstyring og fuldmagter
• Digital Post og Næste generation Digital Post
• Datafordeleren med grunddata fra CPR, CVR, BBR og matriklen
• Serviceplatformen og Støttesystemerne fra KOMBIT i kommunerne
• Unilogin og STIL's webservices på undervisningsområdet

Systemer på undervisningsområdet

• Aula som fælles kommunikationsplatform i folkeskolen
• Uddata+ og Ludus på ungdomsuddannelserne
• Elevadministrative systemer fra blandt andre KMD og Tabulex
• Læringsplatforme som MinUddannelse og Meebook

Integration og drift

• REST og JSON i nye løsninger, SOAP og OIOXML i de gamle
• API-gateways, servicebusser og filoverførsler mellem myndigheder
• Azure og AWS, ofte via Statens It eller en fælleskommunal hostingaftale
• Krav til dataplacering i EU og til underdatabehandlere, jf. databeskyttelsesforordningen

Du bliver sjældent ekspert i værktøjerne. Du skal kunne læse dem, tegne i dem og forklare tegningen til en direktør på fem minutter.