Spartling

Prisen følger først og fremmest omfanget. Et par skruehuller ligger meget langt fra en hel stue, der skal være glat før maling. Underlagets stand vejer tungt: gammelt tapet, løs maling og revner er timers arbejde, før der overhovedet spartles. Antal lag, loftshøjde, hvor meget der skal afdækkes, materialer og kørsel til adressen tæller også med. Skal flere rum eller flere opgaver klares i samme omgang, bliver prisen pr. kvadratmeter typisk lavere end ved én lille væg, fordi opstilling, afdækning og kørsel kun sker én gang. Har du selv stige, sliber og afdækning, falder posten til leje og materialer.

Det afhænger af, hvor pæn fladen skal være, og hvad den skal ende med. Små ujævnheder klares tit med et til to lag. Samlinger i gipsvæg fyldes først, og derefter trækkes de bredere ud i andet og som regel tredje lag. Tredje lag er sjældent spildt, hvis væggen har langt sidelys, store vinduespartier eller skal stå glat malet. Filt og struktur skjuler lidt mere, men de redder ikke et ujævnt underlag.

Den skal være tør hele vejen igennem, ikke bare på overfladen. Tynde lag kan være klar til næste lag efter nogle timer, men mange venter et døgn før den afsluttende slibning. Kulde, høj luftfugtighed og tykke lag forlænger tiden mærkbart. Slib du for tidligt, smører massen sig ud i stedet for at støve, og du river fladen op. Læs altid tørretiden på spanden og læg lidt til, hvis rummet er koldt.

Grunder bruges typisk to steder i forløbet. Før spartlingen, hvis underlaget støver eller suger kraftigt, så spartelmassen ikke tørrer ud, før den når at hæfte. Og efter den sidste slibning, fordi spartelmasse og gammel maling suger forskelligt. Uden grunder kan malingen stå skjoldet, netop hvor der er spartlet. Nye gipsplader og fuldspartlede flader hører til dem, der næsten altid bør grundes.

Kun hvis det sidder helt fast. Bank på fladen og skær eventuelt et lille snit for at se, om beklædningen slipper. Løsner den sig let, skal den ned først. Husk også, at der er meget vand i spartelmasse, og gammelt tapetklister kan blive blødt igen og give bobler. Sidder glasvævet solidt, kan det derimod fint spartles ud, selvom resultatet sjældent bliver helt så roligt som på et bart underlag.

Fordi maling ikke skjuler et svagt underlag — den fremhæver det. En samling, der kun er trukket smalt ud, giver en blød bule, som først bliver synlig, når lyset falder skråt hen ad væggen. Det samme gælder slibespor og kanten af et spartellag, der ikke er trukket ud i intet. Løsningen er et bredere lag og en grundigere slibning, ikke mere maling. Tjek altid fladen med en lampe holdt tæt op ad væggen, før du maler.

Slibestøv fra spartelmasse er meget fint og sætter sig overalt. Sæt plast for døråbningen, tag tekstiler ud af rummet, og luk for udsugning og ventilationsriste. En slibemaskine med støvsugertilslutning fjerner størstedelen, men afstøvning bagefter er stadig nødvendig: støvsug væg, gulv og lister, og tør efter. Brug støvmaske under hele slibningen — også ved en enkelt væg.

Indendørs spartling kan laves året rundt, og det er en fordel. Malere og andre håndværkere har typisk mest ledig tid fra november til februar, når udendørssæsonen er slut, så det er lettere at få en tid og ofte en bedre pris. Til gengæld tørrer spartelmasse langsommere i et koldt eller fugtigt rum, så hold varmen og luft ud kort og ofte i stedet for at lade et vindue stå åbent hele dagen. Om sommeren er faren den modsatte: i stærk varme og direkte sol kan massen tørre, før den når at hæfte.

Huller, revner og enkelte samlinger klarer de fleste selv med tålmodighed. Det er ikke farligt at fejle — det værste, der sker, er en runde mere med slibning. Ved store flader, høje lofter, mange revner eller et rum med kraftigt sidelys er forskellen på øvet og uøvet meget synlig. En maler bruger typisk færre lag og markant kortere tid, fordi teknikken sidder i hånden. Der er ikke krav om autorisation til malerarbejde, så valget handler om tid, resultat og hvor meget slibestøv du orker.