Cloud Architect

En cloud architect tegner løsningen, før andre bygger den. Rollen oversætter forretningens behov til en konkret opbygning i skyen. Det handler lige så meget om at sige nej som at sige ja. Arkitekten skal kunne forklare, hvorfor én løsning koster mindre og fejler pænere end en anden.

Typiske opgaver

• Designe en landing zone: abonnementer, netværkstopologi, navngivning og adgangsstyring
• Vælge mellem IaaS, PaaS og SaaS for hver enkelt arbejdsbyrde
• Planlægge migrering fra egne servere til skyen, ofte i bølger over flere måneder
• Beskrive identitet og rettigheder i Entra ID, AWS IAM eller Google Cloud IAM
• Sætte krav til backup, failover og genetablering efter nedbrud (disaster recovery)
• Holde forbruget nede, så cloudregningen ikke løber løbsk (FinOps)
• Skrive arkitekturbeslutninger ned, så valget kan forklares om to år (ADR)
• Vurdere om data må ligge uden for EU, og hvilken region der skal bruges

En almindelig arbejdsdag
Dagen starter tit med et kort statusmøde med platform- eller driftsteamet. Derefter en workshop med udviklere om, hvordan en ny service skal hænge sammen. Efter frokost en gennemgang af Terraform- eller Bicep-kode, som andre har skrevet. Arkitekten kommenterer, men bygger sjældent selv det hele. Sidst på dagen et møde med indkøb eller en leverandør om licenser og forbrug. Meget af tiden går med at tegne, forklare og skrive dokumentation.

Forskellen på arkitekt og engineer
En cloud engineer bygger og drifter. En cloud architect beslutter, hvad der skal bygges, og hvorfor. Arkitekten sidder tættere på ledelse, sikkerhed og økonomi. Mange steder er rollen delt i to: solution architect for enkelte løsninger og enterprise architect for hele landskabet.

Regler fylder mere end mange tror
En stor del af arbejdet handler om at leve op til krav udefra. EU's GDPR-forordning stiller krav til, hvordan persondata behandles og hvor de ligger — Datatilsynet fører tilsyn i Danmark. EU's NIS2-direktiv, som i Danmark er gennemført med lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, stiller krav til risikostyring og leverandørstyring i samfundsvigtige sektorer. Arbejder man i finanssektoren, sætter EU's DORA-forordning konkrete krav til aftaler med cloudleverandører og til test af modstandsdygtighed. I det offentlige skal løsninger ofte følge de fælles krav og vejledninger fra Digitaliseringsstyrelsen. Arkitekten skal kunne oversætte de krav til noget, der kan bygges.

Hvem hyrer en cloud architect?
Større danske virksomheder med egen it-afdeling. Banker, pensionsselskaber og forsikring. Life science og medicinalindustrien. Energiselskaber og forsyning. Kommuner, regioner og statslige styrelser. Og ikke mindst it-leverandører og konsulenthuse, hvor arkitekten arbejder på kundeprojekter og skifter branche flere gange om året.

Der findes ingen dansk uddannelse, der hedder cloud architect. Man kommer ind via en it-uddannelse plus nogle års praktisk erfaring. Næsten ingen bliver arkitekt som første job.

De almindelige uddannelsesveje

• Datamatiker på erhvervsakademi, 2½ år. Adgangskrav er typisk en gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse, med matematik på C-niveau.
• Professionsbachelor i softwareudvikling eller it-arkitektur, 1½ år oven på datamatiker.
• Diplomingeniør i it eller softwareteknologi, 3½ år. Kræver som regel matematik på B- eller A-niveau.
• Civilingeniør eller cand.it i software, datalogi eller it-sikkerhed, 5 år i alt.
• Datatekniker med speciale i infrastruktur, en erhvervsuddannelse med praktik i en virksomhed.

Adgangskravene til de videregående uddannelser fastsættes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og står i adgangsbekendtgørelsen. Tjek altid det aktuelle krav hos det enkelte uddannelsessted.

Vejen gennem jobbet
Den typiske rute går over flere roller. Man starter som supporter, systemadministrator eller udvikler. Derefter cloud engineer, DevOps engineer eller infrastrukturkonsulent. Efter fem til ti år med reelle driftsansvar er man klar til arkitektrollen. Erfaring med noget, der er gået galt i produktion, vejer tungt. De fleste arbejdsgivere spørger til det ved samtalen.

Alternative veje ind
Mange danske cloud architects har ingen it-uddannelse. De kommer fra netværksdrift, serverdrift, databaser eller udvikling og har lært skyen undervejs. Autodidakte kan komme langt med certificeringer og et offentligt kodearkiv med rigtig infrastrukturkode. Faget er ikke lovreguleret, så ingen myndighed kræver et bestemt bevis.

Certificeringer
Certificeringer betyder mere her end i mange andre it-roller, fordi leverandørerne selv definerer platformene. De mest brugte:

• Microsoft Certified: Azure Solutions Architect Expert (AZ-305)
• AWS Certified Solutions Architect – Associate og Professional
• Google Cloud Professional Cloud Architect
• TOGAF for den bredere arkitekturmetode
• CISSP eller Microsoft SC-100, hvis sikkerhed fylder meget i rollen

Vær opmærksom på, at Microsoft og AWS kræver løbende fornyelse af certificeringerne. Et bevis fra en gammel platformversion vejer mindre.

Til dig der skal ansætte
Bed om konkrete eksempler, ikke certifikatlisten. Spørg til en migrering, kandidaten har stået for, og hvad der gik galt. Spørg hvordan de har fået et cloudforbrug ned. Spørg hvordan de dokumenterer beslutninger. En god arkitekt kan forklare en løsning for både en udvikler og en økonomichef.

Platforme
Microsoft Azure, Amazon Web Services og Google Cloud. I Danmark fylder Azure mest, fordi mange virksomheder i forvejen kører Microsoft 365. Nogle arbejder også med private cloud på VMware eller med europæiske udbydere, når data skal blive i EU.

Infrastruktur som kode
Terraform er den mest udbredte på tværs af platforme. På Azure bruges Bicep og ARM-templates, på AWS bruges CloudFormation og CDK. Arkitekten skriver ikke nødvendigvis koden selv, men skal kunne læse den og stille krav til den.

Containere og platform
Kubernetes, typisk som AKS, EKS eller GKE. Docker, Helm og efterhånden også GitOps-værktøjer som Argo CD.

Identitet og sikkerhed
Microsoft Entra ID, AWS IAM, Azure Policy, Key Vault og Defender for Cloud. Zero trust-principper og netværkssegmentering fylder i næsten alle designs.

Netværk
VNet og VPC, hub-spoke-topologi, ExpressRoute eller Direct Connect, firewalls og private endpoints. Klassisk netværksforståelse er stadig en fordel.

Automatisering og pipelines
Azure DevOps, GitHub Actions eller GitLab CI. Git som fælles udgangspunkt for al infrastruktur.

Overvågning og økonomi
Azure Monitor, CloudWatch, Grafana, Prometheus eller Datadog. Azure Cost Management, AWS Cost Explorer og FinOps-rapporter til ledelsen.

Tegning og dokumentation
draw.io, Lucidchart eller Visio til diagrammer. ArchiMate eller C4-modellen som notation. Confluence eller SharePoint til arkitekturbeslutninger. En arkitekt bruger mere tid i disse værktøjer, end mange forventer.