DevOps Engineer

En DevOps engineer bygger det maskinrum, andre udviklere arbejder i. Du laver ikke selv produktets funktioner. Du laver vejen, funktionerne kommer ud ad.

En almindelig dag starter med at kigge på natten. Fejlede builds, alarmer fra overvågningen, en udrulning der hang fast. Resten af dagen går typisk med at fjerne noget, der gør ondt: en deploy der tager 40 minutter, et testmiljø ingen tør røre, logfiler ingen kan søge i.

Typiske opgaver

• Bygge og passe CI/CD-pipelines, så test og udrulning kører automatisk ved hver commit
• Skrive infrastruktur som kode i Terraform, så et helt miljø kan genskabes fra bunden
• Køre applikationer i containere og styre udrulning, rollback og skalering i Kubernetes
• Sætte overvågning og alarmer op, så fejl opdages før kunderne ringer
• Styre hemmeligheder, nøgler, certifikater og adgange til produktion
• Deltage i vagt og fejlsøge hændelser, når noget går ned uden for arbejdstid
• Rydde op i ubrugte ressourcer, så skyregningen ikke løber løbsk

Det er ikke bare drift med Git
Dine brugere er kollegerne ved siden af dig. En stor del af arbejdet er at gøre andres hverdag hurtigere og mindre farlig. Derfor fylder samtaler, dokumentation og oplæring mere, end folk regner med. Mange nye i rollen bliver overraskede over, hvor lidt af tiden der går med at kode alene.

Hvor arbejder man?
Softwarehuse og SaaS-virksomheder, banker og fintech, e-handel, medico og pharma, telebranchen, spiludvikling, offentlige it-leverandører og konsulenthuse. I Danmark fylder Microsoft Azure meget, især i det offentlige og i finanssektoren. Mindre virksomheder har ofte én DevOps-person, der også laver alt det andet. Større organisationer har hele platformsteams.

Vagt og pres
De fleste steder er der en vagtordning. Du bliver ringet op, når betalingssystemet står stille klokken 23. Det er den del af jobbet, folk oftest undervurderer. Gode arbejdspladser betaler for vagten, roterer den og bruger hændelser til at lave rettelser bagefter.

Krav og dokumentation fylder mere
I banker, energiselskaber, hospitaler og hos leverandører til dem er drift også compliance. EU's NIS2-direktiv stiller krav om logning, hændelseshåndtering og styr på leverandørkæden. I finanssektoren stiller EU-forordningen DORA tilsvarende krav til it-modstandsdygtighed og test. Fordi DevOps-teamet ejer logs, adgange og udrulninger, lander en stor del af dokumentationen dér. Persondata i logfiler og testmiljøer er et fast tema, fordi GDPR gælder uanset hvilket miljø data ligger i, og Datatilsynet ser også på testdata.

Beslægtede roller
En platform engineer bygger en intern platform til udviklerne. En SRE arbejder med oppetid, fejlbudgetter og kapacitet. En cloud engineer fokuserer på selve skyplatformen. Titlerne overlapper i praksis, og opgaverne afhænger mere af virksomhedens størrelse end af navnet i kontrakten.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder DevOps engineer. Det er en rolle, man ender i — typisk efter nogle år som udvikler, systemadministrator eller it-supporter. Faget kræver ingen autorisation, og ingen myndighed styrer adgangen.

De almindelige uddannelsesveje

• Datamatiker: 2,5 år på et erhvervsakademi. Ifølge UddannelsesGuiden kræves en gymnasial eksamen med matematik på mindst C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse. Det er den hyppigste vej i Danmark.
• Professionsbachelor i softwareudvikling: 1,5 år oven på datamatikeruddannelsen.
• Diplomingeniør i softwareteknologi eller it: 3,5 år, blandt andet på DTU, SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
• Bachelor og kandidat i datalogi eller software engineering: 3 plus 2 år på universitetet.
• Datatekniker med speciale i infrastruktur: erhvervsuddannelse med praktik i en virksomhed. God vej for dem, der er stærke i netværk og servere.

