Bygningsmaler — løn 2026: 40.046 kr. om måneden

En bygningsmaler giver bygninger deres overflade — og beskytter det, der ligger under.

• Forarbejdet: afrensning, spartling og slibning er langt det meste af arbejdet, og det er her resultatet afgøres
• Underlaget: puds, gips, træ og metal kræver hver deres grunding og behandling
• Maling: rulle, pensel og sprøjte vælges efter flade, rum og hvad der skal opnås
• Tapet og vævtapet: opsætning kræver præcision ved samlinger og omkring åbninger
• Udvendigt: træværk, facader og vinduer skal beskyttes mod vejr, og sæsonen er kort
• Farver: kunden vælger, men maleren rådgiver om, hvad der virker i netop det lys
• Beboede hjem: en stor del af arbejdet foregår, mens folk bor der — afdækning og orden er en del af faget

Den faglige kerne er at kende underlaget. Samme maling på to vægge kan give vidt forskellige resultater, og en maler bruger mere tid på at vurdere og forberede fladen end på at male den.

Hvilken lovgivning dækker denne rolle? Arbejdsmiljøloven gælder for arbejdet med maling, opløsningsmidler, støv og arbejde i højden, og Arbejdstilsynet fører tilsyn — malerarbejde er omfattet af kemikaliereglerne med krav om kemisk risikovurdering, udsugning og værnemidler. Arbejde på stillads kræver særlig uddannelse ved visse højder, og arbejde med gamle malinglag kan frigive bly, hvilket udløser skærpede krav. Maling og opløsningsmidler er farligt affald efter affaldsreglerne. Ved arbejde i beboede lejligheder gælder desuden reglerne om arbejde i andres hjem.

Håndværktøjet er pensel, rulle og spartel — og spartlen bruges mere end noget andet, fordi forarbejdet fylder mest.

Slibemaskiner med støvsug bruges til de store flader, og sprøjteudstyr til lofter og nybyggeri, hvor tempoet kræver det.

Dertil kommer stiger, stillads og lift til arbejdet i højden, afdækningsmateriale til gulve og inventar i beboede hjem, og de farveprøver og blandesystemer, hvor kundens valg omsættes til en præcis blanding.