Vejen uden en it-uddannelse
Mange i faget er selvlærte eller skiftet fra en anden rolle. Det tæller ved en samtale, at du kan vise noget, du selv har bygget. Et hjemmelab med Kubernetes, en pipeline på GitHub, en Terraform-opsætning i et gratis cloud-abonnement. Bidrag til open source vejer også. Den hurtigste genvej indefra er ofte at tage driftsopgaverne i et udviklerteam, hvor ingen andre gider dem.

Certificeringer, arbejdsgivere faktisk kigger efter

• Microsoft Certified: Azure Administrator Associate og senere Azure DevOps Engineer Expert. Azure fylder mest i danske virksomheder.
• AWS Certified Solutions Architect – Associate som start, derefter AWS Certified DevOps Engineer – Professional.
• CKA, Certified Kubernetes Administrator, udstedt af Linux Foundation og CNCF. Prøven er praktisk og foregår i en terminal.
• HashiCorp Certified: Terraform Associate.

Certificeringer åbner døre til første samtale. De erstatter ikke driftserfaring. En ansøger, der har stået midt i et nedbrud og kan forklare, hvad der gik galt, vejer tungere end et bevis.

Hvor lang tid tager det?
Fra nul it-erfaring til første job tager det realistisk to til fire år. Kommer du fra udvikling eller drift, kan skiftet ske på seks til tolv måneder. Faget kræver løbende læring, fordi værktøjerne skifter hurtigt.

Hvor fører rollen hen?

• Platform engineer med ansvar for den interne udviklerplatform
• SRE med fokus på oppetid, kapacitet og fejlbudgetter
• Cloud- eller løsningsarkitekt
• DevSecOps eller sikkerhedsspecialist — en oplagt vej, når NIS2-krav fylder mere i danske virksomheder
• Teamlead eller engineering manager
• Selvstændig konsulent, hvor efterspørgslen på Kubernetes og Terraform er stabil

Værktøjskassen skifter hurtigt, men grundstammen har været stabil i nogle år. Ingen kan det hele. De fleste er stærke i to-tre områder og har set resten.

Versionsstyring og pipelines
Git er fundamentet. Pipelines køres typisk i GitHub Actions, GitLab CI, Azure DevOps Pipelines eller Jenkins. Argo CD og Flux bruges til GitOps, hvor et Git-repository beskriver, hvad der skal køre i produktion.

Infrastruktur som kode
Terraform og OpenTofu til at oprette servere, netværk og databaser. Ansible til konfiguration af maskiner. Helm og Kustomize til at pakke opsætninger til Kubernetes. Bicep bruges i rene Azure-miljøer.

Containere og platforme
Docker til at pakke applikationer. Kubernetes til at køre dem, ofte i en administreret udgave som AKS på Azure, EKS på AWS eller GKE på Google Cloud. Nogle danske virksomheder kører stadig on-premise eller hos danske hostingudbydere, ofte af hensyn til datasuverænitet.

Overvågning og logs
Prometheus og Grafana, Loki, OpenTelemetry, Elastic-stakken, Datadog eller Azure Monitor. Alarmering via PagerDuty, Opsgenie eller Slack og Teams.

Sikkerhed og adgange
HashiCorp Vault, Azure Key Vault og SOPS til hemmeligheder. Trivy og Snyk til at scanne images og afhængigheder. Sårbarhedsstyring og signerede builds fylder mere efter EU's NIS2-direktiv og de tilhørende krav til leverandørkæden.

Sprog
Bash og Python til automatisering. YAML til konfiguration, i store mængder. Go dukker op, når man skal bygge egne værktøjer eller læse kildekoden i Kubernetes-økosystemet. Grundlæggende Linux er en forudsætning næsten overalt.